Boligshopping

Redaktionens julegaveidéer

Det er ikke bare en gammel skrøne, at det ikke kun er dejligt at få gaver, men også at give dem. Feminas chefredaktør, boligredaktør og digitalredaktør har fundet årets gaver til deres mand, veninde, mor, datter, søster, nevø, svoger, svigermor... og sig selv.

Signe Munk Lund, boligredaktør:

  1. Til min veninde: Min veninde og jeg ses altid til masser af te og endnu mere snak, så denne gave er en opfordring til endnu flere af den slags stunder. 550 kr. Nordal.  
  2. Til min mand: Min bedre halvdel har en ret lang cykeltur til og fra arbejde hver dag, så jeg tror, han vil blive rigtig glad for et par lækre hørebøffer. 1.899 kr. Libratone. 
  3. Til mit hjem (og mig): Kan man købe julegaver til sit hus? Ja, hvorfor ikke. Jeg tror i hvert fald, min stue og dem, der bruger den, vil blive glade for dette pæne gulvtæppe. 140 x 200 cm, 3.885 kr. Garant.
  4. Til min mor: Jeg elsker blomster – en kærlighed, jeg har arvet fra min mor. Jeg gad derfor godt glæde hende med et blomsterabonnement, så der bliver leveret friske blomster direkte til hendes hoveddør hver 14. dag. Buket fra Bloomon, fra 229 kr. 
  5. Til min datter: Min datter på 7 år er ved at lære at læse og skrive. Jeg tror, hun vil synes, at Kay Bojesens søde flodhest vil stå flot på hendes nye skrivebord med en blyant i munden. 699 kr. Kay Bojesen. 
  6. Til min svigermor: Jeg elsker idéen om, at man kan have briller på som smykker og skifte ud efter outfit. Det vil min svigermor også elske, og hun skal derfor have et par stykker af de billige, men fede læsebriller fra Have A Look i forskellige farver. De er så billige, at man har råd til at købe flere. 189 kr. Have A Look.
 

Camilla Kjems, chefredaktør:

  1. Til min veninde: Min veninde er ligesom jeg altid på jagt efter ny inspiration i køkkenet. Hun skal derfor have FEMINAs nye, eksklusive kogebog med inspirerende og nemme opskrifter til alle årstider. 349 kr. Saxo.
  2. Til min søster: Min søster har de smukkeste blomster og buske ved sit sommerhus på Bornholm. Der skal disse fine vaser stå året rundt – fyldt op med årstidens grene og buketter. 476 kr. pr. styk. Broste Copenhagen. 
  3. Til mig: Jeg skal også selv forkæles. Min seng er mit højtelskede helle, så jeg ved INTET bedre end lækkert sengetøj. 549 kr. for dynebetrækket og 149 for pudebetrækket. By Nord. 
  4. Til min svoger: Min søsters mand er dedikeret tedrikker, og det er blevet en tradition, at jeg forkæler ham med lækker te. Hvid te i dåse, 70 kr. Perch. 
  5. Til min mand: Min kæreste skal have kunst og en søndag fuld af forkælelse. Vi starter dagen med at se den danske malerinde Gerda Wegener på Arken. Derefter en lang gåtur og en god middag. Entré 110 kr. Arken.
  6. Til min mor: Min mor er altid kuldskær, og jeg ville gerne selv have strikket en plaid til hende, men når nu tiden ikke er til det, så tyr jeg til denne smukke sag fra Ilva til 799 kr.
  7. Til min nevø: Min skønne, nørdede nevø er lige flyttet hjemmefra og mangler i den grad at få et feminint touch ind over sin ungkarlehybel. Nogle levende lys kan hjælpe ham lidt på vej. Lysestage, 299 kr. Skagerak. 

 

Emilie Dahm Reimar, digitalredaktør:

  1. Til min datter: Min datter på 5 år ønsker sig et dukkehus, og jeg kan ikke helt stå for dette moderne funkishus. Man kan gratis downloade og printe tapet fra Ferm Living, så vi sammen kan dekorere og møblere det (hvis tålmodigheden er til det!). 1.499 kr. Ferm Living.
  2. Til min veninde: Min veninde har det med at komme lidt for sent, og hun kan godt lide bordeaux (ligesom mig). Så væguret er til hende. 430 kr. Broste Copenhagen. 
  3. Til mig selv: Bestikket i messinglook er helt perfekt til julebordet, så jeg bliver nok nødt til at snyde lidt og give mig selv gaven før den 24., så jeg kan bruge det i borddækningen. Fra 8,80 kr. pr. del. Søstrene Grene.
  4. Til min søster: Kan man få for meget grønt i sin indretning? Nej, vel? Vasen er så fin med en enkelt gren eller blomst i, og jeg tror, den vil pynte i min søsters fine hjem. Fra 199 kr. Aytm.
  5. Til min niece: Min niece er lige flyttet hjemmefra og mangler lidt kunst på væggen. Fotoplakaten af kunstneren Vee Speers får mig til at tænke på hende. 395 kr. Theposterclub.com
  6. Til min mand… og måske også lidt til mig selv: Jeg er vild med det midnatsblå sengetøj, og det er i det blødeste, vaskede bomuld. Mon jeg kan slippe af sted med at give min mand det, hvis også der ryger nogle gadgets under træet? 599 kr. pr. sæt. Ellos.

Find flere gode idéer til din hyggelige jul på femina.dk/jul

Læs mere om: