En stille revolution er i gang: "Det er mændenes blik, vi skal snakke om, og ikke brysterne"

Bryster er bare bryster. Uanset om de sidder på en kvinde eller en mand.

Sådan lyder det fra den yngre garde af Hollywood-stjerner, som i stigende grad smider bh’en.

Bl.a. Bella Hadid, Selena Gomez og Zoë Kravitz fotograferes ofte, mens de går tur med hunden, henter kaffe eller hænger ud med veninderne iført hverdagsoutfits, der afslører bløde, naturlige bryster uden bh.

“X Files”- og “Sex Education”-skuespillerinden Gillian Anderson har sagt, at hun vænnede sig af med bh’en under coronanedlukningen og ikke har tænkt sig at iføre sig én igen nogensinde – selv hvis hendes bryster når ned til hendes navle.

Da den stilsikre danske influencer Mie Juel dukkede op uden bh under den hvide tanktop til modeugen i København i sommer, vakte det opsigt.

Hun var langtfra den eneste, der havde ladet bh’en blive derhjemme.

Men varsler de frisatte bryster et nyt opgør med fastlåste kønsstereotyper, eller dyrker modebranchen og medierne blot mangfoldigheden som et forbigående modefænomen?

En stille revolution

Mette Byriel, som er museumsinspektør på Nationalmuseet og ekspert i seksualhistorie, ser tendensen hos kvinder som en stille revolution.

- Det er meget befriende, at det ikke nødvendigvis sker som et politisk statement eller en højtråbende demonstration. Men for kvindernes egen skyld, siger hun.

Hun mener ikke, at timingen er tilfældig.

Det er de senere år blevet meget mere normalt at være og agere feministisk, og vi taler mere åbent om emner som nøgenhed, kropsbehåring og menstruation.

- Samtidig er det en kamp for den mangfoldige krop. Og flere kvinder har en holdning om, at der ikke er nogen, som skal censurere deres bryster. Kvinder vil have retten over deres egen krop. Og ingen skal bestemme, at de skal gå i en ubehagelig bh, fortæller Mette Byriel.

Den tolkning vækker genklang hos tv-vært Anna Lin.

For nylig skrev hun på Instagram: “Mine bryster er ikke seksuelle. Dit blik er. Det er min krop, og du må godt kigge på den. Men alene det, at den eksisterer i verden, er ikke en invitation til at seksualisere den.”

Opslaget fik tusindvis af likes og kommentarer fra kvinder, som gav hende ret.

Kvinder som vil gå uden bh, fordi det er rart, pænt og ikke mindst, fordi de føler, at de har ret til at gøre, hvad de vil med deres krop.

Anna Lin er glad for, at der bliver flere og flere kvinder, som smider bh'en bagest i skabet – eller måske endda helt ud. Det har hun selv gjort.

- For mig var det ikke et aktivt valg. Jeg synes bare, det er rarest og flottest ikke at gå med bh. Desuden synes jeg ikke, at bryster signalerer noget bare ved at eksistere. Og i hvert fald ikke noget seksuelt, fortæller hun.

Men Anna Lin er også godt klar over, at hun er en del af en popkultur, som har gjort det muligt for hende at hvile mere i det naturligt look.

På sociale medier kan man lade sig inspirere af anderledes idealer end de klassisk smukke modeller fra 90’ernes og 00’ernes modemagasiner.

Her ser man i dag langt flere upolerede billeder, og nøgenhed, kropsbehåring, bryster og piercinger bliver ikke gemt væk i samme grad som før.

- Jeg er helt sikkert blevet inspireret på sociale medier, hvor man ser flere naturlige bryster, siger Anna Lin.

Vi kan godt styre os

Tv-værten kender godt argumentet med, at kvinder skal pakke deres bryster væk, fordi mændene ikke kan styre sig, når de ser en vuggende barm.

Men hun køber det ikke.

- Vi har lært at styre vores lyster, så den præmis vil jeg ikke acceptere. Hvis man er bange for at smide bh’en og ikke at blive kigget i øjnene, er det mændenes blik, vi skal snakke om, og ikke brysterne, siger hun.

Mette Byriel mener også, at seksualiseringen af kvinders bryster er med til at få kvinderne på barrikaderne.

Kvinders brystvorter bliver censureret for pornografisk indhold på sociale medier, mens mænds brystvorter gerne må være der.

Det får aktivisten op i mange kvinder, og derfor er brysterne blevet kampplads for holdninger, lyder det fra museumsinspektøren.

Samtidig er mode og den måde, vi klæder os på, en udtryksform, som afspejler både kulturelle, sociale og samfundsmæssige strømninger.

Så når man ser en trend eller en bevægelse i samfundet, går der som regel ikke lang tid, før modebranchen griber den.

Og den diversitets- og mangfoldighedskultur og -debat, som hersker i samfundet lige nu, er ikke en undtagelse.

– Det er en visuel samtale mellem modebranchen og samfundet. Designere går på gaden og samler inspiration. Derfor er der en klar sammenhæng mellem samfundstendenser og modebranchen, fortæller ph.d. og modeforsker Dorrit Bøilerehauge, som selv arbejder for at skabe større diversitet i modebranchen.

Kvinders ret til egen krop er en kamp, som modeverdenen gerne vil støtte og forbindes med.

Men gør det de frisatte bryster til en trend, eller bruger branchen dem til at brande sig selv som woke?

Ifølge Dorrit Bøilerehauge lytter modebranchen til tiden og prøver at være relevante ved at være en del af den aktuelle debat.

De har ørerne på vandrørene og vil gerne have et image, som forbrugeren kan spejle sig i.

– Modebranchen støtter op om kvinders frihed til selv at bestemme over deres krop, men det er jo også en forretning, mener Dorrit Bøilerehauge.

Mette Byriel tror, at trenden er kommet for at blive – i hvert fald for nu:

– Jeg tror kun, vi ser starten af den her stille revolution. Det vil blive mere almindeligt at droppe bh’en. Men det er enormt spændende at følge den yngre generation, som ikke er vokset op med, at alle går med bh. Men vil deres døtre lave opgør? Det ved man jo ikke.