Har du sjældent lyst til sex? Så er du ikke alene. Næsten en tredjedel af os har ikke nogen sexlyst regelmæssigt.
Kærlighed og sex

Sådan kickstarter du din sexlyst

9. oktober 2015
af Margrethe Vadmand
Foto: Pantherstock
Har du sjældent lyst til sex? Så er du ikke alene. Næsten en tredjedel af os har ikke nogen sexlyst regelmæssigt. Men der er faktisk noget, du kan gøre for at bringe den kildrende fornemmelse tilbage i din krop, og spændingen ind i dit parforhold igen. Måske kan gnisten tændes, hvis du afprøver et eller flere af disse 4 hverdagsråd

Sådan kickstarter du din sexlyst

Gå ud med din partner Kom væk fra skærmen og ud i virkeligheden på en god, gammeldags date. Spis ude, gå i biffen, eller snup en overnatning på hotel. Gør det eventuelt til en fast månedlig ting, som I skiftes til at arrangere. LÆS OGSÅ: Kys kan kurere manglende sexlyst Sæt sex i kalenderen Du planlægger lægebesøg, arbejdsmøder og cocktails med veninderne – så hvorfor ikke sex? Det er måske ikke den mest romantiske tilgang, men at afsætte et bestemt tidspunkt med din elskede betyder, at du forpligter dig til at have et aktivt sexliv og mindsker alle undskyldningerne. Måske ender det ikke med sex hver gang, men massage eller andet kropsligt nærvær, der med tiden kan tænde dig igen. LÆS OGSÅ: Derfor bliver sex bedre med alderen Tøm soveværelset for børn og kæledyr Intet kan dræbe sexlysten som børn eller kæledyr i sengen. Det kan tage tid at ændre vanerne, men indsatsen belønner sig. Når sengen er jeres alene, vil du blive mere afslappet og klar til romantik. Gear ned før sex Dagligdags stressfaktorer som job, børn eller den utætte badeværelseshane kan have en større effekt på dit sexliv, end du måske er klar over. Når du er alt for fortravlet, producerer du nemlig mere af kæmp eller flygt-hormonet kortisol, som din krop har brug for i små doser, men som kan undertrykke din libido, hvis du producerer for meget. Begynd at geare ned, mindst en time inden du går i seng: Tag et karbad eller fodbad, læs en bog, eller meditér. Så er der større chancer for, at du har overskud til sex. Kilde: Health.com LÆS OGSÅ: Derfor bliver du mere tændt om sommeren

LÆS OGSÅ: Kys kan kurere manglende sexlyst

Læs også