Min mands forældre er super glade for nyheden. Men skal jeg også fortælle det til mine?

Kære Anna

Jeg er en kvinde midt i 30’erne, der lever sammen med min mand og tre børn, som jeg har fra to tidligere forhold.

Mine to ældste har jeg med min eksmand, og min yngste har jeg med en anden mand, som ikke var rart bekendtskab. Ham og jeg havde kun kendt hinanden kort, da jeg blev gravid.

Derfor valgte jeg at blive steriliseret, da jeg i hvert fald ikke skulle have flere børn med den mand, og efter nogle år lykkedes det mig også at komme fra ham.

Efter dette usunde forhold har jeg været så heldig at finde verdens dejligste mand.

Vi gik begge ind til forholdet, velvidende, at jeg ikke kunne få flere børn. Men i sommers fik vi så kendskab til, at staten vil kunne hjælpe os med fertilitetsbehandling, fordi min mand ikke har biologiske børn.

I november blev vi godkendt til behandling, men fik også besked om, at det var vigtigt at undgå stressfaktorer udefra, især fordi jeg har meget få æg tilbage.

På grund af ventetid er vi ikke i gang endnu. Vi har fortalt det til min mands forældre, som er superglade. Men mine egne forældre har kun været glade, da jeg blev gravid allerførste gang, og da mistede jeg barnet. Ved mine tre andre graviditeter har de altid haft forbehold.

Det har gjort, at jeg er splittet imellem at fortælle dem om vores projekt eller tie, indtil vi (forhåbentlig) er gravide. Min mand er imod, at vi siger det til dem, nok fordi han frygter, at det vil stresse mig.

Jeg kan følge ham, men min samvittighed har det også svært med at skulle fortælle dem en dag, at jeg er gravid, og at vi har været igennem fertilitetsbehandling, uden de har vidst det. Hvad skal jeg dog gøre?

Hilsen Vægten

Kære Vægt

Jeg kan sagtens følge dig i, at det kunne være dejligt at dele alt det her med også dine forældre. Alligevel tror jeg overvejende, at jeg er enig med din mand.

Af og til kan samvittigheden spille os et pus og få os til at tro, at vi er uærlige, hvis ikke vi deler ALT med vores nærmeste. Men forældre behøver ikke nødvendigvis vide alting om os. Især ikke når vi er vokset ud af barndommens rede og står på egne ben.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvorvidt dit ønske om at få dine forældre med på rejsen bunder i et håb om at få deres fulde anerkendelse. Ikke kun hvad fertilitetsbehandlingen angår, men i det hele taget.

Men deres kærlighed afhænger forhåbentlig ikke af, i hvor høj en grad du indvier dem i alle detaljer – og i øvrigt følger deres råd til punkt og prikke.

Overvej nøje, om ikke du kan vente med at delagtiggøre dine forældre, indtil et barn (forhåbentlig) er på vej.

På den måde lader du nemlig ikke nogen dør stå på klem, hvorigennem de kan presse deres egne forbehold ind og stresse dig med meninger, du ikke har brug for.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.