Krop & velvære

Det skal du spise, hvis du er forkølet

Du kan faktisk spise dig fra en forkølelse. Her får du 4 sunde, der er gode at spise, hvis du er forkølet

DISSE 4 FØDEVARER SKAL DU SPISE, HVIS DU ER FORKØLET

1. Kyllingesuppe
Godt for dig, fordi suppen indeholder carnosin, som gavner kroppens immunsystem og hjælper til med at bekæmpe influenzalignende symptomer, viser forskning i American Journal of Therapeutics.
 
 
2. Kiwifrugt 
Hvis du vil have has på din forkølelse, så er kiwifrugt sagen, peger en undersøgelse i British Journal of Nutrition på. I studiet, hvor 132 voksne deltog, var den ene del på kiwi-kur, mens den anden var på banan-kur. Dem, der var på Kiwi-kur, stoppede med at have ondt i halsen tre dage tidligere end banan-gruppen, og tilstanden med at være tung i hovedet og have tilstoppet næse forsvandt næsten fire dage før banan-gruppens. Forskerne mener, at det hænger sammen med kiwiernes mikronæringsstoffer.
 
Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.
 
3. Mandler
Mandler er godt for dig, fordi de virker forebyggende og helbredende, når det kommer til forkølelse. Forskning publiceret i Microbiology Letters viser nemlig, at polyfenoler (en gruppe af antioxidanter), som findes i mandel-skrællen, påvirker de hvide blodceller, så de bliver bedre til at bekæmpe virus.
 
LÆS OGSÅ: Lav dit eget naturlige hjemmeapotek
 
4. Hvidløg
Hvad folkemunde har sagt længe, bakker forskningen nu også op om. Forskning publiceret i The Cochrane Library viser således, at de deltagere, der fik en placebopille, havde tre gange så mange forkølelser som dem, der fik et dagligt hvidløgssupplement.
 
Kilde: Eatthis.com
 
Læs mere om: