anna bogdanova
Krop & velvære

Test: Har du en krop i balance? Kom væk fra dine smerter

Træt og uden energi. Er det noget, du kender til, så tag testen her og find ud af, hvor presset din krop og din hjerne er lige nu. Er du i balance, eller er det på tide at gøre noget, inden du brænder sammen?

Stress, smerter og udmattelse er nogle af de symptomer, der opstår, når din krop ikke kan leve op til de krav, den møder i hverdagen. Du kan se det som en konto, der går i minus, når kravene er for høje.

Du kan befinde dig i fire forskellige faser med større eller mindre overtræk. I fase 1 er kroppen sund og kontoen i god balance.

I fase 4 er gælden stor, og kroppen er på grund af ressourcemangel nærmest gået i dvale. Hjernen er den, der bestyrer kontoen og overvåger dine ressourcer. Den bliver utryg, hvis du går i minus, eller hvis dit energiforbrug er meget uregelmæssigt. Så holder den igen med ressourcerne og giver dig symptomer, som får dig til at holde dig i ro. Symptomerne kan være mange. Smerte, stivhed, træthed, svimmelhed, hovedpine er nogle af dem. Kroppen kan heldigvis altid få det bedre igen, selv om det kan tage tid.

Testen giver dig en fornemmelse af, hvilke fysiologiske mekanismer der præger din krop lige nu, og kan hjælpe dig med at få øje på tegn på overbelastning, som du ikke er opmærksom på. Testen består af syv spørgsmål, som afdækker, hvordan din krop fungerer lige nu på syv forskellige områder af din hverdag. Ved hvert spørgsmål får du viden om, hvad der sker i krop og hjerne, når kontoen er presset.

 

Sådan tager du testen

Find ved hvert spørgsmål det svar ud af fire, der ligger tættest på din virkelighed. De fire svar passer til de fire faser. Den fase, du vælger flest svar fra, er den, du sandsynligvis er i netop nu. Har du flest svar i to faser, ligger du nok imellem dem.

 

1. Hvordan sover du?

I en naturlig døgnrytme er niveauet af stresshormoner højt om morgenen for at få os ud af fjerene og i gang. Det er modsat lavt om aftenen, så vi kan producere søvnhormoner og falde i dyb restituerende søvn. Stress og dårlige søvnvaner forskubber den naturlige døgnrytme, så vi er friske og trætte på forkerte tidspunker. Søvnens meget vigtige regenererende og balancerende processer bliver hæmmet.

1. Jeg vågner udhvilet om morgenen og har ingen problemer med at falde i søvn om aftenen.

2. Jeg vågner frisk om morgenen, men har svært ved at komme i seng og falde i søvn eller sove igennem.

3. Jeg har svært ved at komme op om morgenen og glæder mig med det samme til at komme i seng igen.

4. Jeg føler ikke, jeg kan få nok søvn, uanset hvor meget jeg sover, eller jeg lider af søvnløshed eller afbrudt søvn.

 

LÆS OGSÅ: Har du ondt i skulderen? Her er 4 forklaringer

 

2. Hvordan er din energi?

Hvis din energi gennem dagen skal være stabil, har du brug for, at din hjerne kan forudsige, hvad opgaver kræver af dig. Så kan den regulere de mange fysiologiske processer derefter. Hvis hjernen ikke gætter rigtigt, får du energidyk. Hjernen er bedst til at forudsige dit behov for energi, når du er i fase 1.

1. Jeg har meget sjældent energidyk i løbet af dagen.

2. Jeg får ofte energidyk om eftermiddagen eller efter måltider.

3. Min energi er meget svingende, og jeg har brug for stimulanser eller mad for at holde mig kørende.

4. Jeg føler mig generelt tung i kroppen og har svært ved at ”starte motoren”.

 

3. Hvordan har du det med fysisk anstrengelse?

Hvordan du har det med fysisk anstrengelse, fortæller, hvor tryg din hjerne er, og hvor god den er til at mobilisere ressourcer. Jo mere utryg hjernen er, jo mindre legesyg er den. Utrygheden får den til at holde dig fra alt, som den ikke er sikker på, du kan klare.

1. For mig er fysisk anstrengelse at mærke, at min krop er i live.

2. Fysisk anstrengelse hjælper mig med at dulme ubehagelige tanker og følelser.

3. Fysisk anstrengelse er forbundet med frygt. Jeg oplever, at jeg ikke er stærk og robust nok.

4. Jeg undgår konsekvent aktiviteter, som får mig til at svede eller få hjertebanken.

 

4. Hvor tit har du ondt?

Hvor ofte du har ondt eller føler ubehag i kroppen, fortæller, hvor god din restitution er, og hvor tryg din hjerne er. Hvis det gør ondt, når du bevæger dig, prøver din hjerne at få dig til at forholde dig i ro. Kommer smerterne, når du holder dig i ro eller skal sove, prøver hjernen at få dig til bevæge dig på nye måder. Du bruger måske kroppen for lidt eller for ensidigt.

1. Jeg har sjældent ondt og føler mig som regel veltilpas i min krop.

2. Jeg oplever flere gange om måneden ubehag eller smerter i kroppen.

3. Jeg oplever flere gange om ugen ubehag eller smerter i kroppen.

4. Smerter og ubehag er en fast og stor del af min hverdag.

 

5. Hvordan har dine negle og dit hår det?

Den tilstand, dine negle og dit hår er i, fortæller om hormonsystem og immunforsvar og om din krops evne til at optage og omsætte næringsstoffer. Ved stress eller underskud af energi og næringsstoffer, er der ikke byggeklodser til at forny hår og negle. Du vil opleve hårtab og miste glans og styrke i hår og negle.

1. Jeg har stærke, sunde og glansfulde negle og hår.

2. Jeg har tendens til skæl i hovedbunden og flossede negle.

3. Jeg taber en del hår, mine øjenbryn er tynde, og mine negle er bløde og skrøbelige.

4. Jeg taber rigtig meget hår, mine negle er tynde, rillede, flossede og helt matte, og jeg har tendens til neglesvamp.

 

LÆS OGSå: 10 kropslige tegn på, du er sund og rask

 

6. Har du cravings?

Når hjernen er presset, vil den sikre sig, at der er let omsættelige midler til rådighed til hurtig reaktion. Derfor får du lyst til fedt, sukker, salt og kulhydrater. Hjernen forbinder det salte og det søde med let omsættelig energi, og derfor fører sød og salt smag til frigørelse af dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof, der giver en tydelig oplevelse af velbehag.

1. Jeg har ikke cravings efter sødt, salt eller fedt, men kan nyde en lækker snack en gang imellem.

2. Jeg får typisk cravings om eftermiddagen eller om aftenen, men kan begrænse mit indtag.

3. Jeg kan få voldsomme cravings om eftermiddagen og aftenen, især hvis jeg er stresset, trist eller vred.

4. Jeg har kraftige cravings, som jeg enten overhører eller er helt styret af.

 

7. Hvor er du i humør og følelser?

Dit humør og dit følelsesliv fortæller om, hvilke signalstofferne der er aktive i din hjerne. Angst, vrede og tristhed er del af hjernens reaktion på underskud i kropsøkonomien. Din krop mangler byggeklodser til de signalstoffer, som giver følelser som ro, glæde og optimisme.

1. Jeg er ofte i godt humør, har gåpåmod og svinger ikke voldsomt i mit følelsesliv.

2. Jeg har fart på og kan holde mange bolde i luften på samme tid. Jeg bliver dog ret let irritabel.

3. Jeg har tendens til tungt humør og reagerer ofte følelsesmæssigt voldsomt. Lunten er kort.

4. Jeg har tendens til depressive tanker, angst, panik eller apati.

 

Resultat:

Er du i fase 1, er din konto pænt i plus. Du har overskud og nemt ved at restituere. Stress tåler du bedre end de fleste, men selv du har en grænse.

Det kan du selv gøre: Det er nu, du har overskud til at udfordre dig selv. Træningsmæssigt vil det f.eks. her give god mening at give dig i kast med en ny disciplin, løfte tungere vægte, træne med større intensitet, osv. Det kan også være i denne fase, du tager en uge til La Santa eller prøver en uges juicefaste.

Det kan du bruge af hjælp: Du har brug for hjælp til at komme ud af din komfortzone. Nogen, der kan vejlede dig, når det kommer til at fintune din træning, og som stiller krav til dig, så du kan rykke dig og ikke sidder fast i dine magelige rutiner.

 

Er du i fase 2, ligger din kontos saldo tæt på nul, og du overtrækker ofte. Du presser dig selv lidt rigeligt og har svært ved at restituere. Når du endelig holder ferie, falder du tit helt sammen. Du kan have lidt svært ved at komme af med sygdom og har brug for at tage dig bedre af dig selv.

Det kan du selv gøre: Her er så meget af stresshormonet kortisol i omløb, at det er nu, du tror, du skal løbe et maraton, men faktisk bør du skrue ned for de fysiske krav til dig selv, reducere varigheden af din træning ned til 20 minutter ad gangen, øge restitutionen og sørge for, at ”basen” er i orden. Det vil sige: Prioritér din søvn, spis regelmæssige, sunde måltider, tyg maden ordentligt, osv.

Det kan du bruge af hjælp: Du har brug for, at folk fortæller dig, at det går for hurtigt, for du er selv blevet fartblind. Folk, der påpeger, at det måske ikke er så smart at løbe et maraton netop nu eller sidde og arbejde til kl. 22 hver aften.

 

Er du i fase 3, er du i gæld. Din krop er præget af underskuddet, og du har nok symptomer som længerevarende smerter, træthed eller sygdom. Du har brug for at lægge dine vaner om og træne på en måde, hvor du genopbygger dine ressourcer.

Det kan du selv gøre: Her bør du skrue ned for træningsmængden og intensiteten. Du kan godt dyrke styrketræning, men hold længere pauser, og tag færre gentagelser. Sørg også for restitutionstræning som f.eks. yoga eller fokuseret ledbevægelighed, sansetræning og åndedrætsøvelser, der sætter tankerne på standby og får dig ned i kroppen. Har du ikke trænet før, så start med en daglig kort praksis på 5-10 minutter.

Det kan du bruge af hjælp: At folk tager opgaverne fra dig, og at du får noget hjælp. Det kan være, kollegerne på jobbet skal overtage nogle af dine opgaver, og dine forældre skal passe børnene en eftermiddag, så du kan slappe af.

 

Er du i fase 4, tilbageholder din bank dine ressourcer for at forhindre ”betalingsstandsning”. Derfor er du ekstremt træt og har svært ved at klare ret meget. Denne fase er et egentligt sammenbrud, og er du her, har du forhåbentlig fået hjælp. Ellers skal du have det.

Det kan du selv gøre: Her skal du hvile så meget, som du har behov for. Og hvis du har brug for at sove 12 timer om dagen, gør du det. Men sørg for at komme ud i naturen, så du ikke lukker verden ude – derude bliver du også opmærksom på, at der er noget, der er større end dig selv. Lav også daglige mikroøvelser – f.eks. sanse- og åndedrætsøvelser, der bringer ro til dit nervesystem og hjælper til at få fjernet kropsligt ubehag som hjertebanken og trykken for brystet.

Det kan du bruge af hjælp: Folk, der fjerner din dårlige samvittighed, og som begrænser dine valgmuligheder, så du ikke skal tage stilling til så meget. Men som samtidig også hjælper dig med at tage bittesmå skridt i den rigtige retning. For selv om det ikke er nu, du skal i gang med den helt store kostomlægning, kan du måske starte med at drikke bare et glas vand om dagen?

 

Testen er en forkortet udsnit af en længere og mere præcis test fra bogen ”Smertefri” af Anna Bogdanova, der er uddannet i smerteteori, fysiologi og forandringsprocesser. Hun er medejer af De Uimodståelige, et team på 25 fagfolk. Smertefri er udarbejdet i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender. Bogen udkom den 18. september 2018 på Gyldendals Forlag og koster 249 kr.