Hvor lang tid tager det at fordøje mad
Træning og kost

Så længe er kroppen om at fordøje maden

10. november 2021
af Mia Qvist Scheelsbeck
Udgivet første gang 24. april 2012. Foto: Shutterstock
Fordøjelsen kan være svær at gennemskue. For hvor længe tager det at fordøje mad? Det kan du blive meget klogere på lige her!

Et stykke franskbrød med Nutella ligger kun i maven i en time. Brune ris og rødt kød ligger samme sted i fire timer, mens nødder som f.eks. valnødder ligger der i seks timer.

Og det har i høj grad betydning for, hvor mæt man føler sig efter et måltid.

– Det har noget at gøre med, hvor kompleks en madvare er. F.eks. har oksekød en fast struktur med et højt protein- og fedtindhold.

– Så det kræver meget af maden for at få det skilt ad og fordøjet. Når maden ligger længere tid i maven, giver det også mæthed i længere tid, siger diætist Lisa Bolting. 

Hvor lang tid tager det at fordøje mad? 

Fordøjelsen kan være svær at blive klog på, men med nogle enkelte facts kan man komme nærmere at forstå sin fordøjelse. 

At tygge sin mad tager et sted mellem 5-30 sekunder, hvor det tager 10 sekunder at sluge maden, skriver ouh.dk.

Når maden er tygget ryger den ned i mavsækken, hvor den befinder sig i 3-4 timer, og efter 1-2 dage vil den bevæge sig ned mod endetarmen, hvorefter den vil komme ud igen.

Men selvom det er sundt at spise makrel, nødder og grove kornprodukter, som ligger i maven i lang tid og giver mæthed, er det ikke nødvendigvis en god idé kun at spise disse madvarer.

– Det giver en god mæthed og er sundt. Makrel er en meget fed fisk og meget sund - men man skal ikke spise 300 gram røget makrel. Så har maven det ikke helt godt.

– Det er en fordel, at man blander madtyperne lidt, og det gør vi jo også, når vi spiser middagsmad. Hvis vi kun spiser et halvt kilo kød, vil det være meget tungt for maven at fordøje, og man kan faktisk blive lidt utilpas.

– Kulhydrater og fibre er med til at flytte maden videre i kroppen, forklarer Lisa Bolting.

Fordøjelsen trin for trin

Munden: Nedbrydelsen af maden starter i munden, hvor tænderne tygger maden i mindre stykker, imens den blandes med spyt. 

I spyt er enzymerne amylaser, som hjælper med at nedbryde kulhydraterne i maden, skriver biodanepharma.com. 

Spiserøret: Når maden synkes, ryger den ned gennem spiserøret, der er 30-40 centimeter langt og meget muskuløst.

Herfra bliver maden ført videre ned i mavesækken via muskelsammentrækninger i spiserørets væv. 

Maven: Her blandes maden med forskellige væsker, blandt andet mavesyre, som dræber eventuelle mikroorganismer i maden. 

Mavens vægge er meget muskuløse og hjælper med at ælte maden, så den bliver blandet godt med væskerne, hvilket gør fordøjelsen hurtig og mere effektiv. 

 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tolvfingertarmen: Tarmen er på længde med omkring 12 fingres bredde og deraf navnet. Herfra udmunder kanalerne fra leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen. 

Lever, galdeblære og bugspytkirtel: Leveren producerer galdesalte, der opbevares i galdeblæren, og som indeholder enzymerne lipaser, som hjælper med at nedbryde fedtet i maden. 

Bugspytkirtlen udskuller baser, som neutraliserer mavesyren og bidrager til fordøjelsen. Det er også denne, som producerer insulin.

Tyndtarmen: Fra tyndtarmen foregår den egentlige fordøjelse af maden, og næringsstofferne optages. Proteiner nedbrydes til aminosyrer, kulhydrater nedbrydes til glukose-molekyler og molekyler.

Disse byggesten, samt vitaminer og mineraler optages over tarmvæggen og føres ud i blodbanen, hvor de først transporteres hen til leveren.

Her lagres nogle, men andre føres videre med blodet til andre dele af kroppen, hvor kroppens celler bruger næringsstofferne efter behov.

Tyndtarmen er ca. 5-6 meter lang. Ufordøjede dele føres videre til tyktarmen. 

Tyktarmen: Når maden rammer tyktarmen, er den næsten fordøjet bortset fra fibrene. I tyktarmen lever forskellige bakterier, som udgør tarmens mikroflora. 

Disse bakterier nedbryder fibrene i maden og producerer samtidigt vigtige næringsstoffer, som optages af kroppen. 

Her absoberes vandet fra maden også tilbage i kroppen, så de ufordøjelige rester opnår en mere fast form, der er klar til udskillelse gennem endetarmen. 

Endetarmen: Her opbevares de sidste ufordøjelige rester, indtil man går på toilettet.