kvinde
Samfund

De har undersøgt risikoen for at få stress og depression. Og særligt én gruppe stikker ud

13. oktober 2023
Af Ida Bordorff Arendttorp
Arkivfoto: Unsplash
Kvinder har højere risiko for at få stress og depression end mænd, viser ny undersøgelse. Især kvinder i 30’erne er ramt.

Præstation, forventninger og tårnhøje forældreidealer.

Det er ifølge eksperter nogle af de centrale årsager til, at hver femte kvinde ifølge ny undersøgelse befinder sig i gruppen ‘stor risiko’ for stress og depression, mens det i modsætning til mænd kun gælder hver tiende.

Tallene bygger på et nyt sundhedsbarometer udarbejdet af Falck, som i anledning af WHOs World Mental Health Day tager temperaturen på danskernes trivsel.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 2.000 danskere i september måned i år og viser bl.a. at kvinder især i højere grad end andre er i risiko for mental mistrivsel.

Jacob Vindbjerg Nissen, der er chefpsykolog i Falck, mener, at det skyldes to ting:

For det første at kvinder har større forventninger til sig selv, og for det andet at de ligger under for det, de fornemmer, er omverdenens forventninger til dem på flere arenaer.

– Selv om vi er langt med ligestillingen i Skandinavien, så er der stadig et stykke vej, og kvinder har høje krav til sig selv om at præstere på arbejdsmarkedet, samtidig med at de også føler sig forpligtet og har forventninger til sig selv i hjemmet. De lægger i højere grad under for det grænseløse forældreskab, hvor forventningerne til forældrerollen er langt større end tidligere, siger Jacob Vindbjerg Nissen til Berlingske.

Kvinder er oven i købet særligt udfordrede, fordi de ofte får deres første barn, mens de samtidig skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det kan virke som to uforenelige opgaver og derved give anledning til stress og depression.

Kvinder er oven i købet særligt udfordrede, fordi de ofte får deres første barn, mens de samtidig skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det kan virke som to uforenelige opgaver og derved give anledning til stress og depression.

Desuden viser undersøgelser, at mange kvinder også er tynget af den ‘the mental load’. Altså den usynlige byrde, der ofte lander på kvinders skuldre, som involverer koordinering af de mange huslige pligter i hjemmet. F.eks. at planlægge, hvad der skal spises til aftensmad, holde styr på, om der er vasket tøj og følge med på Aula.

Fra 'risiko' til 'høj risiko'

Aldersmæssigt sker der også en interessant udvikling.

Som kvinde mellem 18-29 år er man i kategorien ‘risiko’ for at udvikle stress og depression. Men når kvinder bliver ældre, stiger risikoen for alvorlig stress og depression.

Aldersgruppen 30-49 år placeres nemlig i kategorien ‘høj risiko’.

Det overrasker ikke Maria Ørskov Akselvoll, som er sociolog, ph.d. og forfatter til bogen 'Det grænseløse forældreskab'.

Hun mener, at det hænger sammen med, at mange kvinder også er forældre i den alder.

Moderskabet er nemlig forbundet med en højere risiko for stress, angst og depression på grund af tårnhøje idealer og samfundets forventninger. Forventninger, som er anderledes for mænd.

– Vi ser i forskningen, at der er sammenhæng mellem stress og forældreskab, og især at der er forskellige forventninger fra samfundets side til mødre og fædre.

Hun fortæller desuden, at kvinder i højere grad er dem, der tager forventningerne på sig:

– De dyrker forældrerollen og opdragelse på en måde som mænd ikke gør. De tager en masse ansvar på sig. De involverer sig meget mere i skolen, og så tager de desuden en større del af husarbejdet og omsorgsarbejdet hver eneste dag.

I forbindelse med sin bog om det grænseløse forældreskab foretog hun desuden en spørgeundersøgelse, der bekræftede netop det.

I undersøgelsen berettede mødrene ofte om hvor svært det var at balancere arbejds- og familielivet, og at det var umuligt at gøre det godt nok. Ideal og virkelighed var for langt fra hinanden. Ingen fædre nævnte dette.

Ifølge Maria Ørskov Akselvoll er det derfor ofte ønsket om perfektion og at forsøge at leve op til det tårnhøje forældreideal, der gør forældreskabet alt andet end let for især kvinder, hvilket nemt kan medføre følelsen af utilstrækkelighed og føre til en forældre-udbrændthed.

Følelsen af at aldrig gøre det godt nok bliver en stor mental byrde og stressfaktor.

Ved siden af kvinderne viser undersøgelsen desuden også, at der er en anden gruppe, der overordnet set har størst risiko for stress og depression. Nemlig de studerende. I den gruppe er næsten halvdelen i enten ‘risiko’ eller ‘høj risiko’.

Gruppen, som placerer sig i den modsatte ende og har færrest symptomer på stress og depression, er befolkningen over 60 år og pensionister.

Vil du vide mere om danskernes mentale trivsel, kan du læse mere her.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også