Hun husker tydeligt fotoet af Hanne With. Der var især én ting, hun lagde mærke til

Sine Plambech husker tydeligt fotoet af Hanne With, som fyldte avisforsiderne 1. januar 1990, dagen efter hun brutalt var blevet myrdet.

- Hun havde et virkelig stærkt udtryk, fortæller Sine Plambech, som er antropolog, forfatter samt seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Hun har lavet flere års feltarbejde med sexarbejdere, og i 2023 udkom hendes bog “Global Sex”, som netop handler om sexarbejdernes verden.

Om fotoet af Hanne With fortæller hun, at det også var, som om der ikke var nogen person bag fotoet af Hanne With dengang i 1990. Det var bare endnu en myrdet “luder”.

34 år senere husker Sine Plambech stadig Hanne With, den 23-årige sexarbejder, der blev myrdet i sin lejlighed på Nørrebro nytårsnat i 1889.

Hanne Withs mord er aldrig blevet opklaret, men nu fylder fotoet af Hanne With igen i medierne.

Der er ved hjælp af ny DNA-teknologi fundet DNA-spor, som kobler en 53-årig mand fra Randers til mordet. Manden er blevet anholdt og sigtet for mordet, men nægter sig skyldig.

Det er ikke kun en sejr for politiet, men for sexarbejdere, mener Sine Plambech. Hun håber, at denne nye DNA-teknologi åbner for, at mange andre mord på sexarbejdere kan blive opklaret.

Hun fortæller, at genåbningen af sagen fik hende til at søge efter andre uopklarede mord på sexarbejdere i Danmark.

Hun faldt blandt andet over artiklen “Uopklarede luder-mord”, som B.T. udgav i 2012. Hanne With er langt fra den eneste sexarbejder, hvis mord er uopklaret.

Sexarbejde har altid været utroligt stigmatiseret i samfundet. I de fleste dele af verden bliver sexarbejde ikke betragtet som et rigtigt arbejde, selv om det er det, disse kvinder forsørger deres familie med, fortæller Sine Plambech.

- Vi har kaldt dem for “luderen”, vi har kaldt dem for “billige kvinder”, vi har kaldt dem for “løse på tråden”.

Denne mangel på respekt har ifølge Sine Plambech alvorlige konsekvenser.

Hun forklarer, at sexarbejdere på verdensplan er nogle af de mest udsatte for vold og mord, og at vold simpelthen anses som en arbejdsrisiko for sexarbejdere, ligesom voldtægt af sexarbejdere ofte ikke tages seriøst. Det er jo deres job, lyder fordommen.

- Dem, der myrder sexarbejdere, lukrerer på, at samfundet ikke betragter sexarbejdere som “rigtige mennesker”.

Dette fænomen forklarer hun med “the less dead"-teorien. En teori, der handler om, at mennesker, der er marginaliseret i samfundet f.eks. sorte, narkomaner, og selvfølgelig sexarbejdere, bliver betragtet som “ikke-mennesker” og derfor ikke får efterforsket eller opklaret deres mordsager, som hvis det var en kontorassistent eller forretningsmand.

Sine Plambech har gennem sit feltarbejde med sexarbejdere oplevet, at denne samfundsmæssige stigmatisering gør, at sexarbejdere ikke fortæller andre om deres arbejde og de ubehagelige oplevelser, som dette arbejde bringer med sig.

Sexarbejdere har beskrevet overfor hende, at deres kunder kan komme beskidte og ildelugtende, taler grimt til dem, og at de i visse tilfælde udsættes for vold og for ikke at blive betalt for deres arbejde.

Sine Plambech har også oplevet, at nogle af de sexarbejdere, som hun har fulgt gennem tiden, er blevet myrdet.

- Stigmatisering dræber, siger hun, og uddyber, at det selvfølgelig er mordere, oftest mænd, der dræber, men at dette syn på sexarbejdere som “ikke-mennesker” eksisterer i store dele af samfundet og har en enorm betydning for, hvordan sexarbejdere bliver behandlet.

Sine Plambech håber, at genåbningen af Hanne Withs sag kan lægge op til en respektfuld samtale om sexarbejde. Hun håber, at disse mord behandles med samme type efterforskning og samme straf, som alle andre sager - at sexarbejdere bliver betragtet som mennesker.

- Alle menneskers liv betyder noget, siger hun.