Krop & velvære

femina tester MediYoga: Kan mantraer og medicinsk yoga hjælpe mod stress?

Kan man kvitte sin stress ved hjælp af mantraer og medicinsk yoga? JA, hvis man skal tro vores naboer på den anden side af Øresund, hvor medicinsk yoga udskrives på recept. Kom med når feminas journalist tester det på egen krop.

Hvis I så lige synger med på mantraet, siger Anne Mette med en stemme blød som smør.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente, som jeg sidder der på en pelset måtte, omgivet af puder, ærteposer og tæpper i nedtonede jordfarver. Luften omkring mig er varm, lyset i lokalet dæmpet. Blødt. Trygt og stille. Det må være sådan her, det føles at være inde i en livmoder. Før jeg ved af det, begynder den lille gruppe af mennesker i rummet at synge. Chanting og mantraer. Jeg er kommet gevaldigt på udebane, og selv om jeg betragter mig selv som en smule spirituel og åben for det meste, må jeg næsten bide mig selv i kinden for ikke at komme til at grine bare lidt. ”Ong namo, guru dev namo,” messer de højtideligt, imens jeg forgæves forsøger at mumle med. ”Jeg er åben for min indre kreative kraft, som lærer mig, hvem jeg er, ved at lytte.” Sådan starter mit første møde med medicinsk yoga, som Anne Mette Paarup Kristensen underviser i.

 

Baseret på forskning

Selv om man måske ikke skulle tro det, som vi sidder der og chanter på et af verdens ældste sprog, sanskrit, er der en ganske særlig grund til, at vi ikke bare chanter på dansk, og at vi indimellem trækker vejret ind gennem venstre næsebor, ud af højre og ikke omvendt.

MediYoga adskiller sig fra andre yogaformer ved at være udviklet på baggrund af forskning. Yogaformen er klinisk testet, og der findes flere studier, der viser, at den kan have en beroligende effekt på blandt andet blodtrykket og nervesystemet. I Sverige er yogaformen så anerkendt, at den udøves på hospitaler og udskrives på recept til behandling af stress, udbrændthed og forhøjet blodtryk for blot at nævne nogle få. Sidder sygeplejersker og fysioterapeuter virkelig i skrædderstilling og synger mantraer på et fremmed sprog? tænker du måske, og ja. I Sverige gør de.

Reality check

Klip til en formiddag i midtdecember sidste år. Jamen Michelle, du virker lidt stresset. Er du det? Ordene prikker til min indre benægtelse, som en tegnestift, der er faretruende tæt på en ballon. Først fnyser jeg ved tanken, for helt ærligt, jeg er da ikke ”sådan én”, der bliver stresset. Min redaktør kigger undersøgende på mig. Om jeg får sovet? Ork ja, tre og nogle gange fire hele timer hver nat. Og hvordan har hukommelsen det? Den er vel fin, men jo, det er da blevet en stående joke derhjemme, at jeg aldrig ved, hvor noget er. Nøgler, sokker, fjernbetjening, hovedtelefoner, forstand. Nu jeg tænker over det, så græder jeg faktisk bogstavelig talt over spildt mælk (jeg drikker det ikke engang selv), og det føles da også, som om en 150 kilo tung mand bruger min brystkasse som dørmåtte. Av. Som ordene kommer ud af munden på mig, kan jeg godt selv høre det. Luften siver ud af ballonen, og jeg kan ikke længere fortrænge det. Jeg er stresset. Faktisk har jeg været det i flere måneder, men alligevel bliver jeg chokeret over erkendelsen.

I første omgang blev jeg sendt hjem, hvor jeg lå på den samme kvadratmeter i sofaen i flere uger. Jeg kunne ikke begrave mig i flere opgaver, arbejde eller projekter, sådan som min strategi ellers har været førhen, og af erfaring ved jeg, at psykologhjælp ikke gør noget godt for mig. Og hvad gør man så?

Hvis jeg boede i vores blå-gule naboland på den anden side af Øresund, ville jeg højst sandsynligt gå til lægen og få ordineret 10 timers MediYoga på recept. I Danmark er MediYoga-bølgen dog endnu spæd, og faktisk havde jeg aldrig hørt om det før, indtil selvsamme redaktør spurgte mig, om jeg ville teste det til en artikel. Perfekt, tænkte jeg. Måske ville jeg få nogle redskaber til at håndtere min stress, og jeg ville få udvidet min horisont. Derfor sidder jeg her på en ulden yogamåtte
og chanter.

LÆS OGSÅ: Yoga: 10 former du skal kende

Jeg er sandhed

Jeg kigger mig omkring, og alle synes at være meget investerede i det, der foregår, så jeg forsøger at overgive mig til rummet med det resultat, at jeg lynhurtigt glemmer min egen utilpashed. Det er faktisk forbavsende nemt, hvis bare jeg lukker øjnene, lytter til Anne Mettes rolige stemme og gør, som hun siger; fokuserer på punktet mellem mine øjenbryn, det tredje øje, mens jeg gentager mantraet på indånding: ”Sat” (Sandhed) og udånding: ”Nam”. (Identitet). Jeg er sand, sandhed er min identitet.

