Jeg havde besluttet mig for at rejse til udlandet med mit arbejde. Men så ringede min bror

Kære Anna

Jeg har fået en mulighed for at bo i udlandet i forbindelse med mit arbejde. Det er i Singapore. Og jeg har virkelig meget lyst til at tage imod tilbuddet.

Jeg er 32 år og single og har ikke børn. Jeg mistede mine forældre tidligt. Den eneste familie, jeg har, er min storebror, hans kone og deres to drenge.

Men nu har min storebror lige ringet og fortalt, hvor ulykkelig han er over den lange distance, der bliver imellem os, og han virker nærmest endnu mere ulykkelig over det på sine sønners vegne, mine to små nevøer, som vitterlig er meget glade for mig, og jeg for dem.

Det har gjort mig i syv sind. De ændrer sig jo meget på de fem år, jeg i første omgang skal være væk. Og selv om jeg kommer hjem på besøg, og de måske besøger mig en enkelt gang, mere er der nok ikke økonomi til, så bliver det ikke det samme at holde kontakten via facetime.

Skal jeg være egoistisk og vælge Singapore, eller skal jeg prioritere familien, som jo ikke er særlig stor?

Mange hilsner faster

Kære faster

Nu indleder du selv med at sige, at du virkelig godt kunne tænke dig at takke ja til det her job. Derfor kan jeg ikke andet end at tage udgangspunkt lige præcis her.

Spørgsmålet er nemlig, hvad der vil ske, hvis ikke du rejser? Du står netop et sted i dit eget privatliv, hvor det er oplagt at tage imod denne oplevelse.

Vil du i fremtiden kunne finde ro i, at du fravalgte et drømmejob for at være i nærheden af din brors familie de næste fem år?

Hvis jeg var din bror, ville jeg være meget betænkelig ved, at du ofrede denne mulighed for til gengæld at kunne se dem i det omfang, han selv og drengene lige nu helst vil.

Måske kan det lette din beslutning, hvis du holder op med at tænke på jobbet som et fravalg af de mennesker, du er knyttet til?

Hvis økonomien er til, at familien kunne komme ud og besøge dig en enkelt gang, som du selv skriver, skal du tænke på det som en enestående chance for, at dine nevøer får en rejseoplevelse sammen med deres seje faster.

En, som I sammen vil kunne se tilbage på som en tid, der nok betød adskillelse i kilometer – men ikke i samhørighed.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.