Overgangsalder

Renée: Lad os fejre overgangsalderen

af Renée Toft Simonsen 29. august 2014
Hvor er det en fin tanke at fejre kvindeligheden når man går ind i sin reproduktive fase i livet . Men idéen om at fejre, når man går ud af den, har jeg ikke hørt om før...
Forleden var jeg alene hjemme, og mens jeg sad og spiste et par æggemadder til aftensmad, faldt jeg ind i et afsnit af ”Familien fra Bryggen”. Og hvor var det dog hyggeligt. Det er noget af en flok. Mor Linse, mor Ann og så Stephanie samt deres venner Lebbe Lone og Didde. De er meget farverige og anderledes, og deres normer omkring f.eks. plastikkirurgi og tatoveringer er meget anderledes end mine. På mange måder er de i det hele taget ret så anderledes end den flok, jeg hører sammen med, og indimellem syntes jeg, de virkede kuleskøre (på den sjove måde).   Men jeg må indrømme, at den hjertelighed, de udviste, den sødme, som synes at være en del af den families væsen, var enormt indtagende. Jeg havde lige fået æggemaden på plads, da Linse kommer ind, højtråbende som hun er, med sveden springende. Ingen i rummet er i tvivl om, at Linse har det virkelig varmt, og det sætter hun selvfølgelig straks ord på: ”Jeg tror, jeg er kommet i overgangsalderen,” siger hun højt, og så forholder alle sig til det. Pyha hun sveder, og pyha hvor er der varmt, og hvor længe skal hun mon døje med det? Er det i grunden ikke lidt for tidligt, og nej, det er det ikke, for mor Ann gik jo i overgangsalderen, allerede da hun var 44. Mor Ann er en tough cookie, så det var ingenting. Linse derimod synes, det er lige hårdt nok med al den varme.   LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Passer du ind i samfundets skabeloner?   Og så er det datter Stephanie blander sig og siger til sin mor, om de da ikke skal holde en fest, fordi hun er kommet i overgangsalderen. Linse smiler og spørger, om hun mener, sådan ligesom de holdt en fest for Stephanie, da hun fik sin første menstruation? Og jeg må bare sige, at det elskede jeg virkelig – det dér med at holde en fest for at markere en overgang i den kvindelige livscyklus. Hvor er det en fin tanke at fejre kvindeligheden på den måde. Det at fejre, at man nu går ind i sin reproduktive fase i livet, er måske en meget naturlig ting. Når man får menstruation, kan man få børn, det er da virkelig noget at fejre, ikke sandt? Men idéen om at fejre, når man går ud af den, har jeg ikke hørt om før.   Det er sikkert noget, man har gjort i indianerstammer i en fjern fortid, men i vores kultur er den alder nærmest blevet et tabu. For hvad er der at fejre, når vi som kvinder ikke længere kan bidrage til produktionen og i denne ungdomsfikserede verden heller ikke længere er attraktive? Hmm ... jeg kan faktisk komme i tanker om en million gode grunde til at fejre netop den alder, og i al fald er der noget smukt ved at fejre overgangen fra en livsfase til den næste. Kærlig hilsen Renée