Jeg er blevet bange for min bror og har blokeret ham. Men han kontakter mig stadig

Kære Anna

Min bror og jeg kan ikke finde ud af at være sammen mere. Ej heller at tale sammen.

Han har ADHD og Aspergers. Er udredt. Han er 15 år yngre end jeg. Jeg holder meget af ham og har haft et lidt moderligt forhold til ham. Men nu er “navlestrengen” ved at blive kappet.

De sidste fire år har min bror haft det ene kæmpe raserianfald efter det andet overfor mig, når vi har været alene sammen. Det har medført, at jeg er blevet bange for ham …

Jeg har fået en stor undskyldning af ham for nylig, hvor jeg kontaktede hans kammerat, der er terapeut. Men alligevel fortsætter han med at speedtale til mig i telefonen.

Jeg har bedt ham om at undlade at kontakte mig og har blokeret ham. Men han finder andre kanaler, som jeg ikke besvarer.

Sidst sendte han et brev fuld af bebrejdelser og retfærdiggørelser, som jeg slettede. Han kører rundt i ting, han mener, jeg har sagt i en tale for vores far tilbage i 1992.

Min søster mener, at vores bror er alvorligt syg. Det mener jeg også, men hvordan forholder jeg mig til ham ved kommende familiesammenkomster?

Er stor fan af din brevkasse. Synes, du er et klogt menneske.

Kærlig hilsen storesøsteren

Kære storesøster

Måske skal du tage udgangspunkt i, at din brors voldsomme adfærd netop handler om hans diagnose – ikke jeres relation.

Jeg ved godt, at det er kompliceret at navigere i, for det er svært at adskille mennesket fra dets handlinger og ord.

Så vidt jeg forstår dig, er din bror blevet voksen nu, og dermed kan du med god samvittighed forlange mere af ham. Han er ikke længere kun den lillebror, du skal tage under vingerne og bære over med i ét og alt, men din jævnbyrdige bror.

Der er nok ingen tvivl om, at han stadigvæk har hårdt brug for sin kærlige storesøster i sit liv, selv om navlestrengen er ved at kappes.

Derfor er det helt ulykkeligt, at han i stedet skubber dig væk ved at fremture så voldsomt og truende.

Du fortæller, at din bror undskyldte, efter at du fik kontakt til hans ven, der arbejder som terapeut. Kunne du eventuelt spørge samme ven, om han mon kender en anden terapeut, med hvem du frit kan drøfte, hvordan du generelt takler samværet med din bror?

Du skriver også, at det er, når du er alene med ham, at problemerne opstår. Er det en mulighed at du tager en pause fra denne type samvær og udelukkende er sammen med din bror til familiesammenkomsterne?

Det kunne også give dig lidt tid og ro til at finde ud af, hvordan du kan være søster for ham på en ny måde, du ikke slides i stykker af.

Hvor om alting gælder, så skal du ikke føle dig tvunget til at være alene sammen med nogen som helst, der gør dig så bange. Heller ikke et nærtstående medlem af din egen familie.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: