Renée Toft Simonsen
Brevkasse

Pludselig ændrede han sig. Intet, jeg gjorde, var godt nok. Mit hår sad forkert, jeg vred karkluden forkert

2. april 2024
Af Renée Toft Simonsen
Foto: Andreas Houmann
"Han har to voksne piger, som han har været alene med, da deres mor er psykisk syg. Jeg har tænkt på, om det måske er ham, der har gjort hende syg." Læs brevet til Renée.

Hej Renée

Jeg er 60 år og er i et forhold med en mand på 63 år. Jeg bor på Fyn, han i Jylland.

For seks år siden mødtes vi på en datingside, hvor han kontaktede mig. Vi var på bølgelængde og havde rigtig mange ens interesser.

Efter noget pendlen frem og tilbage, flyttede jeg op til ham. Inden min flytning blev jeg opereret for, for meget maveskind – jeg havde tabt mig 23 kilo.

Jeg fik job i hans by, kom godt ud af det med hans familie og venner, men lige pludselig ændrede han sig. Han blev kontrollerende, intet jeg gjorde var godt nok. Mit hår sad forkert, jeg vred karkluden forkert, og jeg var fed – jeg vejede 62 kilo.

Andre kvinder var flotte, jeg var et nul.

Hvis jeg gjorde noget forkert under sex, stoppede han akten og sagde, at jeg kunne vente en uge, før vi havde sex igen.

Efter halvandet år bad han mig om at rejse, så jeg flyttede til Odense. Det var en hård tid, og jeg var meget uforstående over for hans opførsel. Jeg blokerede ham på Facebook, fordi jeg ikke kunne holde ud at se på ham, og de damer han havde gang i.

Han har to voksne piger, som han har været alene med, da deres mor er psykisk syg. Jeg har tænkt på, om det måske er ham, der har gjort hende syg.

Efter halvandet år kontaktede han mig igen, og vi fandt sammen. Tiden, der kom efter, var rigtig god.

Nu er der gået tre år, og det samme mønster tegner sig igen. Derudover er han begyndt at psyke mig, når jeg sover. Han putter sin hånd ind under min pude og kradser på den, når jeg snorker. Nogle gange gør han det 8 gange på en nat.

Forleden snakkede jeg med hans datter, der fortalte, at han havde kørt psykisk på begge døtre gennem hele deres barndom.

Jeg håber, at du kan give mig nogle værktøjer.

Venlig hilsen den anonyme

Kære Anonyme

Ærligt, så ser det ikke for godt ud. Men det, at du har sat dig og skrevet til mig er en begyndelse, for på skrift kan man ikke løbe fra det, som er, for det står jo lige foran en.

Mit første råd vil være, at du skal læse dit eget brev igen. Mens du læser det, skal du forestille dig, at det er en veninde og ikke dig. Hvilke råd ville du give hende? Forestil dig, at hun ønskede værktøjer til at løse situationen, hvilke værktøjer ville du give hende?

Kan du overhovedet forestille dig, at man med værktøjer kan ændre på en psykopat, sociopat, eller hvad din kæreste er? Nej vel. Jeg skal ikke kunne diagnosticere ham, men ud fra de ting du beskriver, virker han lidt psykopatagtig for mig.

Med alle de ting du fortæller mig lagt sammen, så har jeg ikke nogen værktøjer, der vil kunne hjælpe dig med at håndtere den her mand.

Mit forslag til dig skal være at slå op med ham med det samme, og så komme så langt væk fra ham, som du kan. Slet ham fra dine kontakter, bloker ham på din mobil og på Facebook.

Jeg ved godt, at I har været sammen en del år og af to omgange, og at du et eller andet sted elsker manden, men med alt det du fortæller mig, så tror jeg, at det er en for stor risiko for dig at være sammen med ham. Jeg vil næsten tro, at du kunne blive syg af det, når han er så kontrollerende, manipulerende og nedgørende.

Det næste jeg tænkte, mens jeg læste dit brev, var, hvorfor pokker gik hun tilbage til ham, da hun først var sluppet ud af hans klør? Lige der er vi mennesker mærkelige, for det er sådan noget, vi gør. Du er bestemt ikke alene, der er kvinder, der bliver sammen med deres mænd i årevis, selv om de er voldelige eller drikker som et hul i jorden.

Jeg tænker, at din opgave nu må være at finde ud af, hvad der driver dig. Hvorfor mon du i første omgang var sammen med ham så længe, og hvorfor gik du tilbage til ham? Hvordan var kærligheden i dit barndomshjem? Oplevede du dig elsket som barn? Alle den slags spørgsmål kan være med til at lede dig hen mod en bevidstgørelse i forhold til, hvem du er, og hvorfor du indgår i et forhold som dette.

Jeg vil foreslå, at du ikke går gennem denne proces alene, men i stedet finder en psykolog, der kan hjælpe dig med at afdække, hvad det er der sker inde i dig, hvilke værdier du navigerer efter, og hvilke overbevisninger du har omkring forhold og kærlighed og ikke mindst dig selv og dit eget værd.

Jeg ved, at det her er et hårdt svar for dig at læse, da jeg også forstår, at du elsker den mand – så mine ord vil gøre ondt. Måske kan du bruge dem, måske kan du ikke. Det er helt sikkert, at der er virkelig meget, du ikke længere skal finde dig i fra din kæreste, virkelig meget du skal få sat en grænse for med det samme.

Det at han vækker dig om natten ved at kradse på din pude, det skal han stoppe med øjeblikkeligt.

Så hvis ikke du kan forlade ham, så håber jeg i det mindste, at du kan få stoppet hans psykiske terror – også det vil en psykolog kunne hjælpe dig med.

Jeg tror, at når du har læst dit eget brev nogle gange, så skal det næste skridt være, at du får hjælp af en psykolog, det tror jeg vil være alle pengene værd.

Kærlig hilsen

Renée

Læs også