Anne Sophia Hermansen: Mens mor er til yoga, og far er til maraton

For nylig viste en undersøgelse, at næsten 40 procent af vores børn bliver passet otte timer eller mere i institution hver dag. Det lyder af meget, men hvis man har transporttid til og fra arbejde, kan det hurtigt løbe op. Da min søn var lille, boede jeg på Frederiksberg, mens han gik i institution på Østerbro, og jeg arbejdede i Farum. Det var helt åndssvagt. Jeg var enlig mor, jagtede en karriere og sad dagligt og campede i bilen i timevis på diverse strækninger. Det holdt ikke længe, så flyttede jeg fra min underskønne lejlighed til noget mindre og billigere tæt på hans institution, opsagde jobbet og solgte bilen. Jeg kunne ikke forsvare det andet. Jeg fandt et nyt arbejde, som jeg kunne cykle til, og pludselig havde jeg tre timers mindre transport. Dagligt. Undersøgelser som den her er altid ledsaget af kommentarer fra bekymrede meningsdannere, der mener, at staten skal komme børnefamilierne til undsætning. Men jeg mener, at vi skal tage et personligt ansvar. De første år jeg var enlig mor, kom jeg ikke på ferie, jeg klippede selv mit hår og købte tøj via Trendsales (men jeg boede dog ikke i en gammel skotøjsæske og blev kørt over fra morgen til aften, som i den velkendte Monty Python-sketch). Jeg tjente mindre, men havde mere tid til min søn. Det gav jeg mig selv mulighed for, og jeg er klar over, at vi ikke alle kan træffe det samme valg. Til gengæld ved jeg, at vi altid har et valg – af en eller anden art. Vi kan f.eks. vælge at forbruge mindre, bo billigere, rejse mindre, træne mindre eller arbejde mindre. Og apropos arbejde: Selv om vi jævnligt hører beretninger om livet i det drabelige hamsterhjul, arbejder vi interessant nok ikke mere end tidligere. Det skyldes fem ting: I forhold til 80’erne har vi ikke kun tre, men 12 måneders barsel. Far hjælper mere til derhjemme, og vores bedsteforældre har mere tid end tidligere. Hertil kommer, at mange arbejdsgivere er blevet mere fleksible, når man er nødt til at gå tidligt og arbejde hjemmefra. Og endelig har vi flere maskiner til at hjælpe os i hjemmet. Så hvorfor oplever mange danske børnefamilier, at de har så travlt, at vores børn må tilbringe lange dage i institutionerne? Det kan godt undre mig, men jeg har en mistanke, og den kommer jeg til om lidt. LÆS OGSÅ: Lotte Reimar: Jeg har prioriteret mit arbejde højere end mine børn Først vil jeg gerne fastslå, at vi har nogle af verdens mest lukrative vilkår for børnefamilier. Set med udlandets øjne er vi latterligt heldige. Vi har verdens bedste daginstitutionsystem, bedste barselsvilkår, og vores børn får endda penge for at studere, når de bliver gamle nok til det. Spørger vi en englænder eller en franskmand, er vores problem ikke, at vores børn tilbringer lang tid i institutioner. Det er, at vi er for forkælede til at sætte pris på vores velfærdssamfund. Sat på spidsen kan man derfor spørge, hvad det er, der presser os, når det ikke er arbejdet eller transporttiden. Jeg tænker af og til, når jeg snakker med mine jævnaldrende venner, at det snarere er vores forventninger til livet og vores forestillinger om, at vi har ret til et dejligt køkken, et hus med have, til et sommerhus i Tisvilde og til skiture, yogature og til at tage en ironman. Derfor tænker jeg, at hvis det er så vigtigt, at vores børn ikke opholder sig otte timer i institution, hvorfor prioriterer vi så ikke anderledes? Nogle af os kunne jo overveje at bo lidt billigere, måske undvære bilen og udlandsrejserne og gå på deltid i stedet? Jeg savner det personlige ansvar i debatterne om børn, og hvor synd det er for børnefamilierne. Og jeg anerkender, at det kan være svært for enlige mødre at få timeregnskabet til at passe, når man både skal aflevere og hente selv. Men kernefamilierne i den brede middelklasse? Her kunne vi godt blive lidt bedre til at kigge lidt kritisk på vores egne prioriteter. Eller måske skal vi bare slutte fred med, at børnene hygger sig med pædagogerne på ydertidspunkterne, mens mor er til yoga, og far er til maraton. Statens ansvar er det ikke. Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk Vidste du, at femina har sin helt egen yogakanal med gratis yogavideoer? Klik her for at komme til ”Hverdagsyoga”-kanalen på Youtube.