https://imgix.femina.dk/1530-bolig-prim.jpg
Bolig

Bolig: Newyorker-stil med grønne løsninger

27. juli 2015
af Kaul Production/Katrine Kaul
Foto: Gyrithe Lemche
Da Michala og Morten Kjær-Holm fik tvillingepiger for tre et halvt år siden, begyndte overvejelserne om, hvorvidt de skulle forlade storbyen. De blev enige om, at de elskede byen for meget, så i stedet lod de blomsterkrukker og altankasser blive en del af bylivet – og det fælles projekt Greenify slog rødder. I dag spirer projektet, og målet er at gøre de danske byer grønnere og dermed til et bedre sted at være.
Hvem? Morten, 35 år, iværksætter og medstifter af flere projekter, bl.a. Easystorage.dk, Gobox.dk, Scanteak.dk, Lyfaparken.dk, Aproposlive.dk og senest Greenify.dk, arbejder fuldtids som daglig leder af kontorhotellet NOHO i Kødbyen, og Michala, 32 år, uddannet cand.merc.jur., partner og medstifter af Greenify.dk. Sammen har de tvillingerne Carla og Frederikke på tre et halvt år. Hvad? 150 m² stor lejlighed i newyorker-stil. Hvor? Den gamle blyantsfabrik på Islands Brygge i København. Om Greenify Greenify.dk er et koncept, hvor du på nettet via en smart fyld selv-funktion kan designe din egen køkkenhave og købe færdigplantede altankasser og krukker online. Kasserne kan indeholde både krydderurter og blomster, og alt er dyrket lokalt i Holbæk i eget væksthus efter økologiske principper. Greenifys altankasser og krukker er støbt i genbrugsplast og kommer i to størrelser. Se mere på Greenify.dk Urban gardening Urban gardening er et globalt fænomen startet i storbyer som London, Hongkong, New Delhi og New York, og hvor der bl.a. dyrkes økolgiske grøntsager på taget af højhuse. I sommeren 2015 åbner den danske pendant af fænomenet som en farm på et tag midt på Østerbro i København. Her bliver 600 m² og 90 ton jord omdannet til økobrug eller Østergro, som projektet kommer til at hedde. SE OGSÅ: Hvidt i hvidt med middelhavsstemning
https://imgix.femina.dk/indret_artikel_banner_620x150_1.jpg

Læs også