Min mor har ingen situationsfornemmelse. Hun stirrer på folk og kommenterer deres udseende

Hej Anna

Jeg er en kvinde på 41 år, som har udfordringer med min mor. Faktisk gælder dét for både min søster og jeg.

Min mor er 67 år og pensionist og bor sammen med min far. Blandt andet har hun utrolig lidt situationsfornemmelse.

Hvis vi er ude at spise, kan hun f.eks. stoppe op med gaflen halvvejs mod munden for at stirre på folk, der går forbi, og hun kommenterer det, hvis hun synes, at nogle er for tykke eller har en forkert kropsholdning, dog ikke så højt, at personerne kan høre det.

Dernæst har hun en evne til på en meget stille måde at blande sig i vores liv. Hvis vi er sammen med familien, og min mand og jeg har en lav samtale, som kun vedrører os, kan hun stoppe helt op og kun koncentrere sig om, hvad vi snakker om.

Samtidig har hun en enorm god sans for at drage sine egne konklusioner på, hvad der er rigtigt eller forkert, selv om hun kun har hørt halvdelen af samtalen.

Hun vil i øvrigt gerne give gode råd eller snarere fortælle folk, hvad de skal gøre i en given situation, uagtet om man ønsker det eller ej.

Hun har derudover en evne til at gøre sig selv til offer. Hvis f.eks. et af børnebørnene, som er store, måske ikke kan komme til et familiearrangement, kan hun blive mut og skuffet.

Eller hvis jeg f.eks. siger til hende, at hun har sagt noget, som gør mig ked af det, så får hun det vendt om til, at hun heller aldrig kan gøre eller sige noget rigtigt.

Dér, hvor min søster og jeg bliver helt fortvivlede, er, at nogle af de par, mine forældre omgås, er næsten jævnaldrende med os, og de par ser allesammen en stjerne i vores forældre, og det gælder altså også i vores mor. Så bliver vi jo bekymrede.

For hvordan kan vi være så galt på den, eller hvordan kan de ikke se dét, vi ser?

Jeg har prøvet at snakke med min mor om al det her. Det hjalp kortvarigt, men siden er det kun blevet værre. Jeg håber, at du kan give mig nogle råd, som kan mindske mine bitre følelser for min mor.

Mvh. ”Den udfordrede”

Kære "Den Udfordrede"

Piet Hein sagde engang: ”Forældre kan opdrages til at forstå, men så skal man også have haft dem fra små”.

Jeg er bange for, at det ikke altid er nok. Nogle gange bliver vi nødt til at beskytte os selv ved at holde vores forældre ud i strakt arm.

Min egen erfaring er, at det gøres bedst, når vi forer afstanden med bevidstheden om, at vi grundlæggende holder af hinanden.

Jeg er overbevist om, at du og din søster ikke har et forvrænget billede af jeres mor. Det er bare lettere for hende at være ”en stjerne” sammen med nogen, der kender hende mere overfladisk.

For nogle mennesker trænger anerkendelse ligesom bedre igennem, når den kommer udefra og ikke først og fremmest fra de allernærmeste. Derfor får din mors venner ikke smækket hendes mindre flatterende sider lige så voldsomt op i ansigtet, som I gør.

Selv om jeres mor ynder at bruge offerrollen som skjold mod enhver kritik, så ER hun ikke lavet af porcelæn. Får hun det til at se sådan ud, så husk, at selv den mest sarte fajance har godt af en tur med pudsekluden i ny og næ.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.