Det er en meget ambitiøs plan, siger ligestillingsministeren. Men så tøver hun lidt

Malene, Kristiane, Christina, Jeanette og Elene har alle en ting tilfælles.

Thomas.

Thomas, som i en periode på over 20 år skiftende har udsat dem for vedvarende psykisk, fysisk og seksuel vold, mens de var i et forhold med ham, samt trusler, stalking og chikane i tiden efter de forlod ham.

Thomas er en af dem, politiet kategoriserer som "de magtfulde få". En af de serievoldsudøvere, som fylder meget i statistikkerne, men som vi ved meget lidt om.

I fem artikler har femina update derfor fortalt de fem kvinders historier.

De føler sig svigtet af systemet, for hvordan kan den samme mand få lov til at fortsætte sin voldsspiral over så mange år? Og hvad kan vi som samfund gøre for at stoppe ham?

De spørgsmål stiller jeg ligestillingsminister Marie Bjerre (V) på hendes kontor.

– I mange år har man set på partnervold som husspektakler. Som noget, der foregik inden for hjemmets fire vægge, som man selv måtte håndtere.

– Tidligere i straffeloven fik man jo ligefrem ægtefællerabat, hvis man slog sin partner ihjel, fordi der herskede en opfattelse af, at det skete i affekt for eksempel efter et skænderi, siger Marie Bjerre og hiver fat i et opslået ark, der ligger foran hende.

– Det er også derfor, jeg er så stolt af den her handlingsplan, fordi partnervold og -drab er en kæmpe ligestillingsudfordring, som særligt rammer kvinder hårdt.

Handlingsplanen, Marie Bjerre refererer til, udkom i juni i år og indeholder 26 initiativer, som regeringen har iværksat for at bekæmpe partnervold og drab.

Initiativerne skal sikre en bred indsats på området og sætter særligt fokus på tidlig opsporing, forebyggelse, hjælp til ofrene, deres børn og udøverne samt mere viden og bedre koordination myndighederne imellem.

– Det er en meget ambitiøs plan, siger Marie Bjerre og tøver lidt.

– Men jeg skal være ærlig og sige, at det ikke er nok. Vi kommer ikke partnervold og drab til livs alene med den her handlingsplan, fordi det kræver et langvarigt og vedvarende fokus.

Ifølge Marie Bjerre er partnervold et samfundsproblem og dermed et kollektivt ansvar.

– Vi skal allesammen blive bedre til at gribe ind og spotte det, siger hun og henviser til de sager, vi har beskrevet i femina update.

– Flere af de kvinder, I har snakket med, ville jo også ønske, at der var nogle, der havde set dem eller opdaget det, fordi det er så svært selv at sige fra eller råbe op.

Men hvordan kan det ske, at den samme mand kan udsætte mindst fem kvinder for vold over en 20-årig periode? Hvordan sikrer I med handlingsplanen, at det ikke sker?

– Flere af initiativerne i handlingsplanen fokuserer på behandling til voldsudøveren, og vi kigger også på, om behandling skal være et vilkår i forbindelse med straffen, hvis man dømmes for partnervold.

Ja, I nævner, at kriterierne for prøveløsladelse måske skal ændres, hvis man er dømt for partnervold. Men er det nok til at opspore de her serievoldsforbrydere?

– Vi sætter bredt ind både på opsporing, forebyggelse, og når der sker vold, men det kræver mere viden, og det håber jeg, det partnerskab, vi nedsætter, kan hjælpe med.

Partnerskabet er netop et af de initiativer, som Marie Bjerre er mest stolt over i forbindelse med handlingsplanen. Det har til formål at generere mere viden om partnervold samt styrke samarbejdet mellem relevante myndigheder og aktører.

Alligevel er handlingsplanen blevet kritiseret for ikke at forpligte myndighederne på at dele viden med hinanden, når der er mistanke om partnervold.

Hvordan kan det være, at det ikke er et krav i handlingsplanen, at myndighederne deler viden med hinanden?

– Viden på området er vigtigt, og det er også derfor, vi har nedsat partnerskabet, siger Marie Bjerre.

82.000 kvinder og 43.000 mænd udsættes årligt for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en partner eller tidligere partner, hvilket gør partnervold til en af de mest forekommende voldstyper i Danmark.

Ofte kan volden forebygges gennem tidlig opsporing og øget vidensdeling myndighederne imellem, da der i mange tilfælde er en række faresignaler, som går forud for volden.

Har handlingsplanen tilstrækkeligt fokus på forebyggende indsatser?

– Vi sætter blandt andet ind over for børn og unge, fordi vi ved, at der er større risiko for, at du bliver voldsudøver, hvis du selv har været udsat for vold. Vi har også et konkret initiativ i forhold til sundhedspersonale som for eksempel jordemødre, fordi vi kan se, at vold kan opstå eller eskalere i forbindelse med graviditet. Så sundhedspersonalet skal blive bedre til at spotte partnervold og spørge ind til det.

Er det ikke meget at kræve af en jordemoder, at hun skal spørge ind til partnervold midt i en konsultation?

– Jo, men nu har vi i hvert fald afsat penge til at undersøge, hvad man kan gøre, og den praktiske udførelse er vi ikke kommet til endnu. Det vigtigste er, at vi har taget et markant skridt som regering, hvor vi siger, at det her er et område, vi prioriterer.

Handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab løber i perioden fra 2023 til 2026, hvor regeringen i alt har afsat 233,8 millioner samt et varigt årligt beløb på 37,9 millioner kroner derefter.

Til sammenligning afsatte man i Norge i perioden 2017 til 2021 1,1 milliarder norske kroner til en tværfaglig indsats mod vold.

– Jeg tror ikke helt, at man kan sammenligne de tal, siger Marie Bjerre, men man kan sige, at vi aldrig nogensinde har prioriteret det så højt, som vi gør nu.

Men er det nok, når partnerdrab for eksempel er den største enkeltstående drabsårsag i Danmark?

– Det er i hvert fald vores bedste bud. Det er ikke sådan, at jeg sidder og gemmer fem initiativer i ærmet, som ville kunne løse det hele, og som det er nu, så tror jeg, at det er det her, der skal til, for, at vi kan knække kurven. Men jeg tror også, at vi bliver nødt til at følge op løbende.

Hvordan vil I følge op?

– Vi vil følge udviklingen, og det er også derfor, at jeg er så glad for initiativet om partnerskabet, fordi det er et samarbejde mellem myndigheder og interesseorganisationer, som kender området rigtig godt. Men nu er planen også først lige blevet vedtaget, så vi mangler jo stadig at se virkningerne af den.

Omfanget af partnervold har været stort set uændret i Danmark de seneste årtier, hvilket ifølge Marie Bjerre til dels skyldes, at der skal en større kulturændring til.

– Det kræver en kollektiv indsats at komme partnervold til livs, en kulturændring. Og jeg oplever, at der lige nu er et momentum, så jeg har da en klar forhåbning om, at billedet ser anderledes ud, når handlingsplanen udløber.

Hvad vil du gøre, hvis antallet af ofre for partnervold og drab er uændret i 2026?

– Så bliver vi jo nødt til at kigge på de initiativer, vi har sat i gang, men dem kommer vi også til at evaluere på løbende. Men som sagt oplever jeg, at der sker rigtig meget kulturelt i øjeblikket, og at vi som samfund ikke længere ser partnervold som noget acceptabelt.

Det er rigtig positivt, at vi som samfund har større fokus på partnervold, men tror du også, at den kulturændring, du snakker om, rammer de hjem, hvor volden udøves?

– Initiativerne rammer bredt, og det er vigtigt, at vi får spottet volden tidligere, så den ikke når at eskalere. Derfor fokuserer handlingsplanen også på ambulante tilbud og behandlingstilbud til voldsudøveren.

Men fokuserer handlingsplanen nok på voldsudøveren, når nu vi kan se, at det er de samme fem-ti procent, der står for halvdelen af alle anmeldelser på partnervoldsområdet?

– Det er en bred handlingsplan, der både fokuserer på offeret, udøveren og børnene. Men derudover har vi også et ansvar som samfund, hvor vi skal lære at sige fra. Vi har et ansvar som naboer, venner, bekendte, og vi er nødt til at tage det ansvar på os, hvis kulturændringen skal lykkes.

Men det er vel også et myndighedsansvar?

– Det er i allerhøjeste grad et myndighedsansvar, også fordi mange af ofrene allerede er i berøring med myndighederne, og det er også derfor, vi sætter ind så bredt. Mit håb er virkelig, at handlingsplanen kan danne grundlag for, at vi får skabt den her kulturændring i hele samfundet.

Synes du, at partnervold og drab er et problem, vi tager alvorligt nok i Danmark, som samfund og dig som ligestillingsminister?

– Jeg synes ikke, vi har taget det alvorligt nok, og det er derfor, vi har lavet handlingsplanen. Jeg synes, det er problematisk, at vi har set det som et familieproblem, som vi ikke har reageret på som omkringliggende samfund, og derfor håber jeg, at handlingsplanen får en effekt.

Er der en ambition, at der skal afsættes flere varige midler?

– Det kan jeg ikke kommentere på nu, men jeg er rigtig glad for, at vi har fået afsat historisk mange midler til området, siger Marie Bjerre og klapper handlingsplanen sammen.

På femina update har vi også rakt ud til justitsminister Peter Hummelgaard (S) for at få svar på, hvorfor der ikke bliver gjort mere for at stoppe serievoldsforbrydere, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

I stedet skriver han i et skriftligt svar, at der skal sættes ind over for dem, der gentagne gange bryder et tilhold eller udsætter andre for partnervold og stalking, og at det skal have klare konsekvenser.

Hummelgaard skriver, at der i alle politikredse er oprettet specialiserede teams med specialuddannede nøglepersoner, der skal løfte behandlingen af disse sager.

– Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er i mål. Regeringen vil blandt andet se på muligheden for at øge brugen af tilhold, og jeg er åben for at drøfte, om der er behov for at gøre mere.

I Norge har man eksperimenteret med en omvendt fodlænke, som aktiveres, hvis den, der har tilhold, nærmer sig offeret, så offeret skånes for at være den, der skal bære en overfaldsalarm.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det er et initiativ, vi kan se på i Danmark, svarer Peter Hummelgaard, at et enigt retsudvalg er positivt stemt for at se nærmere på muligheden for at indføre en lignende ordning i Danmark.

Hummelgaard understreger dog, at politiet er gevaldigt presset på it-området, hvilket begrænser, hvad de kan iværksætte af nye tiltag og projekter, der kræver it-understøttelse, hvorfor de endnu ikke kan træffe en beslutning.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: