Brev til Anna Mejlhede: Min nabo undgår mig

Hej Anna

Jeg søger hjælp til et problem, som jeg har med min nabo. For godt et halvt år siden flyttede jeg til et nyt boligområde.

Det er nye rækkehuse, og vi er alle sammen nye i området, men her bliver der ikke lagt op til, at vi skal være sociale overfor hinanden.

Det blev der til gengæld lagt op til dér, hvor jeg flyttede fra. Jeg boede der i 20 år, men dog ignorerede min daværende nabo mig også mere eller mindre i de 18 af årene, og det har været hårdt.

Jeg er blevet ignoreret meget i min opvækst. Både af lærere i folkeskolen og af mine forældre og familiemedlemmer.

Jeg er ligesom det barn, der ikke skulle have været der. Det har fulgt mig ud på arbejdspladserne.

Jeg fik tilkendt førtidspension sidste år, da var jeg 61 år. Jeg er slidt op af de livsomstændigheder, jeg har haft.

Jeg har boet alene det meste af mit liv og har heller ikke fået børn, og min familie er meget lille. Problemerne med min nuværende nabo begyndte i det små, da vi flyttede ind her.

En dag ville mit komfur ikke starte, og jeg gik ind til hende for at høre, om hendes duede. Det gjorde det, og det endte med, at jeg lånte nogle gryder, der duede til induktion, af hende.

Op mod jul pyntede jeg den ene gryde med godter og gik ind for at sige tak for lån. Hun har siden sagt til mig hele to gange, at jeg ikke havde behøvet at give godter for at låne gryderne. Gik jeg for vidt?

Jeg forsøger at gøre meget for at komme godt ud af det med folk. Jeg ved godt, at jeg på den måde kan svinge over og blive for imødekommende og måske virke skræmmende på nogen, eller måske tror de, jeg er blød i bolden.

Siden jeg afleverede den sidste af de lånte gryder, har min nabo ignoreret mig. I starten tænkte jeg, at vi jo heller ikke behøver at hilse, hver gang vi ser hinanden.

Siden har hun sat et kamera op ved sin dør. Jeg tror ikke, det er lovligt. Jeg har det faktisk også skidt med, at hun højst sandsynlig kan sidde inde sin sofa og se, hvordan jeg kommer og går.

Det lader til, at hun har gode relationer, så jeg forstår ikke, at hun har sat kamera op. Jeg har tænkt på at klage til boligforeningen over det, så vi kan blive "rigtigt uvenner".

Jeg ved ikke, om jeg er for pågående, når jeg hilser, hver gang jeg ser nogle mennesker, men det giver mig en form for tryghed lige at kunne sige ”Hej” og ”Go' dag”.

Jeg skriver for at spørge, hvordan man forholder sig til en nabo, som ignorerer én, og skal jeg finde mig i kameraet?

Venlig hilsen

Ida

Kære Ida

Hvor er det trist, at I intet socialt har sammen i dit nye boligområde.

Men i stedet for at skrue dig selv ned i mismod, så brug dine kræfter et helt andet sted: Undersøg, hvad der findes af foreninger og aktiviteter i dit nærmiljø, der kunne passe til dig.

Måske kan ubehaget over din nabos kulde trække sig lidt i baggrunden, hvis du møder andre der, ligesom dig, gerne vil være sociale?

Med hensyn til kameraet, så spørg i din boligforening. Men gør det ikke som en decideret klage. Derved risikerer du blot at eskalere en konflikt, og det vil være spild af dine kræfter.

Brug hellere din energi på at søge ud blandt andre, som vil gengælde dit smil og din interesse i at lære dem at kende.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.