https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/januar/2013-3-tommermaend-p.jpg
Krop & velvære

Stensikre tips mod tømmermænd

20. januar 2013
af Maria Jönsson Bebe, Q.dk
Du vågner op fra en af de vådeste aftener i mands minde med et dødt hamster i munden, en knaldende hovedpine, kvalme, og du ligner Jerusalems ødelæggelse. Her får du stensikre tips til at kurere dine tømmermænd

Forebyg dine tømmermænd

Ifølge Seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed Janne Tolstrup findes der ingen veldokumenteret forebyggelse eller behandling af tømmermænd udover symptombehandling, dvs. smertestillende medicin mod hovedpine, væske mod tørst osv.

Du kan dog, ifølge TV2s faste husmodereksperter Julia Skals og Ann-Alicia Thunbo Ilskov, prøve at undgå tømmermænd ved at drikke massere af vand - drik for eksempel et glas vand imellem hver genstand.

Slip af med dine tømmermænd: Opskrifter på de bedste reparationsdrinks

Hold tingene adskilt

Desuden kan du holde dig til lyse drikke som hvidvin, gin og vodka, da de indeholder ren etanol, som angiveligt skulle give færre tømmermænd. Det er heller ikke en god ide at blande flere typer alkohol sammen, hvis du vil undgå tømmermænd, og sørg endelig for at indtage mad, så du ikke drikker på tom mave.

Når skaden er sket

Husmodereksperterne anbefaler, at man dagen derpå drikker masser af vand. Selvom trangen til junkfood kan være stor, når du har tømmermænd, så prøv i stedet at spise sundt. Desuden skulle saltet mad og mælk have positiv effekt på manges tømmermænd. Hold dog igen med kaffen og juicen. De øger blot symptomerne på tømmermænd.

5 sunde og skønne måder du kan bruge vodka på

Kvinders tømmermænd er værst!

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet bliver over dobbelt så mange kvinder som mænd syge af tømmermænd. For 12 % af kvinderne gælder det således, at de oplever mere end fire symptomer på tømmermænd, mens det for mændene kun er 5 %. De mest udbredte tømmermændssymptomer er; træthed, tørst, hovedpine og kvalme.

Undersøgelsen af tømmermænd bygger på svar fra 36.228 mænd og kvinder, som har deltaget i den landsdækkende livsstilsundersøgelse.
Undersøgelsen viser ligeledes, at kvinder generelt oftere har tømmermænd end mænd. For eksempel har 21 % af kvinderne hovedpine, når de har tømmermænd, mens det kun er 12 % af mændene. Halvdelen af kvinderne føler sig trætte pga. tømmermænd, mens det kun er 34 % af mændene.

Naturlig energi - 4 tips til hvad du kan drikke for at få et naturligt energiboost

Mændene er i træning og kan sove branderten ud

Der er flere teser om, hvorfor det forholder sig således, at kvinderne bliver værst ramt af tømmermænd. Generelt drikker mænd oftere end kvinder, så de er i bedre træning med at kunne kapere alkoholens virkninger og de efterfølgende tømmermænd. Mængden af søvn kan også spille ind på tømmermænd.

Og i mange hjem har manden større chance for at sove branderten ud end kvinden, da kvinder ofte har de fleste pligter i forhold til børn og hjem. Og det gør også deres tømmermænd mindre.

Kilder: Janne Schurmann Tolstrup, Forskningsleder, seniorforsker, dr.med., ph.d., cand.scient. i humanbiologi v. Statens Institut for Folkesundhed. "Hold da helt hus" af Julie Skals og Ann-Alicia Thunbo Ilskov. Politikens Forlag

Læs også