Vi har snart diamantbryllup, men vores diskussioner er trættende. Kan jeg godt forlade ham efter så mange år?

Kære Anna

Vi er et gammelt ægtepar, har diamantbryllup i år, og alligevel kører diskussionerne i bedste velgående, men det er så trættende og opslidende, at jeg tænker: Kan man godt forlade sin mand efter alle disse år?

Et af de gentagne problemer er, at han har meget svært ved at høre, men han vil under ingen omstændigheder gå til undersøgelse.

Han elsker sport, og der kører sport på tv’et på fuld tid. Bare tænk på den kommende sommer med OL, VM i fodbold, Tour de France … jeg kan blive ved.

Jeg har netop hørt mobilen ringe, men han hører den ikke. Da jeg forsigtigt siger: ”Kunne du ikke prøve at få det undersøgt?”, reagerer han kun med ophidselse.

Han er sidst i 80’erne og ellers heldigvis rask, mens jeg desværre er ramt af flere ting. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan klare mig selv. Jeg er otte år yngre og fuldbefaren på al det nye på pc’er, mobil, tv etc., ligesom jeg også tager mig af betaling af regninger osv.

Hjertesuk og tak for din kloge brevkasse

De varmeste hilsner Susanne

Kære Susanne

Dit hjertesuk rammer lige ned i et dogme, der hersker omkring ægteskabet: At vi kun holder af – ved at holde ud. Men et livslangt samliv kræver ikke bare, at den ene part udholder alt, men at begge gør sig umage.

At leve sammen i medgang og modgang betyder jo ikke, at vi dermed har ret til at byde hinanden hvad som helst.

Ægteskabet er hverken en straf eller et fængsel. Ej heller er det en samlet ”garantipakke”, vi kan trække på uden at give noget igen.

Princippet om, at ”de bredeste skuldre skal bære mest”, gælder også i et samliv, men ingen skuldre kan bevare styrken, hvis de uophørligt skal bære det hele.

Jeg spekulerer lidt på, om din mand netop læner sig ind i den misforståelse, at du er ved hans side som en selvfølge? Ja, at du bare findes som et andet møbel, der stiltiende finder sig i alt.

Ville det være muligt, at du indvier ham i, hvor opslidende du synes, den rolle er blevet – og tror du, det vil vække ham?

Jeg talte engang med en kvinde, som i fortvivlelse over et temmelig ensidigt samliv med sin ægtefælle igennem 30 år, sad og græd i min stue. ”Hvorfor er det så forbudt at sige, at et livslangt samliv også handler om godt makkerskab?” husker jeg, at hun sagde.

”Hvorfor er det kun mig, der får at vide, at jeg er galt på den, fordi jeg har lyst til at gå min vej, hvis ikke han snart tager sig sammen og rejser sig fra sofaen?”

Hverken hun eller du er ”galt på den”, fordi I ønsker jer mere af livet end et ægteskab. Hvad du derfor vælger, at dit liv skal indeholde fra nu af, skal ingen dogmer diktere.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.