https://imgix.femina.dk/media/07e25d3535d34bea9ebd311dd0dce6ab.jpg
Sundhed

Alt om arp

11. december 2008
af
Tekst: Niels Jørgensen, Foto: Colourbox
Sådan får du bugt med din babys arp

Arp er en slags tykt, gulligt skæl, der danner sig i hovedbunden på din baby. Den sidder som regel i pletteri den forreste del af hovedbunden, på panden,øjenbrynene, mellem øjnene eller bag ørerne. Nogle børn får rødt, skællende udslæt, hvor der sidder arp, derfor kaldes arp også spædbørnseksem.

Er arp farligt?
Nej, arp er ganske uskadelig. Den smitter ikke, og den generer ikke barnet. Gå til læge, hvis arpen
er inficeret, hvis den begynder at væske, eller hvis der er sår.

Hvem får arp?
Arp er meget almindelig hos babyer, og børn helt op til tre år. Det skyldes
formentlig en arvelig tendens til fedtet hud.

Kan man forebygge arp?
Ja, red barnets hovedbund med en blød børste to gange om dagen. Du kan også
rede med en plastiktættekam eller massere hovedbunden.

Hvornår stopper arp?
Arp hos din baby går som regel over af sig selv efter nogle måneder.

Hvordan fjerner man arp?
Masser din babys hovedbund i babyolie og lad det sidde natten over. Næste morgen fjerner du forsigtigt de opblødte
skorper med en plastiktættekam. Hvis arpen er voldsom, så gentag behandlingen natten efter.
Hvis dit barn har meget hår, så vask bagefter med en mild, uparfumeret babyshampoo.

Kilder: Politikens bog om barnets sygdommeaf Jerk W. Langer, Bogen om barnet af VibekeManniche, Politikens Forlag, samt Mor ogaf Elizabeth Fenwick, Politikens Forlag.

Læs mere om din babys arp her:
Sådan plejer du den nyfødte
Trøske
Fontaneller
Arp
Hvad gør jeg ved babys arp?

Læs også