Moneymum
Annonce
Karriere og penge

‘Moneymum’ giver din økonomi et sundt spark: “Din konto viser ikke, hvad du er værd som menneske”

10. april 2024
Af Louise Elly Meyer. Foto: Mette Odgaard. Annonce for Mofibo
I en ny podcast fra Mofibo giver finansøkonom Pernille Oldgaard blandt meget andet tips til, hvordan du kan få en solid opsparing.
https://imgix.femina.dk/2024-04-09/mofibo_logo_rgb_black.png

Renter, forsikringer og forbrugsovervågning. Det lyder alt sammen så usexet. Måske endda lidt angstprovokerende. Men uanset hvad så har lige netop privatøkonomien en kæmpestor betydning for vores alle sammens hverdag. Sågar for vores ve og vel.

Pernille Oldgaard, der er finansøkonom og tidligere filialdirektør i Nordea, har helliget sit arbejdsliv til at lede folk på rette vej til den sunde privatøkonomi. Der følger nemlig en uvurderlig frihed med, når man har styr på sine penge. I den nye brevkasse-podcast, ‘Pengekassen’ på Mofibo, svarer Pernille Oldgaard sammen med vært Tine Gudrun på dilemmaer fra folk, der blandt andet har lidt knas i kontiene, eller som har lyst til at spare mere op.

“Hver dag modtager jeg virkelig mange økonomiske hverdagsdilemmaer i min indbakke, det er mange af de samme, der går igen, men jeg kan ikke nå at svare på dem alle sammen. Og det var egentlig sådan, idéen til podcasten blev født. På den måde kan jeg hjælpe flere mennesker på én gang,” siger Pernille Oldgaard, der er kvinden bag virksomheden Moneymum.dk samt den populære Instagram-profil moneymum.dk, der har flere end 72.000 følgere.

Mofibo

Mofibo er Danmarks største tjeneste for e- og lydbøger samt podcasts.

Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag - uanset om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.

Prøv Mofibo gratis i 30 dage - herefter 89 kr./måned. Opsig når som helst. Gælder for nye kunder.

https://imgix.femina.dk/2024-04-09/bw_476a1482-2-edit.jpg
Foto: Mette Odgaard

Det er faktisk det, jeg ønsker. At alle tager stilling til, hvad de gerne vil og ikke bare lever med lukkede øjne og håber på det bedste.

‘Bank-angst’ er et fænomen, som Pernille Oldgaard oplever, at rigtig mange lider af. Man har helst ikke lyst til at logge ind på sin mobilbank og blive konfronteret med, hvordan det står til, og hvad man egentlig har brugt sine penge på.

“Jeg har selv oplevet det, når jeg har brugt flere penge, end jeg syntes, jeg skulle. For så ved jeg godt, at kontoen er lidt i sænk, og det gider jeg ikke rigtig face, og så lader jeg være med at klikke på min mobilbank,” siger Pernille Oldgaard. Hun forklarer, at økonomi generelt stadigvæk er et meget tabuiseret emne for mange.“

Der er mange, der får et chok, når de ser, hvad de har brugt penge på de seneste 12 måneder. Det er særligt budgettet til supermarkedet, mad og takeaway, der overrasker folk. Der er også mange, der bruger rigtig mange penge på tøj, selvom de føler, at de aldrig får nyt tøj. Eller at den der ene kaffe, man synes, man køber i ny og næ, måske faktisk er fem-seks kopper om ugen, og det er lige pludselig 10.000 kroner på et år på kaffe,” forklarer hun.

https://imgix.femina.dk/2024-04-09/476a0811-2-edit.jpg
Foto: Mette Odgaard

Konto-chok

Professionelt startede Pernille Oldgaards interesse for økonomi, fordi hun valgte at gå bankvejen og uddannede sig til finansøkonom. Men personligt opstod den særlige interesse for privatøkonomi, da hun blev gravid. Hun ville gerne være helt sikker på, at pengene slog til, og at hendes kommende barn ikke kom til at mangle noget.

“Jeg lavede et nyt budget og trackede vores økonomi og fandt ud af, at vi faktisk kunne spare mellem 25.000 og 35.000 kroner hver eneste måned. Det var penge, vi bare brugte. Og der tænkte jeg: “Det er jo sindssygt.” Vi kunne simpelthen spare den ene af vores lønninger op. Så jeg lavede et forbrugsmax for, hvad vi måtte bruge. Vores forbrugsmønster var nemlig, at vi bare brugte, hvad der var tilbage,” siger Pernille Oldgaard.

På et enkelt år sparede hun og hendes mand 300.000 kroner op, fordi de havde trimmet deres budget. De havde sat sig for, at de måtte bruge 12.000 kroner om måneden, og resten skulle spares op. Efter tre år havde de sparet en million kroner op.

“Vi begyndte at lave en madplan og stoppede med at handle fra dag til dag. I stedet begyndte vi at handle efter tilbud, og sådan nogle ting som smør, fløde og parmesanost købte vi på tilbud og frøs ned. I stedet for altid at give fuld pris købte vi mange pakker smør, når de var på tilbud til fem kroner,” siger Pernille Oldgaard.

I samme ombæring gennemgik familien deres abonnementer og fik opsagt alt det, de alligevel faktisk ikke fik brugt. I TV-pakken var der for eksempel 500 kroner at spare hver eneste måned.

Med de nye justeringer voksede familiens opsparing altså stille og støt. Finansøkonomen forklarer, at hun i højere grad begyndte at overveje, hvad de egentlig havde brug for i stedet for måske at købe en jakke bare lige, fordi den var flot. Hun indførte for sig selv, hvad hun i dag kalder 48 timers-reglen, der i al sin enkelhed går ud på, at hvis der er noget, man gerne vil have, så skal man vente to døgn med at handle på det for at mærke efter, hvor meget man egentlig gerne vil have det.

“Efter vi havde levet sådan i et år, spurgte jeg min mand, om han følte, vi havde manglet noget. Han svarede: “Ingenting.” Han manglede ikke noget. Det, synes jeg faktisk, har været det mest skræmmende. At man kan spare så mange penge op uden at føle, at man skal undvære noget,” siger Pernille Oldgaard.

https://imgix.femina.dk/2024-04-09/476a1024-2-edit.jpg
Foto: Mette Odgaard

Førstehjælp til finanserne

Budskabet fra Pernille Oldgaard er, at hjælpen faktisk er nær, hvis du er en af dem, der får svedige håndflader ved tanken om at se tallene på mobilbanken i øjnene. Faktisk er det relativt små justeringer i hverdagsforbruget, der kan ende med at skabe luft i budgettet og i sidste ende måske endda få opsparingskontoen til at bugne. Pernille Oldgaard har gjort det til sit speciale at guide os forbrugere i, hvordan vi kan få mere ud af mindre.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt, at vi taler om, hvordan vi kan være mere sparsommelige?

“Det er vigtigt, at vi taler om økonomi, så vi kan dele vores erfaringer med hinanden og blive klogere på den måde. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ved, at uanset om man vælger at være sygeplejerske eller direktør, så kan man faktisk nå rigtig langt for sine penge, hvis man prioriterer dem rigtigt. Det er vigtigt, at vi finder ud af, at man ikke skal måles på, hvor mange penge man har. Din konto viser ikke, hvad du er værd som menneske,” siger Pernille Oldgaard.

Penge er ifølge finansøkonomien absolut ikke den eneste indikator for værdi. Det er en ligeså stor værdi at være glad for at gå på arbejde hver dag som at have en stor lønningscheck. Og at det i øvrigt stadigvæk er muligt at spare op og få meget ud af sine penge, hvis man er bevidst om det.

“Jeg håber, at podcasten kan bidrage til, at vi kan blive bedre til at snakke om økonomi. At det ikke skal være den snak, der gør, at vi bliver uvenner. Undersøgelser viser, at der er mange skilsmisser, der bunder i problemer med økonomien,” siger Pernille Odgaard.

Hun drømmer om, at privatøkonomi kan gå fra at være en negativ til en positiv ting. Og vigtigst af alt: At folk tager stilling til, hvad for et liv de gerne vil leve, og hvad de gerne vil bruge deres penge på. Hun påpeger, at vi sommetider kommer til at drømme småt. At vi kommer til at drømme om en taske, fordi den måske umiddelbart er mere opnåelig end en lang rejse. Men hvis man sætter nogle timer af til at trimme sin økonomi og få gang i en opsparing, så er rejsen ikke nødvendigvis særlig langt væk.

“Det er faktisk det, jeg ønsker. At alle tager stilling til, hvad de gerne vil og ikke bare lever med lukkede øjne og håber på det bedste.“

Lyt til Pernille Oldgaards nye podcast ‘Pengekassen‘ hos Mofibo.

Sådan får du en sundere privatøkonomi

Gennemgå din mobilbank for de seneste 12 måneder, og se dit forbrug i øjnene. Hvad har du egentlig brugt dine penge på?

Læg et budget. Sæt et forbrugsmax på, hvor mange penge du må bruge hver måned. Det beløb, der er tilbage, skal gå til din opsparing.

Det er vigtigt, at du følger op på det hver måned, så du kan se, om du overholder budgettet, eller om der nogle ting, der skal justeres.

Kilde: Pernille Oldgaard.

Tryk her og få 30 dages gratis adgang.

Artiklen er oprindelig udgivet på Heartbeats.

Læs også