Amalie Thilde Petersen
Karriere og penge

De talte om at få endnu et barn. Men Amalie fik den ene korte ansættelse efter den anden

29. august 2023
Af Siri Franceschi
Privatfoto
Der er flere kvindelige end mandlige akademikere, som bliver ansat i midlertidige stillinger. Ifølge ekspert er det stressende.

I slutningen af 2022 begynder Amalie Thilde Petersen og hendes kæreste at tale om, hvorvidt de skal have barn nummer to.

Det vil de gerne.

Problemet er bare, at Amalie Thilde Petersen kun er midlertidigt ansat, og i samme periode får at vide, at hendes arbejdsplads kun kan forlænge hende i tre måneder mere.

Så de holder igen.

For det er for usikkert ikke at vide, om økonomien kan hænge sammen, hvis der pludselig er to børn at brødføde, og hvem ved, hvor længe der kommer til at gå, før Amalie får en fast stilling.

– Det er vildt frustrerende at være styret af det og ikke kunne gøre, hvad man har lyst til. Det skaber bare en kæmpe usikkerhed, siger 29-årige Amalie Thilde Petersen.

Desværre er hun langt fra alene om at stå i den situation.

En ny analyse fra fagforeningen DM viser nemlig, at det blandt akademikere særligt er kvinder under 35 år, som starter arbejdslivet på midlertidige kontrakter.

Faktisk er hele 21 procent af kvinder med en akademisk uddannelse i aldersgruppen 17 til 34 år ansat på en midlertidig kontrakt mod kun 12 procent af mændene. Derudover er kvinderne ansat på kortere kontrakter end mændene, ligesom de oftere er ufrivilligt ansat på den type kontrakter end mændene.

Det betyder, at de unge akademikerkvinder bliver ramt triple negativt, når det kommer til midlertidige kontrakter, fortæller Camilla Gregersen, der er forperson i den akademiske fagforening DM.

– Undersøgelsen viser, hvor slemt det faktisk står til med ligestillingen på det akademiske arbejdsmarked, siger hun og tilføjer:

– Og det er jo svært ikke at tænke, at det er påfaldende, at det særligt rammer kvinder i den fødedygtige alder.

Bias mod unge kvinder

Det var ellers ikke jobmuligheder og fastansættelser, Amalie Thilde Petersen tænkte på, da hun tilbage i 2014 startede på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse på Roskilde Universitet.

– Jeg valgte helt klart efter, hvad jeg havde mest lyst til, og så måtte det jo løse sig hen ad vejen, siger hun.

På studiet blev der heller ikke talt meget om fremtidig jobusikkerhed, så det var først, da flere af Amalies studievenner begyndte at blive færdige, at hun fik et indblik i, hvor svært det kan være at finde et fast arbejde.

Selv havde hun udskudt sit speciale på grund af sit arbejde som kampagnemedhjælper for Radikale Venstre, en stilling, hun håbede at kunne fortsætte i.

– Jeg var ikke spor bekymret i løbet af min studietid, fordi jeg syntes, jeg havde nogle gode studiejobs med i bagagen, men da jeg så ikke fik en stilling hos De Radikale, og corona kom, begyndte det hele at presse lidt på.

Kvindelige akademikere er generelt yngre end mænd, når de får deres første barn, fortæller Sofie Cairo, adjunkt på Polytechnic University of Milan og Post.doc. på Harvard Business School, som forsker i arbejdsmarkedet og køn.

– Det betyder, at når de højtuddannede kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, så kolliderer det ofte med, at de er klar til at stifte familie, og det gør, at de bliver mindre fleksible og mobile i forhold til hvilke jobs, de søger og hvor i landet, de søger hen.

– Der kan selvfølgelig også være en bias, og mange arbejdsgivere forventer nok, at flere kvinder i den fødedygtige alder skal på barsel end mænd i den samme aldersgruppe, siger hun.

Sofie Cairo er dog ikke stødt på studier, der viser at offentlige arbejdsgivere fravælger kvinder i den fødedygtige alder.

Psykisk pres

Der ender med at gå over et år fra Amalie Thilde Petersen er færdiguddannet, til hun får sin første projektansættelse i en stilladsvirksomhed. På det tidspunkt har hun søgt vidt og bredt, og selv om hun stadig drømmer om at komme til at arbejde med politisk kommunikation, er det nu vigtigere for hende at få et arbejde.

– På det tidspunkt vil jeg give min højre arm for at få et job! Det er vildt stressende ikke at kunne finde et arbejde, og man bliver meget usikker på sine egne evner og kompetencer, fortæller hun.

Kort efter bliver hun gravid, og selv om hendes projektansættelse udløber, og hun stadig ikke har noget fast arbejde, føler hun, at barslen giver hende en tiltrængt timeout fra den udmattende jobsøgningsproces.

Camilla Gregersen påpeger, at det er dybt problematisk, at kvinder oftere får en sværere start på arbejdslivet end mænd, og at det er paradoksalt i en tid, hvor vi kontinuerligt ser flere kvinder komme ind på studierne.

– Kvinderne får en unødig hård start på arbejdsmarkedet, og det skal stoppes, fordi det har nogle voldsomme konsekvenser. Vi ved, at midlertidigt ansatte føler sig mere stressede og oplever et dårligere arbejdsmiljø, og så skaber de kortere kontrakter en lønusikkerhed, som også går ud over privatøkonomien, hvor mange for eksempel kan få svært ved at låne penge til en bolig.

Sofie Cairo er slet ikke i tvivl om, at midlertidige ansættelser giver anledning til stress og lægger et pres på ens psykiske helbred.

– Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem at få en psykisk lidelse og være i en midlertidig stilling, men vi kan ikke med sikkerhed sige, om det skyldes, at personer der bliver ansat i midlertidige stillinger er mere disponerede for at få en psykisk lidelse end andre medarbejdere på arbejdspladsen.

Krydspres

I slutningen af sin barsel begynder Amalie Thilde Petersen igen at søge efter arbejde og får en løntilskudsstilling i Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune på fire måneder.

Efter en måned bliver hun tilbudt en fast stilling i en kursusorganisation, men selv om drømmen om stabilitet vægter højt, vælger hun at takke nej, da chefen bliver ved med at spørge ind til hendes datter, og hvordan hun og hendes kæreste vil fordele barns sygedage, hvilket giver hende en lidt underlig vibe.

Hun benytter dog muligheden til at spørge sin chef i Teknik og Miljøforvaltningen om fremtidsudsigterne. Hun får et lidt blandet svar, noget med nogle manglende midler, men bliver lovet seks måneder, som ender med at blive forlænget med yderligere tre.

Da hendes midlertidige kontrakt igen er ved at udløbe, søger Amalie Thilde Petersen en fast stilling, der er blevet slået op på nabokontoret. Hun får den ikke, men bliver i stedet tilbudt endnu en midlertidig ansættelse.

På det tidspunkt er hun ved at være godt udkørt over ikke at vide, hvad der skal ske mere end et par måneder frem. Desuden mærker hun også et pres for konstant at skulle præstere.

– Man vil hele tiden gerne vise sit bedste, og det betød, at jeg konstant følte, at jeg skulle overpræstere, fordi der ikke måtte være en finger at sætte på mit arbejde.

Det betyder også, at Amalie Thilde Petersen ofte arbejder om aftenen, når hendes datter er lagt i seng, eller arbejder, selv om hun er syg.

– Jeg ville så gerne vise, hvad jeg kunne og ikke være en byrde, siger hun.

Det krydspres, Amalie Thilde Petersen oplever, er en af de helt store risici ved at ansætte folk i midlertidige stillinger, påpeger Camilla Gregersen.

– Det er uforsvarligt at blive ved med at ansætte folk i den ene midlertidige stilling efter den anden, fordi det skaber en enorm usikkerhed for den enkelte og gør, at man ikke er fuldt til stede, fordi man både er nødt til at topperforme på sit arbejde samtidig med, at man er nødt til at søge andre jobs parallelt.

Frygt for at ansætte unge kvinder

Selv om Amalie Thilde Petersen endnu engang takker ja til en midlertidig stilling, kan hun mærke en ulmende frustration. Hun konfronterer dog ikke sine chefer, fordi hun føler, hun står i en meget usikker position. Men følelsen af igen at være blevet valgt fra, gør, at hun begynder at søge mere intensivt videre.

Og endelig, efter en projektansættelse og tre midlertidige stillinger, får hun tilbudt en fastansættelse som fuldmægtig hos Københavns Ejendomme.

Langt de fleste akademikerkvinder ender med at blive fastansatte, og derfor er det så ærgerligt, at deres start på arbejdsmarkedet skal være så hård, fordi de jo er dygtige fra start af, mener Camilla Gregersen.

– Vi skal have gjort op med den frygt, der kan være for at ansætte unge kvinder.

Selv er Amalie Thilde Petersen også tilbøjelig til at tro, at den skæve kønsfordeling i midlertidige ansættelser skyldes frygten for, at man som kvinde skal på barsel.

– Det er den eneste forskel, jeg kan se, der er på en ung nyuddannet kvinde og en ung nyuddannet mand, siger hun.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også