Myter om kvindens underliv
Sex og erotik

Kender du svaret på disse to myter om kvindens underliv?

Kender du sandheden om jomfruhinden og klitoris? Få den her - og bliv også klogere på, hvorfor der findes så mange myter om kvindens underliv, når vi snakker med de to norske læger og forfattere til bogen "Glæden med skeden".

Hvorfor findes der så mange myter om kvindens underliv?

Vidste du, at kvinder får ”erektion” op til otte gange hver nat, og at klitorishovedet rummer over 8000 sensoriske nerveender? Hvis ikke, så er du langt fra den eneste.

De to norske læger Nina Brochman og Ellen Støkken Dahl har skrevet bogen ”Glæden med skeden”, hvor de netop tager fat på alle de ting om kvinders krop og seksualitet, som (desværre) langt fra er almen viden - og som ofte danner grundlag for masser af myter.

– Vi syntes, der manglede god seksualoplysning derude... Faktisk var vi selv uvidende om mange ting, fandt vi ud af. Det er ikke let at finde frem til den information, vi har med i bogens forskellige kapitler. Meget af det kan man ikke engang slå op i en almindelig medicinsk lærebog, siger Ellen.

– Medicinsk set er der altid meget fokus på mandekroppen. Vi har grundige forelæsninger om den mandlige anatomi, seksualfunktion, mandlige seksualproblemer, og hvordan man behandler dem. Der findes utrolig lidt tilsvarende viden om kvindekroppen. Beskrivelser af kvindekroppen handler ofte om graviditet og fødsel, ikke om kvindekroppen som aktiv seksuel krop, fortæller Nina.

Historisk set har forskning i kvindekroppen været foretaget af mænd. De har set på kvindekroppen udefra og teoretiseret omkring den ud fra deres egen seksualitet og lyst. Først i 1960’erne begyndte det berømte amerikanske forskerpar Willams H. Masters og Virginia E. Johnson (portrætteret i HBO’s TV-serie ”Masters of Sex”) rent faktisk at tale med kvinderne selv om deres seksualitet.

 

LÆS OGSÅ: 7 myter om kvinders underliv

Skam og myter

Årsagen til det store fokus på mandekroppen frem for kvindekroppen har ikke bare én årsag.

– Det er en kombination af mange ting, tror jeg. Kvindekroppen er mere behæftet med skam. Kvinder skal skamme sig, hvis de har for meget sex. Hvis de har sex, skal de både være rene og fine og parate til at være en hore, der er til kinky sex. Det er umuligt for de fleste at leve op til de seksuelle idealer, der findes i dag. Kvindekroppen forventes at være mystisk. Folk har ofte den fordom, at det gør kvindekroppen mindre sexy, hvis man sætter ord på tingene og forklarer, hvordan de hænger sammen. Det genkender vi personligt slet ikke, fortæller Ellen.

Mystikken om kvindekroppen har desværre også ført til en lang række myter om kvinders underliv gennem tiden. ”Glæden ved skeden” gør op med en lang række af disse myter om alt, fra at nej, det øger ikke hårvæksten, når du barberer dig (hårsækken, der producerer håret, aner ikke, hvad der foregår med den døde del af håret på hudens overflade), til større og mere kontroversielle myter som myten om jomfruhinden og klitoris som inferiørt organ.

–Alle myterne handler om, at der er et enormt pres på kvinder om, hvordan de skal være, og der er meget skamfølelse knyttet til det ikke at præstere i forhold til det pres. Myten om, at man SKAL have vaginalorgasmer, er et pres. Myten om jomfruhinden er et pres – og selvfølgelig den af myterne, der har de mest fatale konsekvenser for kvinder rundtomkring i verden. Det er så gennemgribende i vores samfund og i måden, vi taler om det seksuelle på, siger Ellen.

– Alle myterne kommer fra det samme sted, nemlig fra et behov for at kontrollere kvindekroppen og den kvindelige seksualitet. Får vi bugt med én af myterne, får vi bugt med de andre også, for de har alle grundlag i den overordnede holdning, vi har til kvinden og kvindekroppen i vores kultur, og det prøver vi at bekæmpe med oplysning, tilføjer Nina.

To udbredte myter om kvindens underliv, som bogen tager fat på:

 

Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >

Myten om jomfruhinden

”Kvinden har en lukket hinde i skeden, der sprænges ved det første samleje”.

Nej. Det er ret kontroversielt, men jomfruhinden, som vi har gået og talt om i 2.000+ år, findes faktisk ikke.
Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvis der sad en hinde og lukkede skeden hermetisk af før det første samleje, hvordan kunne menstruationsblod så passere fra livmoderen og ud på en kvinde, der var jomfru ... nej vel? Forskning viser, at kvinder i stedet har en kønskrans, der lidt ligner en af de bløde scrunchie-
hårelastikker, der kom frem i 1980’erne. Og den varierer i form og størrelse fra kvinde til kvinde. Nogle kan være lidt sammenvoksede, andre kan være stramme, og der kan komme blod, første gang skeden penetreres. Men faktisk bløder kun ca. 50 % af os kvinder ved vores første samleje. Lidt af en nyhed, ikke mindst i de dele af verden, hvor en kvindes værd er afhængigt af en ”intakt jomfruhinde”, og hvor der er skudt en hel industri op af ”genetableringskirurgi” og netsalg af gør det selv-pakker, komplet med teaterblod. Men også vores egen kultur har en del fortællinger om jomfruhinden, vi skal til at revidere.

 

LÆS OGSÅ: Spis dig til et sundt underliv

Myten om klitoris

”I modsætning til manden, der har en stor, svulmende penis, har kvinden kun en lille tap”.

Niks. Det er ikke sådan, det forholder sig. Kvindens store, svulmende organ gør bare ikke lige så meget væsen af sig.
MEN – faktisk er klitoris kun ”toppen af isbjerget”. Det vil sige, at den er den synlige spids af et ca. 10 cm langt organ, der spreder sig op langs skedevæggen i begge sider. I lighed med mandens penis er klitoris udstyret med svulmelegemer, der får den til at vokse til op til dobbelt størrelse ved seksuel ophidselse. Det sker dog bare inde i kroppen, men bringer ikke desto mindre rigtig meget nydelse.

 

Om Nina Brochman og Ellen Støkken Dahl

Nina Brochman er 30, og Ellen Støkken Dahl er 26, og de er begge uddannede læger fra Norge. I 2013 startede de en sjov og letforståelig blog om sex og seksualitet, ”Underlivet”, hvor de forklarede helt almindelige seksuelle fænomener ud fra videnskabelig viden og forskning. Det blev på rekordtid en af de mest læste sundhedsblogs i Norge. I ”Glæden med skeden” har de samlet og fortsat det samme arbejde. Bogen blev en øjeblikkelig bestseller i Norge ved sin udgivelse 17. januar i år. ”Glæden med skeden” udkom på dansk den 6. september på People’sPress, 299 kr.

Læs mere om: