Se hvad journalist og sexolog Sara Skaarup svarer på 6 spørgsmål om sex her
Kærlighed og sex

Sex med glimt i øjet: 6 spørgsmål om sex

1. juli 2016
af Christina Bølling
Foto: Bo Lynge
Sara Skaarup er journalist og sexolog og har lovet at opdatere os på blowjobs, cølibat og det svære ved at bevare gnisten i parforholdet. Mød FEMINAs nye sexekspert, som har en fast side fremover, og som synes, det er vigtigere at føle sig seksuel end at dyrke sex, at vi arbejder for meget og knalder for lidt, og at vi generelt er for dårlige til at turde ose af sex. Se hvad Sara svarer på 6 spørgsmål om sex her!

6 spørgsmål om sex

1. Hvem er det allervigtigst at tale om sex med? – Folk, der har en fornemmelse af, at der må være noget mere at opleve derude. Det er mennesker, der er utilfredse og samtidig har fattet, at det er deres eget ansvar at ændre på det. Det er også dem, jeg ser til rådgivende samtale. LÆS OGSÅ: Spørgsmål om sex - kan vi have sex, når baby er vågen? 2. Hvor kan vi finde glæde og spontanitet i sexlivet? – Alle er jo glade og spontane, når de har en ny elsker. Kunsten er ikke at slå over på automatpilot i det lange løb! Helt kort, så skal man kunne have det sjovt og slå sig løs i livet på andre felter også for at kunne få det samme i sengen. 3. Hvad er den største myte? – Både idealer, forestillinger og myter stortrives. At blowjobs er toppen af poppen for alle mænd, er én af dem – og at kvinder ikke kan adskille sex og kærlighed, er en anden. LÆS OGSÅ: Sex - lynguide til quickies 4. Hvornår taler vi bedst om sex med vores partner? – Generelt: Når vi er tændte! Dér er vi er trygge og åbne, vovemodet er stort, og paraderne er nede. Men nogle gange er det stadig bedre ikke at tale. Man kan tale sig til lyst, men man kan også tale den ihjel. Don’t talk, just kiss. 5. Hvorfor føler mange kvinder sig pressede? – Vi har travlt med at yde frem for at nyde. Sex er ofte endt som endnu en pligt i rækken af ting, der skal ordnes. Lyst kommer bare ikke af sig selv, hvis man har arbejdet i otte timer, været til træning, købt ind, dealet med sin syge mor og hundens paradentose, før man når til erotikken. 5. Hvad vil du give FEMINAS læsere? – En blanding af korte interviews med mænd og kvinder om sex, klummer, mytebustere og måske lidt ny inspiration til et sjovere sexliv.

I næste uge: Mytebuster: Alle mænd elsker at få blowjob

LÆS OGSÅ: 5 ting, du kan gøre i dag, som giver dig sexlyst i aften

Læs også