Min søn har sagt sit job op. Jeg kan ikke holde tanken ud om det, han vil nu

Kære Anna

Min søn på 32 år har valgt at droppe sit elektrikerarbejde for at tilmelde sig en udenlandsk hvervetjeneste, der sender soldater ud til steder med krig og uroligheder.

Min søn har altid været optaget af at være i god form. Han løber maraton, styrketræner og går til boksning og var glad for at være i militæret, da han var værnepligtig. I øjeblikket bor han hjemme, efter at hans kæreste igennem fem år brød med ham.

Jeg kan ikke holde tanken ud, at han skal være lejesoldat. Men hvad siger man til en søn på 32?

Hans far, min mand, døde for 10 år siden, og vi er bare os, min søn og jeg, og jeg er ulykkelig over at skulle se ham forsvinde ud til de farer, der er i verden som soldat.

Venlig hilsen en jysk mor

Kære jyske mor

Kunne du spørge din søn, hvorfor det er så vigtigt for ham at bruge sit liv og sine kræfter på lige det her? Og hvad er grunden til, at han ikke søger ind i militæret herhjemme i stedet for?

I mine ører lyder hans planer som en desperat ide. Måske fordi din søn har brug for at kaste sig ud i noget ekstremt for at føle sig i live. Lige så fortvivlet det kan lyde, lige så genkendelig er den tanke hos rigtig mange mennesker.

Det er svært at styre vores voksne børns valg. Men det behøver ikke forhindre os i at blande os. Når blot du gør det klogt, så din søn ikke bakker ud af samtalen ved lyden af første stavelse, fordi han fornemmer, hvor du vil have ham hen.

Jeg forstår dog godt din trang til at smide de største vejspærringer i verden foran din søns militære planer. Problemet er, at det ikke står i din magt at gøre det.

I forskellige sammenhænge har jeg hørt folk sige ting som: ”Hvis alt går galt, melder jeg mig til Fremmedlegionen”. Selv om det ofte siges med et ironisk glimt i øjet, ligger der noget gravalvorligt og ulmer i bunden af det.

For kan man ikke få sin tilværelse til at åbne sig i mere almindelige omgivelser, kan det virke som sidste udvej at hælde alt på nye og vildere flasker. Men der findes andre måder at få sit liv i gang på.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om din søns planer hænger sammen med det kuldsejlede forhold for år tilbage. Det brud, der også fik ham til at flytte hjem til dig igen. Har I to en fortrolighed, så du kan spørge ind til det?

Prøv, om du kan få en samtale om liv og drømme i gang, men uden det lyder, som om din ambition er at bremse hans planer.

Den slags kan let få den modsatte virkning og blive endnu en knage, din søn kan hænge sin beslutning op på.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.