På tømrerlinjen var der ikke særlig mange kvinder. Så fik de en idé

Kan kvinder bygge? Selvfølgelig kan de det. Det er så indlysende, at spørgsmålet næsten virker dumt. Men Laura Klakk, 32, og Line Hvidbjerg, 37, forstår det alligevel godt.

For kvinder er stadig underrepræsenterede i byggebranchen. Og det var blandt andet det, der for fem år siden gav fire kvinder på tømrerlinjen på Teknisk Skole i København idéen til det byggekooperativ, som de to i dag er en del af. Nemlig Log Ladies.

– Vi drømte om et fedt job, hvor man selv var med til at bestemme mere, og hvor der var plads til at bestemme dagsordenen, som gerne skulle være med et bæredygtigt og omsorgsfuldt øje for kloden og hinanden, siger Laura.

Og så flyttede en af dem fra København og spurgte Laura, om hun ville være med til at oprette en afdeling af Log Ladies i Svendborg.

Det var i 2021, og nu er der to fasttømrede afdelinger af Log Ladies – én på Nørrebro i København, hvor Line er tilknyttet, og én på Frederiksø i Svendborg.

Med afdelinger på både Sjælland og Fyn bliver der holdt mange onlinemøder hen over Storebælt. Det er man nødt til, når man er et kooperativ, hvor alle er selvstændige sammen. Alligevel lykkes det dem at holde arbejdstiden på 25 timer ugentligt.

– Det er fuldtid hos os, siger Line.

Det giver selvfølgelig en lavere månedlig indkomst, end hvis de havde haft en 37-timers arbejdsuge. Men som Laura siger:

– Vores timeløn er højere end noget andet sted, jeg har været ansat. Og de fleste af os har indrettet os på en måde, som ikke fordrer et kæmpe forbrug.

– Vi har i forvejen en stor klimaaktivistisk interesse i vores private liv, så jeg tror, mange af os i forvejen tænker over vores forbrug og måden, vi lever på. Og derfor kan man behøve færre penge.

Den korte arbejdsuge gør Log Ladies til en del af det, nogle kalder anti-work-bølgen.

– Og det betyder ikke, at man er doven og ikke vil arbejde, men at man værdisætter sin tid anderledes, end man har gjort hidtil. Man kan i hvert fald sige, at vi er bevidste om, hvordan vi vil bruge vores tid. Og jeg tror også, vi taler til folk, som ikke er håndværkere, men som også er interesserede i et alternativt arbejdsliv.

– På vores sociale medier kan vi i hvert fald se, at det er en masse følgere, som ikke har noget at gøre med håndværk, men som er interesserede i vores struktur. Det at have en kollektiv fælles ledelse og fokus på omsorg.

– Og at det er vigtigt, at det hele menneske er med på arbejdet, og du er ikke bare en robot, der kommer og udfører noget, og så går du hjem igen og passer resten af dit proppede liv, siger Laura, som bruger en stor del af sin fritid på klimaretfærdighed og feminisme.

– Fællesskab er et vigtigt omdrejningspunkt i mit liv. Men det kræver tid. Hvis alle skal arbejde fuldstændig igennem, og har hver sin lille kernefamilie og hver sin kæmpe husholdning at sørge for, så bliver man meget centreret om sig selv. Og det er lidt sådan, Danmark er indrettet.

– Og det er lidt farligt, tror jeg, at vi ikke er mere fælleskabsorienterede. Så det bruger jeg meget af min tid på, i og uden for Log Ladies, siger hun.

– Ja, og så er der tre i firmaet, der har børn. De nyder helt sikkert også, at de kan arbejde mindre. Og så er vi jo stadigvæk selvstændige sammen og relativt nystartede, så selv om vi arbejder færre timer, så fylder arbejdet stadig en del, siger Line, der selv for tiden går og bikser med en kolonihave ved siden af sit arbejde i Log Ladies.

Line er ud af en familie med stærke håndværkertraditioner. Alligevel skulle hun tage en omvej til håndværkerfaget.

– Min far lavede alting derhjemme, og jeg traskede altid i hælene på ham eller var i børnehavens værksted. Jeg var bare otte, da hjalp ham med at omlægge hele vores terrasse, men jeg anede ikke, at håndværker også var noget, man kunne blive, og inden jeg slog ind på håndværkervejen, gik jeg på Det Jyske Kunstakademi, siger hun.

Laura nikker. Hun gennemførte gymnasiet og kedede sig ret meget fagligt, men hyggede sig socialt.

– Jeg fik nogle rigtig gode venner og havde det trygt med almen dannelse og de boglige fag. Men jeg var understimuleret på skolebænken.

Efter gymnasiet rejste hun rundt i verden i tre-fire år. Undervejs havde hun stor glæde af fysisk arbejde, og hun opdagede, at det at skabe noget var en stor drivkraft i hende.

Hun mødte en mand, der delte hendes kærlighed til håndværket og til træet, og som særligt var interesseret i dansk møbelkunst og møbelsnedkeri. En drøm om at blive kunstner begyndte at spire, men et højskoleophold tilbage i Danmark gjorde hende klogere.

– Det passede ikke til mit temperament. Det var alt for abstrakt. Jeg skulle skabe noget, som andre kunne anvende.

– Så jeg blev uddannet møbelsnedker, men har egentlig arbejdet mere som tømrer med stort fokus på økobyggeri og fællesskab, og jeg har de sidste par år rejst en del med mit håndværk og bygget i Guatemala og Mexico.

De elsker begge deres arbejde som håndværkere.

– Jeg elsker at bygge, og jeg elsker at være fysisk og at være udenfor og lave spændende løsninger og være kreativ med træ. Og det giver enormt meget mening at være en del af Log Ladies og være med til at fremme håndværk for en gruppe, der er underrepræsenteret, siger Laura, der også godt kunne tænke sig, at der blev rusket op i forestillingen om, hvad kløgtighed er.

Mange betragter stadig Teknisk Skole som et sted for de lidt utilpassede og de lidt dumme børn. Og hvis man får gode karakterer i gymnasiet, så skal man ikke fornedre sig til at gå på teknisk skole.

– Men det passer simpelthen ikke, siger hun og får medhold af sin kollega:

– Ja, for man kan ikke blive en dygtig håndværker, hvis man ikke har skruet hovedet rigtigt på, siger Line.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 3, 2024. Dette er en redigeret version.