Tips & idéer

1 juletræ 3 stilarter

Hvordan skal dit juletræ se ud i år? Som det altid har gjort, eller har du mod på at prøve noget nyt? Lad dig inspirere af tre smukke juletræer i hver sin stilart.

Cool jul

 
Kan du lide, at julen er stilren og uden for mange farver, så hold juletræet i sort og hvid og med masser af grafisk julepynt. 
  • Pynt - Gå efter enkel julepynt i grafiske former uden for mange dikkedarer. For eksempel passer kræmmerhuse og julekugler godt ind i looket. 
  • Pakker - Pak pakkerne ind, så de passer til resten af pynten. Vælg papir og bånd i de samme farvenuancer, og pynt dem med et stykke julepynt, f.eks. en flettet stjerne eller en julekugle.

​På billedet: Pynt fra Bungalow, Notre Dame, Søstrene GreneViolise Lunn. Gavepapir, juletræstæppe, bånd, stjerne og puder fra Bungalow, sofa fra Sofakompagniet, grafisk sort-hvid billede i hvid ramme fra Stilleben.

  1. Ornamenter i tre farver, diameter 12 cm, 36 kr. pr. stk. Bungalow.
  2. Lysholder, 99 kr. Rosendahl. 
  3. Guirlande med sorte stjerner, l 3 m, 60 kr. Madam Stoltz. 
  4. Julekugle i porcelæn, diameter 6,5 cm, 130 kr. Lyngby Porcelæn.

Rødt på en ny måde 

Prøv med en rød jul på en ny måde, nemlig ved at tilføre masser af rosa farver og lidt bordeaux. Det giver juletræet et fint og feminint look, der passer godt ind i sæsonens trends. 
  • Pynt - Skab varme og hygge med kræmmerhuse i filt og gyldne detaljer som for eksempel en guldguirlande. 
  • Pakker - Forskellige nuancer af rød – lige fra rosa til bordeaux – klæder hinanden og er gode til at skabe en varm og hyggelig stemning. 
På billedet: Topstjerne og julekugler fra Notre Dame, kræmmerhuse i stof fra Tine K Home, matte julekugler i rosa og rød, plisseret pynt og gulvtæppe fra Broste Copenhagen, æsker og bånd fra Bungalow, billede over sofaen fra Stilleben.
 

  1. Juletræsstjerne af metal og tin, diameter 20 cm, 130 kr. House Doctor. 
  2. Guldbelagt lysestage, h 18 x b 3,3 cm, 149 kr. Georg Jensen.
  3. Julekugler i feminine farver, diameter 8 cm, 2 stk. 34 kr. Broste Copenhagen. 
  4. Juletræ i papir, højde 10 cm, 45 kr. Nordstjerne. 

I sit rette element

Træk naturen med ind i stuen, og dekorér dit træ med pynt, der i materialer eller farver er inspireret af naturen. 
  • Pynt - Naturens elementer er ofte smukke, som de er, men du kan også med succes pifte dem lidt op med kunstig sne eller hvid spraymaling. 
  • Pakker - Gå på jagt i naturen efter dekorative elementer, du kan bruge til din indpakning. Gå efter genbrugs-papir og bånd i brune og grønne nuancer. 
På billedet: Stjerne af grene, baststjerner og stribede kugler fra Notre Dame, matte brune kugler, fjer og kogler i træ fra Broste Copenhagen, gavepapir fra Panduro Hobby, bånd fra Bungalow.

  1. Grankogler med sølvglimmer, 6 stk. 60 kr. House Doctor. 
  2. Guirlande med detaljer i kejsertræ, længde 150 cm, 119 kr. Bloomingville. 
  3. Fjerdekorerede kugler, diameter 7 cm, 3 stk. 56 kr. Broste Copenhagen. 
  4. Kræmmerhus, h 12 cm, diam. 5,5 cm, 90 kr. Lene Bjerre. 
Læs mere om: