Fibromyalgi: Det ved vi om årsagerne til sygdommen

De sidste 20 år er der kommet større viden om, hvad fibromyalgi er for en sygdom.

De præcise årsager til sygdommen og sygdomsprocessen er dog stadig uafklarede ifølge Gigtforeningen.

Hvis man først er blevet diagnosticeret med fibromyalgi, kan man ikke komme af med sygdommen igen, men man kan med tiden lære at leve med sygdommen i sin hverdag.

Herunder kan du blive klogere på, hvad fibromyalgi er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre for at få en hverdag til at løbe rundt med fibromyalgi.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er en kronisk smertesygdom, der, ifølge Sundhed.dk, er kendetegnet ved, at man har haft smerter i led, knogler og muskler i mere end tre måneder.

Ofte opstår smerten et bestemt sted i kroppen, hvorefter den spreder sig, til man til sidst har smerteområder på størstedelen af kroppen. Man har altså følelsen af at have ondt over det hele.

Fordi fibromyalgi er kendetegnet ved smerter i store dele af kroppen, påvirker sygdommen også ens hverdag, da smerterne kan give begrænsninger i forhold til livskvalitet, familie og arbejdsliv.

Man kender ikke den udløsende årsag til, hvorfor nogle mennesker udvikler fibromyalgi.

I dag betragtes fibromyalgi dog som en såkaldt smertesensibiliseringstilstand, hvilket betyder, at mekanismen, der fører til denne slags smerter, kaldes ”central sensibilisering”.

Altså bliver nervecellerne i rygmarven og i hjernen mere følsomme, og ens nervesystem reagerer dermed hurtigere og kraftigere på påvirkninger.

Det kan også være selvom påvirkningerne ikke er smertefulde herunder eksempelvis let tryk eller berøring.

En godartet sygdom

Mange, der lider af fibromyalgi, oplever, at de udvikler symptomer på fibromyalgi allerede i en tidlig alder, og at disse symptomer desværre kun bliver værre med tiden.

Netop uvisheden om, hvorfor man udvikler fibromyalgi, og hvad symptomerne kommer af, er belastende for de fleste med fibromyalgi.

Fibromyalgi er ikke en farlig sygdom, da den ikke medfører skader på sener, knogler, muskler og led.

Altså er det en godartet sygdom, hvor man heller ikke har fundet øget risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, gigtsygdom eller nedsat levetid sammenlignet med resten af befolkningen.

Smerterne kan dog, som nævnt tidligere, være livsforringende.

Er fibromyalgi arveligt?

Sygdommen er i sig selv ikke arvelig og videreføres altså ikke i generne. Alligevel spiller ens gener en rolle i forhold til følsomheden af ens smerte- og stresssystemer, skriver Sundhed.dk.

Herunder tilbøjeligheden til at udvikle visse kroniske smertetilstande. Det betyder, at der altså er enkelte personer, der arver en øget sårbarhed for at udvikle fibromyalgi.

Hvis man er i familie med en person, der lider af fibromyalgi, er der derfor otte gange større risiko for at udvikle fibromyalgi sammenlignet med den øvrige befolkning.

Symptomer på fibromyalgi

Fibromyalgi kan give forskellige symptomer, og de veksler som regel fra dag til dag, uden at man kan forudsige, hvornår man vil have det godt.

På de gode dage vil man ofte kunne lave mere end normalt, hvilket dog kan give gener de følgende dage, fordi man kan komme til at overbelaste sin krop.

Nogle af de typiske kendetegn ved fibromyalgi er kroniske og diffuse muskel- og ledsmerter. Ofte bliver det beskrevet som følelsen af at have ondt over det hele. Fibromyalgi er desuden ledsaget af træthed.

Der er dog mange med fibromyalgi, der også oplever andre symptomer. Herunder forstyrret søvn, hvor søvnen er overfladisk, man vågner om natten, og hvor man ikke føler sig udhvilet, når man vågner, hvilket fører til, at man er unaturligt træt.

Man kan desuden opleve, at man kan have svært ved at huske og koncentrere sig, og at man kan have besvær med fastholde sin opmærksomhed på ting, imens man også har tendens til at blive hurtigere stresset.

Nogle kan også føle sig deprimerede på grund af de kroniske smerter, og det kan bidrage til symptomernes sværhedsgrad ifølge Fibromyalgi- & Smerteforeningen.

Man kan også opleve, når man har fibromyalgi, at ens indre organer klager. Det kan være gennem irriteret tyktarm, hyppige vandladninger samt smerter i brystet og underlivet.

Man kan også opleve at have spændingshovedpine, migræne, smerter i kæben, føleforstyrrelser, følelse af hævelse, synsforstyrrelser og overfølsomhed overfor lyde, lys og lugte.

Der findes dog ikke nogen facitliste over, hvordan man skal have det, når man har fibromyalgi, og derfor kan der være nogle af symptomerne, man ikke oplever, ligesom de forskellige symptomer kan variere i styrke og varighed.

Netop fordi symptomerne på fibromyalgi kan være så forskellige, kan man blive forvirret og måske komme til at tvivle på det, man mærker.

Ens omgivelser kan også have svært ved at forstå, hvad der sker.

Derfor er det også vigtigt at tage sig selv og sine symptomer alvorligt. Eksempelvis ved at få mere viden om fibromyalgi og tage hånd om sine symptomer, understreger Fibromyalgi- & Smerteforeningen.

Hedda Eik Grape fra Institutt for Helse og Samfunn ved Universitetet i Oslo har skrevet en doktorafhandling om fibromyalgi med navnet ”Becoming and Staying healthy from Fibromyalgia”.

Her interviewede hun otte kvinder om betydningen af at få diagnosen, vejen til at blive rask og livet herefter.

– Jeg erfarede, at kvinderne blev meget lettede over at få en diagnose – at kunne sætte et navn på smerterne var en vigtig del af at få accept og forståelse.

– Det betød også meget for kvinderne, at de kunne udelukke andre alvorlige sygdomme, for eksempel kræft, siger hun.

Lettelse over diagnosen

Netop fordi rigtig mange oplever, at deres omgivelser kan have svært ved at forstå ens situation, når man lider af fibromyalgi, oplevede Hedda Eik Grape, at de kvinder hun interviewede også var lettede over, at der, efter de havde fået diagnosen fibromyalgi, nu blev troet på, at de havde reelle smerter.

Smerter, som ikke var indbildte. Mange går nemlig med symptomer på fibromyalgi lang tid før, diagnosen bliver stillet.

– Det er ofte kvinder, som har levet et almindeligt, hektisk hverdagsliv og bare har kløet på. Så har de oplevet, at noget ikke føltes, som det burde og tænkt, at smerterne nok bare har været en del den travle tilværelse.

– Til sidst er de begyndt at tænke, at der måske er noget galt med dem. Og første der begyndte kampen for at blive troet på, siger Hedda Eik Grape.

Hvem kan blive ramt af fibromyalgi?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der omkring to procent af den voksne del af befolkningen i Danmark, der lider af fibromyalgi, hvilket svarer til omkring 100.000 mennesker.

Alle kan i princippet få sygdommen, men der er dog en klar overvægt af kvinder blandt de personer, der diagnosticeres med fibromyalgi.

Faktisk anslås det, at mellem 75-90 procent af de sygdomsramte er kvinder, hvor tallet for mænd er mellem 10-25 procent.

Tidligere var det som regel kvinder mellem 40-60 år, der fik diagnosen fibromyalgi, men det har ændret sig i dag, hvor man i langt højere grad ser unge mennesker helt ned til teenagealderen, og også børn, diagnosticeres.

Hvordan stilles diagnosen fibromyalgi?

Diagnosen fibromyalgi stilles ud fra bestemte kriterier og betingelser. Der skal være smerter i mindst fire ud af fem kropsregioner, og de skal have varet i mindst tre måneder.

Desuden vil lægen i sin diagnosticering lægge vægt på de typiske symptomer, der kan være til stede samtidigt.

For at slå fast at det er fibromyalgi, man lider af, kan lægen også anvende ømme punkter. Altså punkter, der er ømme, hvis man trykker på dem.

Hvis mindst elleve ud af atten punkter er ømme, kan det pege i retning af diagnosen fibromyalgi, men det er ikke en forudsætning.

For at lægen kan udelukke andre sygdomme som gigtsygdomme eller unormalt stofskifte, vil man få taget en del blodprøver i starten.

