hege
Samfund

Hendes søn skulle i institution. Så gik noget op for hende: "Er det kun mig, der synes, at det er helt forfærdeligt?"

19. januar 2024
Af Nora Charlotte Lindtner, KK. Oversat af redaktionen
Foto: Nora Charlotte Lindtner
"Når folk siger til mig, at det må være dejligt at have muligheden for at være hjemme, tænker jeg, at det er lidt letkøbt, for man skal være villig til at ofre noget andet."

– Åhhh nej … Det har jeg ikke lyst til.

Det er juni 2023. Norske Hege Paulsen er til forældremøde i børnehaven, hvor hendes søn skal begynde.

En norsk børnehave er for børn i alderen et til fem år.

Hege har glædet sig, og hun ser for sig, hvor hyggeligt det vil være at lære personalet og forældrene bedre at kende – og ikke mindst at se, hvor hendes søn skal starte til efteråret.

Men mens hun lytter til personalet fortælle om, hvordan de arbejder, og hvad de tænker om det kommende år, vokser der en ubehagelig følelse i hende.

Hun tænker på den lille dreng på halvandet år, forestiller sig hvordan han vil forsvinde i mængden af alle de andre børn. Hvor hjælpeløs han stadig er.

– Det skal nok gå, siger hun til sig selv og forsøger at overmande den dårlige mavefornemmelse.

– De fleste børn går i børnehave, Hege.

Alligevel presser tårerne sig på. Hun vender sig mod de andre forældre i rummet og tænker:

– Er det kun mig, der synes, at dette er helt forfærdeligt?

Lange morgener

– Jeg gik derfra med en følelse af: Åh nej, det her var ikke rart.

– Der var ikke noget galt med børnehaven, det var bare tanken om at sende ham væk fra mig. Og så tænkte jeg bare, hvad gør vi så nu?

Vi møder Hege på 44 i november 2023 i hendes hus i Husøy uden for Tønsberg i Norge.

Et halvt år er gået, siden familien besluttede, at Ebbe skulle vente endnu et år med at begynde i børnehaven.

https://imgix.femina.dk/2024-01-15/hege-4.jpg

Hege laver kaffe, skærer frugt og varmer kanelsnegle i ovnen. I baggrunden spiller radioen lavt. Lange morgener er ikke ualmindelige for dem. Hun slipper for at vække Ebbe, rive ham op og skynde sig til børnehaven for at nå på arbejde.

– Det er helt fantastisk, siger hun.

– Han slipper for så meget stress.

En eller to dage om ugen er de i "åben børnehave", hvor de lærer andre forældre og børn at kende. Ellers tager de på ærinder i byen, tur i bæresele eller samler skaller på stranden om sommeren.

– Nogle dage går af sig selv, andre dage er lidt sådan … arhh.

– Det afhænger af, hvor meget legestemning jeg er i.

Hege vidste allerede, da Ebbe var fire måneder gammel, og ansøgningsfristen for børnehaveplads nærmede sig, at hun ikke ville ansøge.

Det var for tidligt at skilles.

Selvfølgelig ville Ebbe være meget større til november det år, men ville han kunne gå? Ville han blive forstået?

Hege forestillede sig den lille dreng ligge alene og hjælpeløs, udsat for stress og alt for mange stimuli, uden nogen til at tage sig af alle hans behov.

– Jeg ved, at folk passer på ham i børnehaven, men han var bare så utrolig lille, og jeg husker, at jeg flere gange sagde til hans far: Der er ingen, der elsker ham så meget som os, hvordan skal de klare at passe lige så godt på ham?

For de havde trods alt "slidt sig selv halvt ihjel" for at få den lille dreng. Det tog i alt otte år. Syv år med fertilitetsbehandling. Det gik aldrig deres vej, før de skiftede til donoræg.

Så blev Hege gravid i første forsøg, og ni måneder senere var de blevet en lille familie. Om den lange, tunge rejse har påvirket hendes valg om børnehavestart, har hun tænkt over flere gange.

– Jeg ved ikke, om jeg har behov for ekstra tid og tilknytning, fordi han ikke kommer fra mit æg, eller hvilken slags mor jeg ville have været, hvis det var gået let. Men vi har kæmpet så længe for at få ham, og jeg føler, vi har brug for mere tid sammen. At sende ham af sted til andre mandag til fredag efter et år ville føles helt forkert.

Shopping-stop

De havde sparet penge sammen, da Hege var gravid, fordelt dem, så hun kunne være hjemme det første år. Men herefter har familien levet af én løn, børnebidrag og en støtte, man kan få i Norge, hvis man har børn mellem et og to år, der ikke går i børnehave.

– Når folk siger til mig, at det må være dejligt at have muligheden for at være hjemme, tænker jeg, at det er lidt letkøbt, for man skal være villig til at ofre noget andet.

De har helt almindelige lønninger, understreger Hege, og har måttet give afkald på meget for at få økonomien til at løbe rundt. Blandt andet udsat tilbagebetaling af studielån, stoppet med at spare op og opsagt alle abonnementer, de ikke har brug for.

– Vi har haft shopping-stop, siger hun.

– Jeg bruger for eksempel ikke længere dyre dagcremer og køber kun noget billigt på apoteket. Der bliver heller ikke nogen lækre ferier for os, men vi har rejst meget før, og det kan vi gøre igen senere.

De køber også meget brugt. Hege nikker mod noget legetøj, der står på gulvet.

– Den er lidt slidt, men Ebbe mærker det ikke. Vi købte også en værktøjskasse, og det var en stor succes.

– Boremaskine! råber Ebbe.

– Og boremaskine, ja.

Hege mener ikke, at alle har muligheden for at tage længere orlov, men at flere kunne arbejde færre timer, hvis man er villig til at leve billigere.

– Hvis jeg har, hvad jeg har brug for, er jeg ikke så optaget af penge. Jeg kan tage et arbejdet igen, men tiden, når han er lille og sårbar, får jeg aldrig tilbage. Det er det hele værd.

I starten af oktober stillede Hege op i norske medier og fortalte om valget om at udskyde børnehavestarten.

Artiklen fik næsten udelukkende positive tilbagemeldinger, fortæller hun.

– De fleste mener, det var det helt rigtige valg, og at det er noget, jeg aldrig vil fortryde. Men der er nogle, der påpegede, at børn har godt af at være sammen med andre børn og ikke blive alt for afhængige af mor.

Hvad svarer du til det?

– Vi er meget i "åben børnehave" og lærer andre børn at kende, men når det kommer til, at han ikke skal være for "morsyg", synes jeg, det er en meget gammeldags måde at tænke på. Jeg synes bare, man skal overdynge børn med nærhed.

Ikke skadeligt

Ifølge Elisabet Solheim Buøen, forsker og psykolog, er det ret individuelt, hvordan tidlig børnehavestart påvirker barnet.

– Men vi har ikke forskning, der viser, at det er skadeligt eller negativt for børns udvikling at begynde i børnehaven omkring et-års-alderen, forudsat at kvaliteten er god, siger hun.

Det indebærer, at personalet imødekommer børnenes behov, både følelsesmæssigt, socialt og kognitivt, og sørger for forudsigelige rammer, der skaber tryghed.

Forskning viser heller ikke, at barnet går glip af noget ved at starte senere i børnehaven, ifølge Buøen, forudsat at barnet har gode forhold derhjemme med forældre, der tager sig af barnets behov for tryghed, omsorg og kontakt, samtidig med at de stimulerer dem sprogligt og kognitivt.

– Holder man barnet hjemme, skal man være bevidst om at opsøge arenaer, så barnet kommer til at være sammen med andre børn, især hvis barnet er hjemme indtil treårsalderen. At lege med en voksen, der altid tager hensyn, er ikke det samme som at lege med et andet barn, der ikke gør det, så her ligger der meget vigtig social læring.

Buøen henviser til sin egen forskning fra 2013, som viser, at det at starte tidligt og tilbringe meget tid i børnehaven ikke har nogen påvirkning, hverken positivt eller negativt, på de fleste børns sociale udvikling og adfærdsproblemer.

– Men vi ser, at i de hjem, hvor børnene ikke bliver taget godt nok vare på, så er tidlig børnehavestart berigende og kan have en positiv effekt især på barnets kognitive udvikling, hvis kvaliteten i børnehaven er høj.

Højere stressniveau

Når det kommer til stress, viser en norsk undersøgelse, der blev offentliggjort i European Early Childhood Education Research Journal i 2021, at barnets stressniveau klart stiger de første dage, hvor børnene er alene i børnehaven uden deres forældre.

Først efter fire uger falder stressniveauet igen, og de alleryngste børn synes at have brug for længere tid til at vænne sig til det.

– Undersøgelsen viser det samme som andre undersøgelser, nemlig at kortisolniveauet i kroppen følger en anden døgnrytme derhjemme og i børnehaven, siger psykologen og uddyber:

– Når barnet er hjemme, ser man, at kortisolniveauet er højest om morgenen og falder gradvist i løbet af dagen. Den samme rytme ses ikke, når børnene er i børnehaven. Her holder kortisolniveauet sig højt hele dagen, indtil barnet kommer hjem til forældre.

Hvordan dette høje stressniveau påvirker børnenes udvikling ved man endnu ikke nok om, men Buøen understreger, at det ikke betyder, at det er farligt at begynde i børnehaven omkring et års alderen.

– Men det er en indikation på, at barnet er presset, og voksne må tage hensyn til at dette er en stor omvæltning, og at barnet har brug for god tid til at lære det at kende.

Hun anbefaler derfor, at børnehaven faciliterer, at forældre og børn kan komme på korte besøg i børnehaven inden start, og at forældre gerne kan være i børnehaven i mindst fem dage, hvor de er mere aktivt deltagende i pleje og leg i begyndelsen af tilvænningsperioden, før de gradvist trækker sig tilbage og til sidst lader barnet være alene i børnehaven uden dem.

Det er også vigtigt, at forældre forsøger at have rolige eftermiddage og weekender og at hente tidligt de første uger.

Hege mener ikke, at vi skal tilbage til 50'erne, men er overbevist om, at det ikke er til barnets bedste at blive sendt i børnehaven som etårig.

– Jeg får at vide, at Ebbe er så rolig, så tålmodig. Det kan være, han også ville have været det, hvis han var i børnehave, men hjemme bliver han ikke overstimuleret.

Men mest af alt håber den 44-årige mor, at en senere start vil give Ebbe et godt fundament med tryghed, når han skal begynde i børnehaven næste efterår.

Er du sikker på, at han skal begynde?

https://imgix.femina.dk/2024-01-15/hege-3_0.jpg

– Ja, jeg tror, jeg er sikker, selv om folk siger, det ikke bliver lettere. "Planen er," siger jeg hele tiden, men det er begrænset, hvor længe dette holder økonomisk. Så er han næsten tre år og mere robust, kan tale forståeligt samtidig med at jeg kan forklare og give ham lidt perspektiv.

Den forlængede orlov har også givet Hege meget. Hun har fået alle øjeblikkene – første gang han gik, første gang han sagde sit navn højt.

– Og jeg lærer ham virkelig godt at kende, for han er virkelig en sej fyr. Det første år er lidt hårdt, men nu er det bare sjovt. Han elsker at være med, og han forstår. Det er så sjovt at få lov til at være sammen med ham.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no. Dette er en oversat og redigeret version.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også