Jeg har aldrig haft kontakt til hende. Men nu borer mine veninder i det

Hej Anna

Tak for en fin brevkasse med nogle rummelige svar.

Min historie er den, at jeg blev fravalgt af min biologiske far, og hele kontakten med ham, da jeg var en stor teenager, var rodet og bar præg af, at ingen af de voksne havde evner for at passe på mig.

Jeg er enebarn, og min mor døde i 2011, mens min biologiske far døde i 2013.

Han inviterede mig aldrig ind i sin slægt, jeg har kun været til et par håndfulde af hans fødselsdage, hvor jeg mødte hans familie. Han var rigtig god til at fortælle mig om alt det, jeg ikke var en del af (fødselsdage, sammenkomster, rejser osv.)

Det allerværste ved historien er, at jeg bærer den alene, og det føles stadigvæk rasende skamfuldt, at ens far og hele hans familie valgte mig fra uden grund.

Jeg har dog sporadisk kontakt til et par grandkusiner og fætre, som jeg i sagens natur ikke kendte som barn. Det har altid været en kæmpe sorg for mig, og det har været svært at finde steder, hvor denne sorg kunne udtrykkes, da de som sagt ikke viste mig interesse.

Nu er det sket et par gange, at nogle veninder har spurgt til min relation til en biologisk halvsøster, som jeg aldrig har haft kontakt til, og jeg har heller ikke tiltro til, at hun overhovedet ønsker kontakt, eftersom hun har negligeret flere henvendelser.

Det tror jeg nok, at jeg har sluttet fred med. Hun kan have sine gode grunde.

Men så er det, at de her veninder begynder at bore i det, sikkert i bedste mening, men jeg vil egentlig helst være i fred med den svære historie, medmindre det er mine allertætteste veninder, og det er ikke dem, der spørger.

Kan jeg tillade mig at sige, at det er en rodet familiehistorie og et privat anliggende? Der er ingen ”rigtige" eller "forkerte" svar her, men jeg har brug for at blive hørt. Har du fået lignende henvendelser fra folk før?

Venlig hilsen Enebarnet

Kære enebarn

Familiehistorier er sjældent fuldstændig ens. Alligevel bærer de ofte præg af de samme grundlæggende problemstillinger.

Længslen efter at høre sammen med mennesker og mærke varmen fra andres kærlighed er nemlig så fundamental.

Jeg ved ikke, om det kan være nogen trøst for dig at høre, at du langt fra er alene om at kæmpe med følelsen af at være skubbet udenfor. Det er et smerteligt vilkår, som alt for mange mennesker er vokset op under.

Du beskriver det meget rammende som ”rasende skamfuldt”. For selv om det er besynderligt, så er det nemlig ofte barnet, der led under de voksnes fravalg, som står tilbage med den følelse. ¨

Selv om det er svært, så prøv om du kan vende skammen indeni dig om og placere den dér, hvor den hører hjemme: Hos de voksne, der burde have taget sig ordentligt af dig – og taget dig til sig!

At din far ikke har lukket dig ind i sit liv og sit hjerte, handler udelukkende om hans egen enorme utilstrækkelighed. IKKE om dig.

Det, du her fortæller, er DIN historie og dine relationer. Du kan derfor tillade dig at sige lige præcis så meget eller lidt, du finder nødvendigt i relationen til dine veninder. Hvorvidt du vil kontakte din biologiske halvsøster, er udelukkende dit valg.

Men hvis denne halvsøster tidligere har undladt at reagere på henvendelser, så lad den ligge lidt endnu. Du skal ikke få endnu en afvisning oveni dem, du allerede kæmper med.

Derimod skal du samle din tid og din energi omkring de mennesker i dit liv, hvis kærlighed og omsorg du trygt kan læne dig ind i.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: