min mor kalder mit barn for lorteunge

Kære Renée.

Jeg har brug for din hjælp til konfliktmægling mellem min mor og mig selv. Hun kritiserer altid min måde at være sammen med min ældste søn på. Jeg føler, hun overskrider hans grænser. Hun forventer, at jeg skal tage hendes parti - altid, fordi vi er de voksne. Jeg vedlægger mit svar på en mail, hun har sendt. Det handler om, at hun vil bestemme, at min søn SKAL på toilettet, efter at hun har hentet ham. Og jeg mener, at det bestemmer han da selv. Det er bare en brøkdel af de konflikter, vi har omkring samværet med ham. I forvejen har jeg mange problemer med hans temperament og har valgt at tage ham ud af børnehaven, fordi jeg synes, han har haft det dårligt, efter at han er blevet storebror. Han er en stor mundfuld på hjemmefronten, og det er bare for meget for mig, når min mor sviner mig til på den måde og kun omtaler ham som en lorteunge.

KH M

Kære M.

Jeg har læst dit spørgsmål og den korrespondance, du har sendt med mellem dig selv og din mor. Min første tanke var, at I burde holde op med at skrive, som I gør til hinanden. Det nytter ikke at tale sammen på det plan, ingen får noget ud af det. I er virkelig meget uenige om børneopdragelse, det ses tydeligt i jeres tilgang til tissesituationen. Jeg synes, at du har helt ret i din måde at gøre det på, nemlig at lade barnet selv mærke, hvordan det står til i hans blære. Så vær ikke i tvivl, du gør det godt nok, du passer på din søn, du er hans mor og ved, hvad der er bedst for ham. Men det virker, som om der er noget andet på spil end bare opdragelse?

For mig at se er der en eklatant mangel på respekt fra din mors side i forhold til dine meninger og holdninger, og der er også en eller anden mærkelig magtfiksering, som går ud på, at voksne holder sammen mod børn og har en enig front (det er jeg slet ikke enig i), og i den konflikt synes der også at være et magtspil mellem dig og din mor, som ikke har noget med barnet at gøre. Din mors manglende anerkendelse af dit lederskab og din åbenlyse ekspertise på eget barn er noget af det første, du kan arbejde med.

Begynd med at vide, at det, du gør, er godt nok, at du er eksperten på eget barn. Det kunne være rigtig konstruktivt, hvis du kunne finde en måde at stå fast på dine holdninger på og holde fast i dig selv uden at blive så vred og sige grimme ting til din mor. Du skal huske, at hun er din søns mormor, og hun elsker ham højt og vil både ham og dig det bedste - at hun så synes, det bedste er noget andet, end du synes, tja, sådan er livet indimellem. Men det giver hende ikke ret til at kritisere og kalde drengen for en lorteunge, det virker meget grænseoverskridende på mig. Det er ikke acceptabel adfærd. Øv dig i at holde fast i dig selv på en ordentlig måde, gentag det, du vil have, og det, du ikke vil have, og hvis det ikke respekteres, så synes jeg faktisk, du skal rejse dig og sige til din mor, at I må ses en anden dag. Måske skal du søge støtte til at holde fast i dig selv hos en psykolog?

Kærlig hilsen

Renée

LÆS OGSÅ: æt grænser for din mor