Syvårskrise: Derfor får så mange par en krise

Statistikkerne taler deres tydelige sprog: Mange par går fra hinanden syv år inde i deres ægteskab. Men hvorfor er det sådan – og kan man forhindre en syvårskrise?

Torsdag, 4. juni 2015 - 10:35 - af redaktionen, foto: Pantherstock

35 % af alle skilsmisser sker inden for de første syv år i et ægteskab. Tallet kan virke skræmmende, men er desværre ægte nok. Og mange par har nok selv oplevet den berømte syvårskrise, som altså ikke blot er en spøg opfundet af psykologerne.

Men hvorfor gennemlever så mange par en syvårskrise? Det er ofte enden på ”honeymoon”-perioden, forklarer den amerikanske psykolog Kasia Szymanska til engelske Daily Mail.

- Når du forelsker dig i nogen, elsker du ubetinget. Du er ligeglad med, at han aldrig tørrer badet af, når han har brugt det, eller at han konstant efterlader sit beskidte tøj i hele huset. I er vilde med hinanden, har sikkert sex hver aften, og der er intet andet, der har betydning i den periode. Men efter en periode, som kan strække sig fra få måneder til to- eller tre år, så slutter forelskelsesfasen og virkeligheden sætter ind. Pludselig indser du, at du ikke lever sammen med Mr. Perfect, og at nogle af de ting han gør, faktisk er irriterende, siger Kasia Szymanska.

Syvårskrise - tag den i opløbet; Disse ting kan afgøre, om dit parforhold vil holde

Syvårskrise - vi ser hinanden i et mere ærligt lys

Psykologen anbefaler, at man begynder at snakke om tingene, når de irriterer én – og fokuserer på ærlighed og italesættelse af både de gode og de dårlige ting i parforholdet. Det er den bedste måde at undgå en syvårskrise

En syvårskrise tager nemlig sit første spæde fodfæste, når vi begynder at se hinanden i et mere dagligdags lys. Pludselig kan andre mænd virke mere attraktive end din egen, og du begynder måske at spekulere på, om ikke det bare ville være nemmere at bytte din nuværende partner ud med en anden.

- På det her tidspunkt i parforholdet kender du din partner temmelig godt, og de sommerfugle, du havde i maven, de første måneder, hvor I var forelskede, er nu bare et fjernt minde, siger Kasia Szymanska.

Måske er sexlivet også gået i stå, og der er ting, I har svært ved at snakke om. Og så kan det pludselig virke tillokkende at kigge på andre mænd – og risikoen for, at du får en affære, stiger.

Sådan tackler I en syvårskrise

Hvis du og din partner frygter, I står over for en syvårskrise, anbefaler Kate Elin Søyland, der er par- og familieterapeut i det norske magasin KK, at man skal tage det som en udfordring i stedet for et nederlag.

3 små ting kan give dig et pejlemærke for, om du er sammen med den rigtige. Tag testen her

- Det er nemt at tro, at kærligheden overvinder alt, men i stedet for at frygte en krise, er det vigtigt at være klar over, at vedligeholdelsesfrie relationer ikke findes. Det kan være så let at finde forklaringer på, hvorfor sexlivet er lidt deprimerende for tiden, og det kan jo være reelt nok, men det vigtigste er at forebygge kriser – det at tale åbent sammen og afstemme forventninger og behov, mens kærestelivet endnu lever i bedste velgående. Når krisen først kommer, kan det være for sendt for nogle – desværre, siger hun.

Kate Elin Søyland understreger også, det er vigtigt at huske på, kærlighed ikke må tages for givet. Kærlighed er HANDLING, som skaber endnu stærkere bånd og følelser.

Hvis jeres forhold allerede er nået til et kritisk punkt, er det vigtigt, at I ikke giver op, men søger professionel hjælp.

- Problemer og kriser er noget helt naturligt og sundt, som rammer de fleste forhold før eller siden – men det er vigtigt at søge professionel hjælp i stedet for at bagatellisere problemer eller gå fra hinanden.

For selvom det er svært at stå midt i en krise, kan udfaldet blive meget bedre, end man troede.

- Par, det tager krisen som en udviklingsproces får en sundere og mere harmonisk relation. Det er ikke tilfældigt, at jeg som parterapeut joker med, at jeg burde ordinere en krise til alle par på recept.

 

Lyntest: Er du sammen med den rigtige mand?

 

Her er hendes råd til at forebygge syvårskrisen:

1. Undgå ”har ikke tid”, ”orker ikke”, ”har ikke råd” – tal hellere om, hvad der skal til for at gøre det muligt.

2. Kys hinanden hverdag – og prioritér minimum to kæresteture om året

3. Hav en åben dialog om,  hvad det er, der gør ondt i stedet for at udsætte den vigtige snak.

4. Find ud af, hvad hinandens kærlighedssprog er – er det nærvær, gaver, kærtegn eller andet?

5. Få gang i sexlivet – fortæl åbent om dine ønsker, drømme og behov.

6. Husk at have det sjovt med og uden børn – positive oplevelser skaber masser af følelser og en god buffer mod hverdagen udfordringer

7. Vis børnene, at I er glade for hinanden – det er den bedste gave, I kan give dem.

 

Syvårskrisen er et psykologisk term, der betyder, at den generelle tilfredshed i et ægteskab falder til et kritisk punkt omkring syv år inde i ægteskabet. Ifølge skilsmissestatistikkerne lader mange par sig skille, når de har været sammen i omkring syv år. Forskning viser, at de fleste par oplever et fald i deres ægteskabskvalitet, når de har været gift i cirka fire år, og når de når det syvende år, stiger spændingerne i ægteskabet til et punkt, hvor man enten tilpasser sig hinanden – eller lader sig skille.

Kilder: Wikipedia, Daily Mail, KK og psykolog Maj Wismann