https://imgix.femina.dk/media/35dd2a5d5d6549be8e06b27ae7abbdac.jpg
Kærlighed og sex

Fra fint til fantastisk

1. maj 2013
af Helle Kjærulf
Foto: All Over Press
Trænger dit forhold til en ansigtsløftning? Psykolog Randi Schuman giver gode råd til at give hverdagen det sidste pift

Vi, der lever i et parforhold, kommer vi meget nemt til at polere hinanden runde som stenene på stranden. Efterhånden som kanterne forsvinder, kan en saltvandsindsprøjtning til parforholdet være nødvendig.

Det vigtigste, når I skal optimere forholdet

1. Skab tid til hinanden.

2. Vær en god partner.

3. Lad det være sjovt.

4. Se det positive i hinanden og i projektet.

5. Acceptér hinandens forskelligheder.

6. Undersøg, hvad den anden har brug for og lyst til, og gør så det, der skal til.

- Efter en lang årrække som par slapper vi måske lidt for meget af. Man tror, man ved, hvad den anden har lyst til, også uden at spørge. Småting kan irritere, og der er egenskaber ved den anden, som trigger én. Men når forholdet er tilfredsstillende på mange måder, lader man det blive ved det, forklarer psykolog Randi Schuman.

Hvad virker allerede
Det kræver ikke nødvendigvis overskud, men det kræver vilje, tid og et stykke solidt arbejde at støve et tilfredsstillende parforhold af, mener psykologen.

- Det kan være farligt at fokusere for meget på det, man gerne vil have og ikke har. Så kan det føles, som om det, man har, ikke er godt nok. Hvis I lægger mærke til, hvad der fungerer, kan I se, hvad I gør rigtigt, og det kan I bruge til at gøre mere af det, der virker.

Forskel på mænd og kvinder
Hvordan I kommunikerer med hinanden, er ikke til at komme uden om. Men vi må også anerkende, at det er forskel på mænd og kvinder, konstaterer Randi Schumann.

- Mænd og kvinder kommunikerer forskelligt. Hvis du ved hvordan, undgår du at føle, at det er forholdet, der er noget galt med, når det i virkeligheden handler om, at den anden reagerer som mand henholdsvis kvinde.

Generelt har kvinder brug for at snakke om deres problemer. Han behøver ikke at komme med løsninger, men bare lytte og vise, at han godt gider hende. Manden derimod går ind i sin hule, og først når han kommer ud af egen fri vilje, vil han snakke om sine problemer.

En kvinde kan som regel godt lide en mand, der er ansvarlig, og som passer godt på hende og gør noget for hende. Og en mand kan rigtig godt lide en kvinde, han kan gøre glad, og som har en positiv indstilling. Så er man kommet meget langt hen ad vejen mod at få kærligheden til at vokse, slutter Randi Schumann.

Læs også