sex & kærlighed

Sexologen: Liderlighed er stadig skamfuldt for mange

Vi kalder os frigjorte kvinder, men mange af os er nervøse for at eksperimentere seksuelt. Gør det alligevel, siger sexolog Vivi Hollænder. Her kaster hun lys over, hvorfor det trods længsel kan være svært at give los og slippe den utæmmede seksualitet fri

Vi kan tale om sex, når det går godt. Men i det øjeblik der er noget, vi savner, så kniber det gevaldigt med at få sat ord på. Vi er så bange for at blive afvist, fortæller sexolog og parterapeut Vivi Hollænder i et interview med FEMINA. Hun har på 15. år par i terapi i København og møder par, der har problemer og ønsker et mere spændende sexliv.

Ud med den pæne pige

Sexologen oplever, at vi danskere trods vores nationale frisind ofte brænder inde med erotiske længsler og drømme – især kvinder.

- Eksperimenterende seksualitet kræver, at du vover dig ud på nyt land. Her har kvinder sværest ved at slippe kontrollen. Erotisk vovemod kræver også, at du overvinder de stemmer, der har lært dig at være den pæne pige, siger Vivi Hollænder.

Træn dig op til lynorgasmer!

Når hun taler med kvinder, der har et trist sexliv, skyldes tristheden ofte, at de selv er bange for at folde sig ud og er hæmmet af tanker om, hvad omverdenen og manden mon vil tænke.

- Tøjlesløs liderlighed er for mange stadig skamfuldt. Det ligger stadig i vores kultur, at ”den slags gør man ikke”. Så spørgsmålet for mange kvinder er i virkeligheden også: Kan jeg respektere mig selv, hvis jeg slipper min indre slut løs?

Sværest med ham, du elsker

Måske drømmer du om at blive bundet. At dyrke sex med en af samme køn. Eller at lege, du er prostitueret. Men går det an at bede om derhjemme?

Der findes syv former for orgasme, man kan opnå. Se dem alle her

Vivi Hollænder fortæller, at de fleste kvinder kun udlever, hvad de véd bliver accepteret. Og erotiske eksperimenter bliver ikke nemmere med en mand, man elsker eller er forelsket i.

- Jo mere manden betyder for en, jo mindre modig er man generelt. For ”tænk, hvis jeg gør noget forkert, og han ikke kan lide det, han ser”, siger sexologen.

Hun har mødt mange kvinder, der hellere vil sige nej til at prøve noget nyt end at risikere en fiasko, og fortæller, at singler ofte er mere vovemodige end kvinder i fast forhold. Perioder uden kæreste bliver ofte brugt til at prøve sig selv af seksuelt.

- Mange tør eksperimentere mere i løse forhold end med den mand, de gerne vil danne par med. Det er ikke så risikabelt at prøve noget grænsesøgende af med en mand, der er væk næste morgen. Men møder du en mand, der betyder noget, svinder modet. Du bliver bange for at miste ham og tør ikke længere tage chancer, siger Vivi Hollænder.

Få mere ud af missionærstillingen – se, hvordan I opgraderer den

Den erotiske spændingskurve har det med at falde over tid. Det er ikke noget at panikke over.

- Man skal ikke med fandens vold og magt være vilde på lagnerne. Hvis begge har det fint med et sexliv på lavblus, er det det rigtige, siger Vivi Hollænder.

Det er dog ingen naturlov, at det går sådan.

Hvis begge parter er med på at blive ved med at udforske, så behøver sex aldrig at blive kedeligt. Men det vil altid bølge frem og tilbage i perioder, siger hun.

Intimiderede mænd

Mange mænd ønsker sig en pivfræk kone. Men når det kommer til stykket, kan de lyster, hun får, også skræmme.

- Der findes stadig mænd, der synes, at alle initiativer bør komme fra manden. De kan blive bange for erotisk udfarende kvinder. For kan de leve op til den lidenskab, og er han ikke nok?

Idéen om sexlegetøj i det fælles samvær kan f.eks. være svær at introducere, fordi det pirker til det mindreværd, der kan ligge latent hos manden.

- Når det kommer til seksualitet, er mange mennesker i det hele taget alt for gode til at kritisere sig selv for ikke at være gode eller spændende nok, siger Vivi Hollænder.

Den tendens kæder hun blandt andet sammen med de billeder, medierne giver os.

- Sex er for de unge, smukke og lækre. Hvis vi har et par skønhedsfejl – og det har vi alle – så bliver det svært for nogle at slå sig løs og prøve sig frem uden frygt.

Hvis partneren vover at komme med et forslag til en fræk udvidelse, foreslår sexologen, at du i første omgang bare lytter.

Sådan får I orgasme samtidig

- Måske tænker du, at det bliver aldrig dig. Men vær ikke blankt afvisende. Sig, at du vil tænke over det.

Spørg ind til forslaget. Hvad er det egentlig, din partner har gjort sig af forestillinger? Måske har I forskellige billeder af, hvad det handler om. Det kan være, et kompromis er muligt, og kan I tage let på snakken og grine undervejs, er I nået langt.

- Vi må godt gå til bowling og misse alle keglerne, det kan vi stadig grine af. Men handler det om sex, så er vi meget ømtålelige omkring, at det skal være perfekt, siger Vivi Hollænder til FEMINA.

 

Læs mere om: