grønland
Samfund

Grønlandske kvinder fik sat spiral op uden samtykke. Nu kræver de erstatning

2. oktober 2023
af Kristina Joensen Forná
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Tusindvis af grønlandske kvinder fik i 1960erne og 1970erne opsat spiral, oftest uden samtykke. Men der findes også eksempler på kvinder, der har oplevet det i nyere tid.

67 grønlandske kvinder kræver nu hver især 300.000 kroner i erstatning af den danske stat for den svie og smerte, som de blev påført i forbindelse med den såkaldte spiralkampagne, hvor tusindvis af grønlandske kvinder i primært 1960erne og 70erne fik opsat spiraler, ofte uden samtykke.

Det skriver DR.

- Et er, at vi fik opsat spiral uden at vide det, og på den måde er vi blevet steriliseret over kortere eller længere tid, noget andet er, at der var meget dårlig efterbehandling – mange af os gik til lægen med smerter, indre blødninger og underlivsbetændelser, og det blev ikke taget alvorligt, siger Naja Lyberth til DR.

Hun er den første grønlandske kvinde, der stod frem og fortalte offentligt om, hvordan hun i 1976 som 14-årig fik lagt en spiral op uden samtykke.

Spiralsagen kom frem i 2022, da DR udgav podcasten "Spiralkampagnen", og førte til, at den grønlandske og danske regering i maj i år satte gang i en udredning, som forventes færdig i 2025.

Men så længe kan de grønlandske kvinder ifølge Naja Lyberth ikke vente, fordi mange af dem er ældre, og de kræver derfor erstatning nu.

- Vi forventer, at staten vil tage os alvorligt og imødekomme vores krav, hvis de ikke gør det, så mødes vi i retten, siger Naja Lyberth til DR.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver i et skriftligt svar til DR, at det er en "dybt ulykkelig sag", at kvindernes historie gør indtryk på hende og henviser til den udredning, som er i gang.

Bange for befolkningsvæksten

Men hvordan kunne det overhovedet ske, at tusindvis af grønlandske kvinder, oftest uden at give samtykke, fik sat spiraler op?

Svaret skal findes hos den danske stat.

I 1960’erne var fødselsraten i Grønland i vækst, skriver DR, og det vakte bekymring hos de danske myndigheder, som stod overfor at skulle betale en øget udgift til for eksempel daginstitutioner og skoler.

De mange børn var med andre ord en uønsket udgift for den danske stat, der derfor satte gang i en systematisk indsats for at mindske antallet af grønlandske børn.

Derfor igangsatte de "spiralkampagnen", hvor kvinder og piger ned til 13 år fik spiral, hvoraf flere kvinder oplevede, at spiralen blev lagt op, uden de vidste det, og andre oplevede, at de ikke havde en reel mulighed for at sige nej.

I kampagnens første fem år fra 1966-1971 fik 4.500 grønlandske kvinder lagt en spiral op. Det svarer til halvdelen af de 9.000 fertile kvinder og piger, der var i Grønland på daværende tidspunkt.

I midten af 1970'erne stilnede den systematiske kampagne ud. Eller det troede man i hvert fald.

Nye sager dukker op

Det britiske medie BBC kunne i december 2022 berette om fire grønlandske kvinder, der op igennem 00’erne havde fået forskellige former for prævention uden deres samtykke.

Og i september i år kunne Information fortælle om tre grønlandske kvinder, der i henholdsvis 2004, 2010 og 2013 fik prævention uden samtykke. De var alle 16 år gamle og oplevede det ske i forbindelse med provokerede aborter, hvor de lå i narkose.

Sager som disse vil dog ikke indgå i den udredning, som den danske og grønlandske regering er i gang med. I den kigges der nemlig udelukkende på årene fra 1960-1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.

Og det er ikke godt nok, siger den tidligere grønlandske sundhedsminister, Kirsten Fencker, fra partiet Naleraq og næstformand i partiet Demokraatit, Nivi Olsen, til Information.

De mener, at myndighederne bør udvide udregningen til at kigge på sager helt frem til i dag.


Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også