Min søster og jeg hjælpes om at passe vores mor. Men min søster holder ikke altid sin del af aftalen
Foto: Betina Fleron
Hej Anna
Jeg skriver til dig, fordi jeg står i en svær situation med min gamle mor. Hun bor alene i en lejlighed, og jeg bor i nærheden, hvilket min lillesøster også gør.
Vi har lavet en aftale om, at vi deles om at hjælpe vores mor med at købe ind, gøre rent osv. Men min søster holder ikke altid aftalen, og så ringer min mor til mig og mener, at jeg som storesøster bare bør bare tage over.
Det synes jeg ærligt talt er forkert, men jeg møder op og gør det, min mor beder mig om, og jeg kan tydeligt mærke på min mor, at hun synes, det er okay, at min søster svigter. ”Hun er jo lidt mere vild, end du er”, som hun siger.
Jeg har prøvet at tale med min søster om det, men hun ler sig fra det hele. Det er jeg godt træt af nu. Men hvad stiller jeg op?
Mange hilsner Mette
Kære Mette
Der er det indbyggede benspænd i at sige nej, at ingen gør det for os. Tværtimod kan vi ofte opleve, at et nej så let som ingenting forvandler sig til et ja, lige så snart det mødes af et andet menneskes behov. Et, vi har svært ved at feje af bordet med en lille latter, sådan som du fortæller, at din søster gør.
Men kan du blive ved med at springe til, hver gang din søster springer fra? Hvornår brister den tråd af tid og energi, der holder dine dage sammen?
Ofte tror vi, at vi dækker et behov ved hele tiden at stå på spring for at hjælpe. Men af og til lukker vores hjælp ikke hullerne, men skaber i stedet flere og andre.
Din søster har igennem tiden vænnet sig til, at DU griber alt det, hun taber. Måske lærer hun først at gribe sine egne bolde, når du holder op med at samle dem op for hende?
Alle familier har deres hierarkier. Det er, som om rollerne fordeler sig nærmest af sig selv. Nogle gange tager de udgangspunkt i vores alder. Andre gange i vores evner eller den tid, vi har til rådighed. Men i langt de fleste familier, jeg kender til, lander opgaverne blot der, hvor erfaringen siger os, at de bliver løst.
Sagen er den, at din søster er lige så granvoksen som dig. Derfor kan du med god samvittighed forvente af hende, at hun overholder de aftaler, I laver indbyrdes.
Næste gang din mor ringer, fordi din søster har glemt en aftale – så bed din mor om at ringe til din søster i stedet for.
Brev til Renée: Min kærestes søn er dybt grænseoverskridende
Øv dig i at sige følgende sætning: ”Kære mor. Det dér skal du tale med min søster om. Jeg kan ikke hjælpe dig med hendes opgaver”.
At være vild og yngst er ingen undskyldning for at læsse alting på andres skuldre. Men det kan tage tid at lære, at ingen kommer og redder os fra de opgaver, vi i livets ulidelige lethed smider fra os på vejen.
Især kræver det en klog storesøster som dig, der lærer at tage ordet NEJ i sin mund – og med god samvittighed.
Kærlig hilsen Anna
Emma lå i koma, da hun blev mor til lille Wilma
Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk
Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.
Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: