Partnervold
Samfund

Han kalder dem "de magtfulde få" - og han har en vigtig pointe: Vi skal se dem som serieforbrydere

11. august 2023
Af Aja Nøhr Larsen
Foto: Unsplash
Ny viden fra politiet viser, at en særlig lille gruppe af mænd står for en stor del af den grove partnervold i Danmark. Det bør ændre politiets tilgang til partnervold, mener analytiker.

femina update har for nyligt fortalt historien om fem kvinder, der alle har været i et voldeligt forhold med den samme mand.

Den mand tilhører en helt særlig gruppe.

”De magtfulde få,” kalder analytiker hos politiet Kristian Løwenstein dem.

Et nødvendigt overblik

Da Rigspolitiet i 2018 bestilte en kortlægning af voldsområdet i Danmark, landede opgaven på Kristian Løwensteins bord ved Nordsjællands Politi.

Sammen med en kollega analyserede han ca. 10 års voldsudvikling og mere end 10.000 anmeldelser i Nordsjællands kreds - og særligt én ting stak ud.

– Partnervolden fyldte rigtig meget - og den var stigende. Nærmest tredoblet i mange kategorier i løbet af de sidste 5-10 år. Det var faktisk den største enkeltstående voldstype, vi kunne se.

Det vækkede Kristian Løwensteins nysgerrighed, blandt andet fordi, han fandt ud af, at der er rigtig meget, vi ikke ved om de personer, der udøver partnervold.

I modsætning til mange andre lande, har vi nemlig i Danmark ikke analyseret politiets data, når det kommer til partnervold.

Så da Kristian Løwenstein kort tid efter fik mulighed for at tage en master på Cambridge Universitet, begyndte han det arbejde. Hvor mange ofre havde gerningsmændene typisk på samvittigheden, hvordan udviklede de sig, hvor hyppigt begik de vold, og hvilke mønstre, der gik igen.

En af de centrale ting, han fandt ud af er, at det er en mindre gruppe på 5-10 procent af alle gerningspersoner, som står for halvdelen af alle anmeldelser på partnervoldsområdet – en tendens, der er endnu tydeligere, når det kommer til grov vold.

”De magtfulde få,” som han kalder dem.

– Det er en mindre gruppe, som genererer rigtig meget kontakt med politiet, og som udøver gentagen og alvorlig vold mod deres partner.

Kristian Løwenstein kalder dem også seriepartnervoldsudøvere, og han mener, at det er vigtigt, at vi begynder at se dem som netop det; serieforbrydere.

– Når man tænker serieforbryder tænker man typisk på ”serial killers” fra amerikanske krimier eller voldtægtsforbrydere, der går rundt og finder fremmede ofre, siger Kristian Løwenstein.

– Men det passer også på den her profil - det er bare inden for intime relationer. De går fra intime relation til intime relation og udøver den samme vold mod nye ofre.

Han mener, at et fokus på ”de magtfulde få” kan være med til at ændre den måde, politiet arbejder på indenfor partnervold.

– Det handler jo rigtig meget om at prioritere de her sager, hvor vi kan se, at det har den største effekt.

Forebyggelse

Udover at prioritere sagerne, kan man også tage nogle særlige værktøjer i spil, fordi den nye viden giver et stort potentiale for at forebygge.

For ved at kende udøvernes mønstre, kan man nemmere forudse volden, i stedet for at sidde og vente på, at anmeldelserne kommer og volden måske eskalerer.

– Det, vi kan se er, at når partnervoldsudøveren har haft fx tre anmeldelser, så er der rigtig høj sandsynlighed for, at der også kommer en fjerde, en femte, en sjette, en syvende og en ottende.

– Derfor kan vi gå ind og gøre noget proaktivt, og forhåbentlig være med til at forebygge fremtidig vold og både hjælpe ofre og særligt aktive gerningspersoner ud af vold.

Partnervold 

Partnervold refererer til enhver form for fysisk vold (slag, spark, kvælning), psykisk vold (trusler, ydmygelse, kontrol), seksuel vold (tvungen seksuel aktivitet, voldtægt) og økonomisk vold (kontrol over økonomiske ressourcer), der forekommer i et intimt forhold mellem partnere.

I Danmark har hver tredje kvinde været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel partnervold.

​​​Partnervold er kønsbaseret. Det betyder, at det oftest er kvinder, der bliver udsat for volden.

Partnervold kan dog ramme mennesker uanset køn, alder, seksuel orientering eller socioøkonomisk baggrund.

Volden nedbryder både følelser og personlighed, og den voldsudsatte kan komme til at føle sig lille, bange, alene, afmægtig og samtidig afhængig af sin partner.

Husk, at det er vigtigt at søge hjælp og støtte, hvis du eller nogen, du kender, er udsat for partnervold. Der findes forskellige støtteorganisationer, krisecentre og hjælpelinjer, der kan tilbyde hjælp og rådgivning til ofrene.


Det forebyggende arbejde ligger især hos politiets samarbejde med andre myndigheder.

Det kan være kommunen, psykiatrien, NGO’er og lignende, som politiet hurtigst muligt skal sende de her personer videre til, så de kan få hjælp, som politiet ikke nødvendigvis kan udbyde.

Derudover mener Kristian Løwenstein, at det er vigtigt at sætte hurtigt ind med konkrete værktøjer som tilhold, overfaldsalarmer og opholdsforbud efter en anmeldelse, hvor man kan se, at gerningspersonen har en lang historik.

Og så skal politiet kigge bredt når de efterforsker - for kommer en kvinde ind og anmelder fysisk vold, vil der ofte være andre ting inde over som psykisk, seksuel og økonomisk vold samt stalking og chikane.

– Det skal politiet også efterforske. Så vi kan få udnyttet alt den lovgivning, der i virkeligheden er til stede.

– Og det er klart, at sådan noget kræver selvfølgelig særlig viden men også ekstra ressourcer.

Ressourcetunge sager

Tine Søberg er chefkonsulent i Nordsjællands Politis i et af de specialiserede team, som blev oprettet i forbindelse med politiforliget for 2020-23 i alle politikredse, og som skal klæde politiet på med særlig viden om blandt andet partnervold.

Ifølge hende er det vigtigt at hele samfundet – inklusive politikere og politi har en vedvarende opmærksom på partnervoldsområdet. For hvis politiet skal kunne prioritere området, er der brug for politisk opbakning.

– Der er mange hensyn, når det kommer til at prioritere, hvilke sager politiet skal efterforske først, og der er de her bare nogle af de mest ressourcetunge, fordi det tit er så komplekse sager, fortæller hun og fortsætter:

– Derfor er de måske tidligere blev nedprioriteret.

Særligt sager, der indebærer de nyere paragraffer om psykisk vold og stalking, er omfattende at efterforske, og det lægger pres på politiets ressourcer.

– Det er jo nogle paragraffer, som er blevet indført uden, at der er blevet tilført ekstra midler, siger Tine Søberg.

Ifølge Kristian Løwenstein er det at tænke på ”de magtfulde få” måske nøglen til at prioritere.

– Her kan du ret åbenlyst lige her og nu gøre noget, hvis du tænker bredt. Altså både forbyggende, hjælpende og straffende – og så tværfagligt.

Hvorfor skal der den her viden om de magtfulde få til for at kigge på en gerningspersons historik? Har politiet ikke kigget på historik før nu?

– Man har gjort det, men problemet er, at det er noget, man har forbundet med organiseret kriminalitet og særligt rocker/bandeområdet, fortæller Kristian Løwenstein.

– Her fylder historik rigtig meget, og man følger personer over en årrække og følger med i deres mønstre.

Ifølge Kristian Løwenstein bør man overføre mange af de samme principper til partnervoldsområdet.

– Nogle gange er det bedste værktøj til at forudse fremtiden at kigge på fortiden.

– Det lyder super banalt, men det handler om at skifte til et mindset, man traditionelt forbinder med andre kriminalitetsområder. Og tage det lige så seriøst.

Om serien

Partnervold er en af de hyppigst forekommende voldstyper, viser analyser fra politiet. Og det er ofte de samme gerningspersoner, der står for størstedelen af volden. ”De magtfulde få,” bliver de kaldt hos politiet.

femina update har snakket med fem kvinder, som alle har været udsat for vold af den samme mand over en lang årrække. Ifølge Danner er det langt fra unormalt, at flere kvinder udsættes for vold af den samme mand. I denne artikelserie sætter vi fokus på ”de magtfulde få,” og de kvinder, som ikke føler, at systemet har kunne beskytte dem.

Læs også