Krop & velvære

Søvn: Drop de dårlige vaner inden sengetid

Har du svært ved at falde i søvn og sove godt, kan det være, du skal få dig nogle sundere vaner? Her kommer 5 typiske uvaner du skal undgå

Søvn er vigtig for din sundhed - her er 5 uvaner du skal droppe inden sengetid

 
#1 Du går i seng med din mobil eller tablet
Tjek ikke Facebook eller indbakke inden sengetid. Det snyder din hjerne til at tro, at det stadig er dag, og det kan forstyrre din døgnrytme.
 
#2 Du har glemt at udskifte dit ”udstyr”
En slidt madras og en gammel hovedpude fyldt med husstøvmider fremmer ikke din søvn. Skift madrassen, når den bliver ”for klumpet”, og hovedpuden gerne hvert år.
 
LÆS OGSÅ: Derfor betyder søvn alt for din sundhed
 
#3 Du spiser eller drikker inden sengetid
Hvis du plejer at spise sent på aftenen, kan det give problemer med fordøjelsen – og det kan holde dig vågen. Lyder det bekendt, kan du prøve at spise din aftensmad tidligere. Hold dig også fra koffeinholdige drikke, alkohol og sukkerholdige drikkevarer inden sengetid.
 
#4 Du kan ikke slukke for tankerne
Tankemylder holder mange kvinder vågne. Skriv dine tanker og morgendagens gøremål ned i en bog, der ligger klar på sengebordet. Luk bogen i – og sluk for dine tanker.
 
#5 Du har ingen falde ned-rutine
En afslappende bog, lidt yoga på stuegulvet eller en aften-te kan indstille din krop på, at det snart er sengetid. Indfør en særlig rolig aftenrutine.
 
Kilde: Shape.com
 
LÆS OGSÅ: 7 tegn på du mangler søvn
 
offline