Anne Mette får os til at gentage mantraet inde i os selv igen og igen i takt med hvert åndedrag. Faktisk oplever jeg, at det holder de ellers så insisterende tanker i skak, fordi jeg ganske enkelt ikke kan tænke på vasketøj, arbejdspræstationer og kæresteproblemer, samtidig med at jeg koncentrerer mig om at trække vejret. Og åndedrættet kræver overraskende nok en dyb koncentration, for jeg trækker vejret overfladisk og alt for hurtigt. Faktisk dobbelt så hurtigt som de andre mere øvede deltagere, selv om jeg virkeligt anstrenger mig for at tage mig god tid. 16 åndedrag i minuttet. Ganske hurtigt er jeg helt opslugt af undervisningen, og efter nogle minutter med vejrtrækning, mantra og lukkede øjne føles det næsten, som om jeg er inde i mig selv. Som om min krop er et lille hus, ”jeg” bor i, og jeg kan bevæge mig frit rundt i.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

12 minutters meditation

Næste øvelse er den 12 minutter lange Kirtan Kriya-meditation, og inden vi går i gang, forklarer Anne Mette den videnskabelige baggrund for, at vi laver netop denne øvelse. Det gør hun faktisk inden hver øvelse, og det er en god mundkurv til den indre skeptiker, man måtte sidde med. På daværende tidspunkt var min helt stille. Anne Mette fortæller, at der ifølge genforsker og Nobelprisvinder Elizabeth Balckburn sidder nogle små DNA-hætter for enden af vores kromosomer, såkaldte telomerer, som er til for at beskytte kromosomet. Telomererne bliver forkortet en smule, hver gang en celle deler sig. Jo kortere telomererne er, jo hurtigere ældes vi, forklarer hun.

Hun fortæller også, at beskyttelseshætterne er markant kortere hos folk, der er stressede, men at Kirtan Kriya-meditationen kan forlænge dem igen. Elizabeth Blackburn har, sammen med flere forskere, lavet et studie, hvor en gruppe mennesker fik til opgave at lave Kirtan Kriya-meditationen hver dag i otte uger. En kontrolgruppe skulle lytte til afslappende musik i stedet.

– Hos dem, der lavede Kirtan Kriya, var telomererne vokset 43 procent, og de var mindre deprimerede. Hos dem, der hørte afslappende musik, var tallet kun på 3,7 procent, siger Anne Mette stadig med sin rolige stemme..

Færre åndedrag i minuttet

Okay så. Der er en god videnskabelig grund til at lave meditationen. Mere skulle der ikke til, og så har jeg det ikke længere underligt med at synge på sanskrit. Det spirituelle kan man vælge at tage med, hvis man har lyst. Og det har jeg.
Meditationen går i gang, og vi synger, hvisker og ”tænker” SA TA NA MA, imens vi skiftevis lader håndens øvrige fingre røre tommelfingeren. Efter første vers er overstået, er det, som om jeg er ét med rummet, og selv om vi kun er fem mennesker og et lille kor, der spiller fra Anne Mettes mobiltelefon, kan jeg næsten mærke luften vibrere i takt med vores stemmer. Det føles lidt, som om tiden står stille. Hen imod timens afslutning tæller vi igen vores åndedræt. Nu har jeg 9 på et minut.

Timen afsluttes med en afspændingsøvelse, hvor vi ligger på de bløde måtter med opadvendte håndflader og mærker vores krop. Scanner den igennem mentalt og aktivt slipper spændingerne i alle muskler. Inden længe begynder det at snurre i mine håndflader, som om der vokser en stor, tung propel, der rytmisk og konstant snurrer om sig selv. Jeg tænker først, det må være noget, jeg bilder mig ind, at min hånd nok bare sover, så jeg ryster lidt på den, og følelsen forsvinder. I et sekund, før den vender tilbage igen. Jeg ved ikke, hvad det var, eller om det overhovedet var noget, og jeg er også ligeglad. I dét øjeblik føler jeg, at mit hoved igen er forbundet med min krop, at jeg kan mærke mig selv, og at jeg er mere i balance. Da timen er slut, føler jeg mig på én gang fjerlet, men også tung om hjertet. Den ro og nærvær, jeg har undet mig selv, føles lidt overvældende, fordi jeg pludselig kommer i kontakt med mange følelser, jeg lykkeligt har arkiveret i den mentale rodeskuffe, hvor dårlige minder og læren om algebra kommer for at dø.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i gang med yoga hjemme i stuen

Sandheden er min identitet

Dagen efter vågner jeg op med en lethed i kroppen. Da jeg møder ind på arbejde, og mit hjerte igen begynder at hamre ved synet af en fyldt indbakke, opdager jeg, at mantraet ”sat nam”, dukker op i min bevidsthed. Jeg trækker vejret. Det hjælper – overraskende nok. Efter tre gange til MediYoga kan jeg konstatere, at jeg har fået meget mere selvindsigt og mere ro i sjælen, end alle de psykologtimer jeg har haft gennem mit liv tilsammen. Jeg er endnu ikke helt rask, men Rom blev ikke bygget på en dag og MediYoga er ikke nogen mirakelkur. Men hvis du er villig til at give lidt af dig selv og arbejde for det, er det tæt på. Sindet er et hav, sagde Anne Mette, og bølgerne kan være stadig være høje, men det føles, som om jeg endelig har lært at svømme. 

 

Hvad er MediYoga?

Medicinsk yoga udspringer af Kundalini-yogaen, og siden 1998 har forskere fra bl.a. Karolinska Instituttet i Stockholm lavet videnskabelige undersøgelser af yogaformens effekt. MediYoga er udviklet af den svenske terapeut og yogi Göran Boll i samarbejde med det svenske sundhedsvæsen, og yogaformen praktiseres på hospitaler i hele Sverige. MediYoga-intruktører har oftest en uddannelse inden for sundhedssektoren, da det kræver en vis anatomisk og fysiologisk basisviden at tage uddannelsen som instruktør eller terapeut. Ifølge MediYogas hovedkontor i Sverige er der 121 uddannede instruktører i Danmark, og bevægelsen er stadig meget ny herhjemme.

Der findes også en MediYoga App, der hedder MediYoga Play, som du kan hente i Appstore.

Kilde: Mediyoga.com

 

Læs mere om: