https://imgix.femina.dk/2021-03-23/rts1167.jpg
Brev til Renée

Brev til Renée: Jeg har været min kæreste utro – hvad skal jeg gøre?

9. marts 2021
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
"Jeg sagde ikke noget til ham, da jeg selv havde glemt alt om det, fordi det ikke betød noget for mig. Men han fandt ud af det." Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Min kæreste har forladt mig efter halvandet år, da jeg har været ham utro. Vores forhold har aldrig været super stærkt, og jeg har altid haft mistillid til ham.

Der er sket ting i vores forhold, som han ikke har kunnet se det forkerte i, men som jeg har sagt stop over for.

Sådan har vi kørt hele forholdet igennem.

Han er en energisk og livsglad person, men han føler sig også hævet over andre. Jeg har prøvet at glemme de ting, han har gjort, men det er svært.

Vi har haft perioder, hvor vi ikke har været sammen. I disse perioder har han været mig utro med to andre.

Med en “veninde”, som altid har været indblandet i vores forhold, og jeg har flere gange bedt ham om at vælge mellem hende og mig.

Den anden var en fra hans arbejde. Efterfølgende blev han udsendt i fire måneder, men skulle komme hjem i december.

Jeg glædede mig til at se ham, og vi tænkte begge, at det var godt for vores forhold at bruge lidt tid fra hinanden.

Men i oktober valgte jeg så at være sammen med en anden efter en bytur, hvilket jeg inderligt fortryder, og jeg kan ikke sige, hvorfor jeg gjorde det.

Jeg sagde ikke noget til ham, da jeg selv havde glemt alt om det, fordi det ikke betød noget for mig.

Men han fandt ud af det, og han sagde til mig, at han ikke længere ville kunne give sig 100 procent i vores forhold.

Jeg har aldrig haft det så dårligt med mig selv og aner ikke, hvordan jeg skal komme videre.

Er der nogen sinde chance for, at vi vil kunne få det til at fungere, da der ikke er noget, jeg hellere vil?

Eller skal jeg forberede mig på at komme videre?

Kærlig hilsen,

Den knuste

Kære Knuste

Selvfølgelig er det muligt for dig og din kæreste at få det til at fungere for jer igen.

Men, og det er et stort men, det forudsætter selvfølgelig, at din kæreste også vil projektet og ikke mindst, at han er villig til at give dig og jeres forhold endnu en chance.

Jeg kan forstå fra dit brev, at han nu har sagt stop. I har været frem og tilbage i halvandet år, han har været utro i perioder, hvor I ikke var sammen, og du har nu også været utro, mens han var væk.

Og at han, efter han fandt ud af det, sagde stop.

Nu mener han ikke at kunne give sig 100 procent til jeres forhold længere.

Jeg tænker, at der hvor muligheden ligger for jer, er, hvis han kunne være villig til at give jeres forhold 80 procent chance, så I sammen kan arbejde på, at det igen kan komme op på 100 procent.

Men, endnu et men. Du skriver flere ting i dit brev, som får mig til at tænke over, om jeres forhold virkelig er det, du selv vil? I al fald synes jeg, at du skal tænke over det en ekstra gang.

For det første skriver du, at jeres forhold aldrig har været super stærkt.

Du har fra starten haft mistillid til ham, hvilket du også har haft grund til. Han har været sammen med andre piger og endda én, som har ventet i kulissen hele tiden.

Det har han ikke haft forståelse for, når du har nævnt det.

Du skriver også, at han føler sig hævet over andre, og et eller andet sted virker han ikke så omsorgsfuld, som jeg synes, at man skal forvente, at en kæreste skal være.

Og selv om I ikke var sammen i et par dage eller en uge, så mener jeg, at det alligevel er hurtigt at gå ud at være sammen med en anden, og især med en pige, som hele tiden har været blandet ind i forholdet, og som du endda har været meget følsom om, og du har bedt ham vælge mellem jer.

At være sammen med lige præcis hende er ret ufølsomt efter min mening.

Det betyder selvfølgelig ikke, at han ikke elsker dig eller ikke ønsker at gøre det godt igen. Måske har I to bare haft det vanskeligt, også på grund af fravær i forhold til hans arbejde?

Det er svært at sige. Under alle omstændigheder har jeres forhold ikke varet mere end halvandet år.

I har ikke børn sammen, og I bor heller ikke sammen, som jeg forstår det.

Der har været mange udfordringer for jer undervejs, og forholdet har aldrig rigtig været godt. Spørgsmålet, du kan stille dig selv, kan være, hvad har vi sammen, som vi ønsker at bygge videre på?

Vil jeg virkelig være sammen med en mand, satse al min kærlighed på en person, der på en eller anden måde virker lidt flygtig og ikke virker til at ville det helt så meget som mig?

Hvis svaret på det er, at det vil du. At du elsker ham over alt på Jorden, og at du kun vil ham, så tænker jeg, at du er nødt til at få fortalt ham, hvordan du føler, og få spurgt ham direkte, hvorvidt han kunne se jer to sammen igen.

Hvis han har det ligesom dig og tænker, at det, der er sket mellem jer, har været uheldigt, men at han elsker dig og ønsker at få det til at fungere mellem jer, så vil jeg mene, I har nogle meget lange snakke foran jer.

Snakke, hvor I er meget ærlige begge to, og hvor I i fællesskab finder ud af, hvad det er ved jer og jeres forhold, I elsker, og hvilke ting I ønsker, skal være anderledes og bedre.

Jeg tror, at når et så ungt forhold som jeres bliver udsat for så heftige svigt og svære følelser, så kræver det en ekstra indsats og ekstraordinær ærlighed og kærlighed, hvis man skal genoprette tilliden og lysten til hinanden.

Kærlig hilsen,

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Læs også