Der findes ingen kur. Nu kan det første lægemiddel mod endometriose være på vej

Sygdommen endometriose påvirker 190 millioner kvinder verden over, men der findes ingen egentlig kur, kun symptombehandlinger. Det gøres blandt andet ved hjælp af hormonel prævention, smertelindring eller kirurgi.

Under en normal menstruationscyklus bliver endometrium, der er et lag af væv, som livmoderen er foret med, tykkere. Hvis et befrugtet æg ikke bliver implanteret, fortyndes slimhinden igen, og man menstruerer.

For kvinder med endometriose vokser endometrievævet unormalt og udenfor livmoderen. Det skaber kaos, og kommer til udtryk ved stærke smerter, kraftig menstruation, betændelse og arvæv, der forårsager indre blødninger, træthed og infertilitet. I ekstreme tilfælde af endometriose kan nogle kvinders organer blive bundet sammen grundet sammenvoksninger - fra æggestokke til tarme.

The World Health Organisation vurderer, at omkring hver tiende kvinde bliver ramt af endometriose i løbet af deres liv. Det er cirka det samme antal, som folk der bliver ramt af diabetes. Lægerne har en helt klar forståelse af, hvorfor diabetes opstår, og hvordan man behandler det, men det har de ikke med endometriose.

- Lægernes forståelse af endometriose er ved at være 30 til 40 år bagud, siger Andrew Horne, professor i gynækologi og reproduktive videnskaber ved University of Edinburgh og nyvalgt præsident for World Endometriosis Society til The Economist.

Men nu begynder tingene at ændre sig.

I Skotland blev der i 2023 startet et klinisk forsøg med ikke-hormonelle og ikke-kirurgiske behandlinger af endometriose, og forsøget viser lovende resultater.

Andrew Horne, der var med til at lede forsøget, forklarer, at de er ved at kortlægge, hvordan endometrioselæsioner dannes.

Der blev taget prøver fra personer, der har peritoneal endometriose - hvilket betyder sygdom på slimhinden i bækkenhulen. Det gjorde der, fordi folk med denne tilstand udgør 80 procent af dem, der har endometriose.

Prøverne viste, at disse personer havde et signifikant højere niveau af kemikaliet, der hedder laktat, i deres bækken, end dem uden sygdommen.

Laktat produceres, når kroppen nedbryder glukose. Forskerne mente, at stoffet kan forklare, hvorfor nogle kvinder udvikler endometriose.

De havde også en idé om, at der var en sammenhæng mellem den rolle laktat spillede ved endometriose, og hvordan laktat påvirker kræftcellers måde at formere sig på.

Derfor ledte forskerne efter et lægemiddel, der allerede var blevet testet på kræftpatienter. Her faldt de over lægemidlet dichloroacetate (DCA).

Lægemidlet blev testet på en gruppe endometriose-patienter. De rapporterede om mindskede smerter og bedre livskvalitet.

En endnu større undersøgelse er i støbeskeen, hvor der også vil indgå placebo.

Hvis lægemidlet bliver godkendt, hvilket er en mulighed inden for de næste fem til syv år, vil DCA være den første nye endometriosebehandling, der er blevet opdaget i fire årtier.

- Jeg hader at sige det, men der er stadig et problem med sygdomme, der kun påvirker kvinder, siger Andrew Horne til The Economist.

‘Systematisk mangel på sygdomsforståelse’ fører årligt til, at kvinder mister fire dage af, hvad der kaldes “sundt liv”, det viser en ny rapport udgivet i sidste måned af McKinsey, et konsulentfirma.

Derudover hæmmer manglende medicinforståelse både diagnosticering og behandling af endometriose.