Horoskop for Tvilling

21. maj - 20. juni

Stjernetegnet Tvilling er et såkaldt lufttegn. Tvillingen er indbegrebet af charme, nysgerrighed, og imødekommenhed. Tvillingen er god til at få dine budskaber igennem, hvad enten det er igennem kommunikation, salg eller handel. At rejse er at leve er Tvillingens motto, foruden at læse, studere, og samtale med andre mennesker. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Tvillingen.

Her kan du læse mere om stjernetegnet Tvillingen

Dagens horoskop for Tvilling

29. april

En forvirring omkring din retning gør sig gældende, men det hjælper at få afsluttet løse ender, og du mærker, at tingene går i den rigtige retning.

Ugens horoskop for Tvilling

Uge 18

Et større skifte er aktuelt i denne uge, og det gælder især dine mål og ambitioner, der har med dit job at gøre. Det kan føles vemodigt at give slip på særlige opgaver, men omvendt bliver det også en lettelse. Du er særlig opmærksom på at knytte venskaber og pleje dit netværk, hvilket du får mere tid til nu. Livet byder også på flere spirituelle eller uforklarlige oplevelser, der pirrer din nysgerrighed.

Årets horoskop for Tvilling

2024

Året som helhed

Det er tid til at komme videre med din mål og ambitioner. Konkrete tiltag og projekter, du har startet op siden foråret sidste år, er det nu muligt at komme videre med. Men giv dig selv en stille start på året, det har du brug for! Gode kolleger eller venner bakker dig op, og allerede i marts og april mærker du, at tingene accelererer for dig. Det fortjener du, for i denne periode får du ikke så meget forærende, så dine resultater kommer som en belønning af din egen indsats. Maj er også forbundet med overraskelser, der især har med arbejdsforhold at gøre, men det ligger uden for din indflydelse, og med din fleksibilitet formår du at tilpasse dig.

Det bedste ved året er dog, at du fra slutningen af maj får nogle virkelige positive og lykkebringende aspekter. Det giver dig medvind og personlig pondus, og det vil føles som om, lykken står dig bi. Samtidig bliver du også stærk i din tro, og tro kan som bekendt flytte bjerge. Du har en dejlig tendens til at fokusere på alt det positive, og derved får optimismen lov til at fylde mest.

 

Kærlighed og samvær

Din karisma og udstråling får noget af et boost i løbet af foråret, så hvis du er single og ønsker at opsøge kærligheden, bliver du en god reklame for dig selv. Det er også en god energi for et eksisterende forhold, men din partner har også travlt, og arbejde lægger jeres samvær. Det gælder særligt i tiden frem til forsommer, hvor du bør vise hensyn og tålmodighed. Gode perioder for kærligheden er generelt sidst i januar, fra slutningen af februar til først i marts samt især juni måned. Her føler du dig heldig og får masser af dejlig opmærksomhed.  

Venskaber har din fulde opmærksomhed i marts og april. Den indsats, du gør sammen med venner eller for at knytte venskaber, vil du se resultatet af umiddelbart herefter.  

 

Hjem og familie

Har du ambitioner om at ændre på de fysiske forhold i hjemmet, er det også i år, du kommer videre med disse planer. Din partner bringer nogle ønsker på banen i løbet af foråret, og det er muligt, de får sat skub i en forandringsproces. En flytning skal have et konkret formål, og hvis det er for at få en billigere husleje eller at reducere boliggælden, et det et realistisk mål. Har du generende naboer, er det et andet godt argument for at flytte.

I august og september er det optimalt at sætte god tid af til at være mere til stede hjemme og sammen med familien. Du får din familie godt ind under huden og en fin fornemmelse for, hvordan de har det, hvilket også gælder blandt dine familiemedlemmer længere ud i familiekredsen.

 

Sundhed og velvære

Jupiter, den store lykkebringer, der er med dig fra maj, er også et varsel om et godt og sundt helbred. Men derfor behøver du ikke at udfordre skæbnen og smide al fornuft over skulderen, for selv ikke denne energi beskytter dig mod overdrivelser. Bruger du året konstruktivt, opnår du med lethed den sundhed og velvære, du ellers normalt skal arbejde hårdt for. Motion føles ligefrem som en leg og er let at indarbejde, hvis du sætter tid af til det. Særlig aktiv er perioden fra slutningen af juli til starten af september, og det gør noget godt for din fysik.

 

Årets muligheder

Tag bare flere chancer, for årets medvind og mulighed for succes er med dig.

Læs også