https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/yogaprim.jpg
Sundhed

Sig YES til yoga!

6. september 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
De gør det alle sammen. Dyrker yoga. Og er du en af dem, der endnu ikke er hoppet med på trenden, så er muligheden der nu. På yogatimen.dk får du nemlig dit helt eget online yoga-studie. Klik forbi – og hop med på yoga-vognen!

Du har sikkert overvejet det. At kaste dig ud i en yoga-time i dit lokale træningscenter, ligesom alle de andre gør. Men måske synes du, det er for dyrt, eller måske tror du, det er for vanskelig en motionsform at vælge. Det er det ikke. Yoga er for alle, uanset niveau, og nu har yogatimen.dk gjort det virkelig nemt for dig at afprøve yoga. For sølle tyve kroner kan du på yogatimen.dk hente dit daglige yoga-fix og træne, når du vil - og hvor du vil.

Meget mere end yoga
Kvinden bag idéen hedder Karen Pallisgaard, er sundhedsredaktør på Femina og helt vild med yoga, selvfølgelig.
"Udover at jeg underviser i det og selv elsker at dyrke det, så er yoga jo så meget mere end dét," fortæller hun.
"Yoga er en levevis, der lærer dig at tage ansvar for dig selv, dine følelser og dine handlinger. Gang på gang sender yoga dig retur til dig selv og din krop, og det er der et kæmpe behov i en verden med mega-drøn på, og hvor flere og flere kollapser både kropsligt og mentalt," fortæller Karen Pallisgaard.

Yoga - din bedste ven!
Selv har hun brugt yogaen som helt nødvendig motion - og til at leve mere ærligt og mere sundt.
"Yoga har været min bedste ven gennem både stress og skilsmisse," fortæller Karen Pallisgaard, og nu giver hun altså os alle sammen mulighed for at få gavn af yogaens teknikker - præcis når det passer ind i vores program. Med Saseline Sørensen som blikfang kan du starte dit indiske yoga-eventyr allerede i dag. Og yogatimen.dk er et godt sted at begynde.

Tjek yogatimen.dk her!

Besøg også yogatimen.dk på facebook!

Køb træningstøjet i Shoppen!

Shoppen har også fitness-skoene!

Læs også