Selvudvikling

Brev til Renée: For meget hverdag – for lidt sex

Jeg har brug for en fremmeds mening, da mine veninder alle siger, jeg bare ikke elsker ham mere. Men det er ikke sådan, jeg har det indeni. Læs ugens brev til Renée her

Hej Renée
Jeg har igennem fem år været kærester med en rigtig sød fyr, som elsker mig og alle mine særheder. Men sidste år valgte jeg at bryde vores forhold, fordi jeg følte, han var blevet mere ven end kæreste. Vores forhold drejede sig til sidst mest om vores sofa, og hvem der skulle tage opvasken – hvilket sikkert er normalt, men ikke nok for mig. Han kontaktede mig kort efter bruddet, hvilket resulterede i en dejlig weekend i Aarhus og Skagen, og vi fandt sammen igen. Hurtigt blev vores forhold dog, som før vi brød op. Vi bor sammen på Fyn, men han arbejder på Sjælland og er derfor ikke hjemme i hverdagene. Vi blev derfor en form for weekendkærester, hvilket passede mig fint. En dag spurgte han, om jeg ville flytte til Sjælland med ham, og jeg svarede ja, selv om jeg kunne mærke, at det ikke var det rigtige for mig. Vores forhold var jo igen blevet ingen sex, sofasnak og opvaske-diskussioner. Men vi smiler, griner og er glade sammen, og jeg kan ikke se mit liv uden ham. Alligevel tog jeg den beslutning at fortælle ham, at jeg ikke vil til Sjælland længere. Det har resulteret i, at vi er gået fra hinanden, og han er knust. Han ville kæmpe uendelig langt for vores forhold, men det er jeg tilsyneladende ikke indstillet på. Er det mig, der er skør? Jeg har brug for en fremmeds mening, da mine veninder alle siger, jeg bare ikke elsker ham mere. Men det er ikke sådan, jeg har det indeni. Jeg føler stadig kærlighed og glæde, når vi er sammen. Kan du bidrage med nogle ledende spørgsmål, så jeg kan få samlet mine tanker?
Den forvirrede kvinde
 
 
Kære forvirrede kvinde
Du skriver ikke, hvor gammel du er, men jeg antager, at du er forholdsvis ung, og det er vigtigt for mit svar. Jeg skal gøre mit bedste for at inspirere dig lidt, og håber, det lykkes. Jeg bed mærke i, at jeres forhold var ”ingen sex, sofasnak og opvaske-diskussioner”, og at det var du på ingen måde tilfreds med. Det er muligt, at du ikke orker snak om sofaen og diskussioner om opvasken, men det kommer du nok aldrig til at kunne slippe helt for. Når du engang får din kæreste til at begribe, at opvask, tøjvask og rengøring er fælles anliggender, ja, så får I børn sammen, og så kan jeg love dig for, at det hele starter forfra med den slags diskussioner. For det første bliver der meget mere at diskutere – hvem skal op om natten, og hvem har fået en lur på sofaen? Når så børnene bliver større, så er det dem, du skal til at debattere den slags med. Men du skrev også, at I ikke har sex, og det synes jeg er ret alvorligt – især fordi I er unge mennesker. Ikke fordi man ikke har et sexliv, når man når min alder, for selvfølgelig har man det. Men når man har været sammen i 20, 30 og 40 år, er det nok ikke hver aften, lillefar ses svingende i lianer under loftet i soveværelset. Når man er ung og ikke har børn endnu, er det i min optik alarmerende, man ikke dyrker sex med hinanden. Derfor kan jeg faktisk godt forstå, du ikke har lyst til at flytte til Sjælland. Du skriver ikke, at det er derfor, du ikke vil flytte, og du skriver, at du stadig elsker din kæreste, men noget i dig siger nej tak. Det er jo ret tydeligt. Du kan ikke helt finde ud af, hvorfor du reagerer, som du gør, men jeg tænker, det er din krop, der holder dig tilbage. Ofte er det sådan, at kroppen ved ting, lang tid før vi selv ved det. Din hjerne tror eller ønsker stadig, at alt bare er trygt og dejligt, som det hele tiden har været. Men din krop får ikke den berøring og den kærlighed, som den længes efter. Og din sjæl sidder måske også derinde og længes efter nærhed og opmærksomhed. At være til stede sammen – lige nu, lige her – se hinanden i øjnene, bruge tid på at nusse hinanden på ryggen, huske at massere hinandens tæer, mens I sidder på sofaen. Så ja, du føler stadig kærlighed og glæde, og du ønsker ikke, I skal gå fra hinanden. Men der er noget mellem dig og din kæreste, der ikke bliver passet ordentligt på. Noget, I ikke giver nok opmærksomhed, og det er nødvendigt, hvis I vil blive ved med at styrke det bånd, som skal holde jer sammen. Det skal være hver dag; gennem et knald, et langt kys eller et ømt farvel. Det væsentlige er, at den fysiske opmærksomhed, I giver hinanden, er den lim, der skal binde jer sammen, når hverdagen bliver grå, og opvasken er noget, man skændes om. Hvis det ikke bliver i dette forhold, du forstår alvoren af at være opmærksom på jeres fysiske behov, så håber jeg for dig, det sker i dit næste forhold – ellers vil der være risiko for, du ender det samme sted med den næste kæreste, du får. Så der er ingen grund til, at du og din kæreste ikke skal være sammen, bare fordi der er gået lidt sofa og opvaske-diskussion i den. Det vil du nok også opleve med den næste. Men hvis I ikke kan finde fælles fodslag om at være kærlige og fysiske sammen, så har I et problem, der er større end som så. Så jeg tænker, at det er det, du skal tage fat i, hvis du oprigtigt er interesseret i, at du og din kæreste fortsætter med at være sammen.
Kærlig hilsen Renée
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til.  Skriv til  femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.
 
Meget mere Renée
Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere
 
Læs mere om: