Jeg er simpelthen nødt til at spørge: Er jeres mænd virkelig SÅ uduelige?

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina update. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Lad mig lige starte med at slå fast, at jeg fuldt ud anerkender, at der er noget, der hedder mental load. Den tankekraft, det kræver at få en familie til at køre rundt, er helt ærligt svimlende.

Ting, der skal skrives i Aula, madplaner, der skal planlægges, skiftetøj, der skal pakkes, fødselsdagsgaver, der skal købes. Listen er uendelig. Det ved jeg.

Jeg anerkender også fuldt ud, at det ofte er kvinder, der løser størstedelen af de opgaver. Det er et uomstrideligt faktum, at kvinder stadig står for størstedelen af de usynlige opgaver i hjemmet.

Kvinder arbejder i gennemsnit en time mere om dagen i hjemmet end mænd. Det er ni fuldtidsuger om året. Det ER helt vildt.

I løbet af sommeren har der været rigtig meget fokus på netop mental load. Og det er dejligt og vigtigt. De usynlige opgaver, mange kvinder står alene med, skal frem i lyset.

Men jeg ser en tendens, der virkelig overrasker mig.

En forestilling om, at mænd i 2023 er decideret uduelige.

Enhver influencer med respekt for sig selv har i løbet af sommeren lavet en semisjov reel, der sætter fokus på alle de ting, vi kvinder må have i hovedet. Underforstået alle de ting, som mænd lever i lykkelig uvidenhed om.

Det er typisk noget med, at de karikerer en ret håbløs mand, der stiller spørgsmål som:

- Hvad giver vi min mor i fødselsdagsgave?

- Hvad skal jeg købe ind i supermarkedet (og hvor finder jeg det)?

Og i kommentarsporet vælter det ind med reaktioner.

- Ja, min mand ville helt sikkert brænde huset ned, hvis han skulle stå med alt det her.

- Hvis det ikke var for mig, ville min familie dø af sult.

- Min mand har ikke Aula.

Jeg har set et to-cifret antal af den slags videoer i mit feed, og nu er jeg simpelthen nødt til at spørge: Er jeres mænd virkelig så håbløse?

Hvis det er status - i 2023 - at mænd ikke reelt ikke kan klare sig selv - og da slet ikke deres familie, er jeg oprigtigt bekymret.

For helt ærligt. Det er jo ikke engang sjovt.

Det får mig til at tænke på et begreb, jeg ofte støder på: Weaponized incompetence.

Det er det, der sker, hvis du beder din mand tømme opvaskemaskinen, og han konstaterer, at han ikke kan finde ud af at gøre det ordentligt og derfor ikke kan hjælpe.

Det er det, der sker, hvis du beder ham vaske tøj, men han konstaterer, at han ikke kan farvesortere.

Kort sagt: Han gør sig dum - mere eller mindre bevist - for at slippe for at bidrage.

Og det er i min optik lidt det samme, der foregår, når samtalen falder på mental load.

Nu er det bare os kvinder, der tilsyneladende har truffet en kollektiv beslutning om at gøre vores mænd dummere, end de er. Og jeg er bange for, at resultatet bliver det stik modsatte af det, vi egentlig ønsker os.

Jeg er bange for, at vi giver mændene et fripas. At vi fortæller dem, at det er en mandeting, når de ikke bidrager.

At der er sådan mænd er.

For det er det ikke.

Der er ingen undskyldning for ikke at tage din del af slæbet, mand.

Der er ingen undskyldning for at forvente, at andre støvsuger, udfylder komme-gå tider i Aula og køber fødselsdagsgaver til din familie.

Det er dit ansvar, mand.

Jeg er helt med på, at hver enkelt familie deler opgaverne på den måde, de synes er bedst.

Det ved jeg alt om. Jeg laver nærmest aldrig mad. Det gør min mand. Han vasker nærmest aldrig tøj. Det gør jeg. Og når opvaskemaskinen skal fyldes, påtager jeg mig velvilligt rollen som komplet inkompetent.

Men vi er simpelthen nødt til at skele til, at vi deles nogenlunde ligeligt om de opgaver, der er.

Og nej, her går det ikke, at mændene konkluderer, at de jo passer udenfor, så hun passer indenfor.

Det er en ret klassisk arbejdsfordeling, men der er ét problem med den fordeling.

Nemlig, at det er markant mere tidskrævende at lave mad hver dag end det er at slå græs én gang om ugen.

At det er markant mere tidskrævende at ordne vasketøj flere gange om ugen end det er at klippe hæk to gange om året.

Det har store konsekvenser, at vi ikke er bedre til at deles ligeligt om arbejdet i hjemmet. En undersøgelse fra 2021, som fagforeningen Lederne har lavet, viser, at både mænd og kvinder er bevidste om, at det stadig er kvinderne, der løser de fleste opgaver.

Og det kan spænde ben for kvindernes karriereudvikling, konstaterer Nanna Simoni, der er politisk konsulent hos Lederne.

Det er også fortsat primært kvinder, der vælger at gå ned i tid, når kabalen om familielivet skal lægges.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 26,6 procent af kvinderne er på deltid. Til sammenligning gælder det kun ni procent af alle mænd.

Det er selvfølgelig ikke i sig selv et problem, at kvinder (eller mænd) går på deltid. Ligesom det ikke er et problem, at nogle kvinder vælger at nedprioritere deres karriere til fordel for familielivet. Det er vigtige opgaver, de løser.

Men det er godt nok ærgerligt, hvis man træffer det valg, fordi man har fået børn med en mand, der ikke bidrager (nok).

Så lad os være enige om én ting:

Madlavning, madplaner, tøjvask, pakning, indkøb, planlægning, støvsugning, og gulvvask er simpelthen ikke pligter, der kræver en livmoder.

Mænd kan godt.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: