https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/12/01/nytaarsfortsaet/nytaarsfortsaet-stor.jpg
Krop & velvære

Sådan lykkes dit nytårsforsæt om vægttab

31. december 2012
af Alive.dk
foto Panthermedia
For mange mislykkes nytårsforsættet om varigt vægttab. Men sådan behøver det ikke være

For mange af dem der er gået ind i 2011 med et nytårsforsæt om at blive en slankere udgave af sig selv mislykkes det. Men det behøver ikke være sådan.

Diætist og psykolog med speciale i overvægt og spiseforstyrrelser Inge Vinding har sin egent praksis og arbejder desuden som konsulent og underviser. Ifølge hende lykkedes en slankekur sjældent, fordi man ikke griber det rigtigt an fra start, skriver Ugebladet Søndag.

LÆS MERE: Vil du gerne i gang med at løbe, så få fem begyndertips lige her

- Der er for mange regler, afsavn og forbud, som øger trangen til det forbudte. En kur kan godt virke, mens man er på den, men bagefter er man tilbage ved et gamle, og det man blev tyk af før kuren, bliver man også tyk af bagefter, siger Inge Vinding.

Undgå at spise med følelserne

Ifølge hende er mad dejligt og noget vi skal nyde, men for de fleste dækker mad andre behov end at stille sulten.

- Vi spiser for at hygge os eller fejre noget. Men vi spiser også, når vi er kede af det, vrede eller bekymrede, ensomme, urolige eller stressede, fordi det dæmper de negative følelser. Vi spiser i stedet for at løse vores problemer. Vil man tabe sig, og holde sit vægttab, skal man derfor først finde ud af, hvorfor man spiser for meget. En måde at finde ud af det på er at skrive det ned.

Skriv dine madindtag ned

- Man kan få et godt billede af, hvad man indtager, ved dagligt at skrive ned, hvad du spiser, hvor meget, og hvornår og om du er alene eller sammen med andre. Det er lettest at skrive ned, mens du spiser, siger Inge Vinding.

LÆS MERE: Hvornår på dagen er det bedst at spise, hvis du gerne vil tabe dig? Få svaret her!

Alt er tilladt - men med måde

Ifølge Inge Vinding er alt tilladt, men med måde. Man skal sørge for at spise sundt og varieret og efter de otte kostråd, lidt det hele og ikke for meget, for man også blive tyk af for meget sund mad.

Undgå regler og forbud

Kontrollen med maden kan dog også blive for meget.

- Mange kvinder er optaget af at kontrollere, hvad de spiser. Den gyldne mellemvej eksisterer ikke for dem, så de er skiftevis på slankekur eller overspiser. Og deres vægt svinger op og ned som en yoyo. Man skal undgå regler og forbud og i stedet holde fokus på nydelse og velsmag, siger hun.

Undgå for store portioner

Inge Vinding forklarer hvordan, mange spiser for meget, fordi de har mistet fornemmelse af, hvad en almindelig portion er, og hvad mæthed er.

- Et godt fif er at øse en mindre portion op og evt. bruge en mindre tallerken. Derudover at gøre noget ud af maden og spise den langsomt og med nærvær uden at se tv eller læse avis imens. Og så skal man ikke spise, indtil man ikke kan klemme mere ned, men til man ikke længere er sulten, siger hun.

Læs også