Fordi smerterne ved fibromyalgi ikke skyldes beskadigelse eller sygdom i muskler, sener, led, knogler eller indre organer, vil man ikke kunne fastslå diagnosen gennem røgten eller skanninger.

Personer med fibromyalgi, der bliver henvist til behandling i specialiserede enheder, har i gennemsnit haft smerter i 10 år, hvilket har haft stor betydning for deres evne til at fungere i det daglige.

Og kun omkring 20 procent er fortsat tilknyttet arbejdsmarkedet.

Hvordan behandler man fibromyalgi?

På nuværende tidspunkt findes der ikke en måde at kurere fibromyalgi, da man ikke kender den direkte årsag til sygdommen.

Man kan dog ofte opleve at få det bedre gennem forskellige behandlingsformer.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinje for behandling og rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet er der en anbefaling om hurtig diagnose og vurdering af personen baseret på en individuel helhedsvurdering som både inddrager de fysiske, men også psykologiske, følelsesmæssige og sociale aspekter af smerterne.

Det overordnede mål er at skabe tryghed omkring, at det ikke er en anden alvorlig sygdom, man lider af.

Det kan gøres ved aktivt at inddrage personen, der lider af fibromyalgi gennem bl.a. patientuddannelse, hvor man lærer mere om at håndtere sin sygdom og øvelsesterapi/træning, der kan være med til at reducere smerter samt forebygge inaktivitet, livstilssygdomme og øge ens evne til at fungere i hverdagen.

Derudover psykologisk behandling, der kan bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere smerter i det daglige og smertestillende medicin, der kan være et supplerende middel i den øvrige behandling til at reducere smerterne.

Samtidigt er det vigtigt, at man bliver omhyggeligt undersøgt af sin læge, da denne kan hjælpe med at give en redskaber til at leve et meningsfuldt liv trods smerter.

Hvorfor får man fibromyalgi?

Man kender ikke årsagen til, hvorfor man får fibromyalgi, men man ved, at der formentligt kan være flere forskellige faktorer, der kan være med til at udløse og vedligeholde symptomerne.

Det kan være fysiske, følelsesmæssige, eksistentielle eller sociale faktorer.

Faktisk er fysiske og psykiske traumer og langvarig psykisk og socialt stress nogle af de faktorer, der oftest kædes sammen med udvikling af fibromyalgi.

Langvarig stress og overbelastning, hvor man yder mere end det, man egentlig har kapacitet til kan være en udløsende faktor ved fibromyalgi.

Samtidigt kan ens omgivelser i form af de krav, forventninger og holdninger, man mødes med, også påvirke smerterne.

Nogle af de stressfaktorer, der kan være med til at forværre smerterne, kan bl.a. være katastrofetanker, negative forventninger til fremtiden, fokusering på smerten, angst, depression og manglende accept af det ofte langvarige smerteforløb og svigtende evne til at fungere i det daglige.

Ovennævnte faktorer øger oplevelsen af smerter og træthed, og de kan samtidigt bidrage til, at man kommer til at håndtere smerterne uhensigtsmæssigt ved eksempelvis at isolere sig socialt eller med tiden blive fysisk inaktiv.

Det forværrer dog kun smerterne yderligere.

Blandt de personer, der lider af fibromyalgi, ses langt flere tilfælde end normalt af depression og angst.

Hvis man har en depression eller lider af angst, og man ikke modtager behandling for det, vil det ikke bare forværre ens smerter, men også forhindre, at man får et godt udbytte af den behandling, der er målrettet mod at bedre smerterne.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre fibromyalgi?

Fibromyalgi skyldes ikke sygdom i vævene, den går ikke væk, og det er ikke muligt at helbrede sygdommen, da man ikke kender årsagen til fibromyalgi.

Derfor kan en konstant søgning efter årsagen også bidrage til, at smerterne forværres, da det kan udskyde, at relevant behandling bliver sat i gang.

Derfor er det vigtigt at få en diagnose hurtigt, da en forklaring på smerterne kan være med til at berolige den syge.

Desuden bidrager det til, at man hurtigt kan få hjælp og støtte til at håndtere sin sygdom, så den dermed ikke forværres.