https://imgix.femina.dk/media/article/1400-knibeoevelser-loeb.jpg
Sundhed

Træn bækkenbunden og undgå tisse-panik på løbeturen

13. maj 2014
af Redaktionen
Hver fjerde kvinde over 30 år melder sig ikke til længere løb, fordi de ikke kan holde sig. Er du en af dem? Bare rolig, der er hjælp at hente.

Du løber. Du er kommet ind i en god rytme, men pludselig skal du tisse. Meget. Du står midt på stien, og du har intet andet valg end at sætte dig på hug i vejkanten eller lade det løbe ned ad benene. Ikke det mest tiltalende scenarie. Slet ikke hvis du gerne vil deltage i et organiseret løb med masser af mennesker omkring dig. Den påtrængende tissetrang er ifølge Knibnu.dk årsagen til, at hver fjerde kvinde over 30 år ikke melder sig til løb. Heldigvis er der noget at gøre.

Hvorfor kan jeg ikke holde mig?

Alder, graviditet og fødsler er alle faktorer, der kan medføre at din bækkenbund bliver slap. Når du løber, griner eller hoster stiger trykket i maven. Det er et pres, som kommer oppefra og presser ned på bl.a. blære og bækkenbund. Hvis din blære er fyldt, skal der lukkes af for urin, afføring og gas. Det job klarer bækkenbundsmusklerne automatisk, når kroppen registrerer, at trykket i bugen stiger. Men hvis dine bækkenbundsmuskler ikke er stærke nok til at modstå trykket, kan de ikke lukke til, og du kan ikke holde på vandet. Til alt held kan bækkenbundsmusklerne trænes i form.

Hvad kan en veltrænet bækkenbund?

Veltrænede bækkenbundsmuskler reagerer lynhurtigt på belastning og er udholdende, så de kan modstå presset oppefra i en længere periode, f.eks. i forbindelse med et løb. Det betyder, at hele dit underliv holdes på plads, og du kan holde tæt

Derfor er det vigtigt at have en veltrænet bækkenbund - før man starter løbetræning

Løb er en stor belastning for bækkenbunden, som for mange af kroppens andre muskler. Når man løber, får man konstante stød op i underlivet, og hvis bækkenbunden ikke er stærk nok, tager den skade.

Sådan får du bækkenbunden i form inden FEMINAs kvindeløb?

Hvis du har brug for lidt inspiration til bækkenbundstræningen, kan du tilmelde dig www.Knibnu.dk og gratis deltage i et tre ugers digitalt knibeprogram. Så bliver det sjovere og nemmere at træne knib, og du kan trygt begive dig ud på løbeturen.

TILMELD DIG FEMINAS KVINDELØB HER

Læs også