BMI
Krop & velvære

Beregn dit BMI

Kender du dit BMI? Hvis ikke, så giver vi dig muligheden for at udregne tallet hurtigt og nemt lige her. Du får desuden en uddybende beskrivelse af, hvad BMI er, og hvordan du forholder dig til dit tal.

Hvad er BMI?

BMI står for Body Mass Index, og er en formel, der undersøger kroppens masseindex, altså din kropsvægt i forhold til din højde. Den bruges som værktøj til at vurdere vores ernæringsstatus og risikoen for udvikling af helbredsproblemer. Den har i mange år været brugt af fagfolk som en indikator for overvægt og fedmerelaterede problemer. BMI er delt op i forskellige grupper, som kan være med til at definere, hvorvidt man er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig.

Både mennesker med en meget lav eller meget høj kropsstørrelse har en øget risiko for sygdom. 

Men som så mange andre måleenheder, er en BMI beregner ikke et perfekt redskab, da der kun indgår højde og vægt i ligningen. Den tager således ikke højde for andre aspekter som alder, køn eller fysisk aktivitet. Udregningen vil således i nogle tilfælde give et forkert billede af personens kropsmasse og kategorisering ift. BMI skemaet.

Sådan beregner du dit BMI

Du kan tjekke, om du har en sund vægt i forhold til din højde ved at bruge vores BMI-beregner eller ved selv at udregne dit BMI fra denne formel: 

BMI = vægt (kg) / højde2 (m)

Når du har udregnet dit BMI, kan du bruge nedenstående skema som retningslinje for tallets betydning for dit helbred. BMI tabellen er retvisende for mænd og kvinder over 19 år. Den tager ikke hensyn til din alder eller dit køn. Det er altså den samme ligning, der bruges til mænd og kvinder.

BMI < 18.5: undervægt med lav risiko for fedmerelaterede komplikationer

BMI 18.5-24.9: er normal vægt med middel risiko for fedmerelaterede komplikationer

BMI 25-29.9: overvægt med let øget risiko for fedmerelaterede komplikationer

BMI > 30 - 39.9: svær overvægt med moderat til høj øget risiko for fedmerelaterede komplikationer

BMI > 40: ekstrem overvægt med meget høj risiko for fedmerelaterede komplikationer

Sådan forholder du dig til dit BMI

Overvægtig

Såfremt du befinder dig i overvægtskategorien på baggrund af et højt BMI (25 eller derover) og desuden har et taljemål på mere end 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd, så vil du have gavn af at tabe dig. Det er kun ældre mennesker over 65 år, hvor et BMI mellem 25 og 29 er okay. Dette hænger formentligt sammen med, at ældre har brug for mere masse at stå i mod med, såfremt de skulle blive syge.
Hvis du gerne vil tabe dig, anbefaler sundhedsmyndighederne, at du lever efter de officielle kostråd og dertil indtager mindre mad, end du forbrænder. Spis sunde og varierede måltider gerne med en reducering af mængden af mad og kalorieholdige drikkevarer. Et vægttab på 0,5-1 kg om ugen er realistisk for de fleste.

Undervægtig

At være undervægtig kan også påvirke din sundhed. Hos syge mennesker kan et utilsigtet vægttab få store konsekvenser, da det kan forlænge sygdomsforløbet og øge risikoen for infektioner. Hvis du er undervægtig på baggrund af fejlernæring, eller fordi du spiser for lidt, så kan du komme til at mangle næring og mineraler. Det er især de unge kvinder, der er i høj risiko for blodmangel, når jernindtaget er for beskedent. Også manglen på kalk kan have konsekvenser på sigt, da dette kan føre til knogleskørhed. Hos undervægtige kvinder ses også en tendens til udebleven menstruation, hvilket i værste fald kan påvirke kvindens frugtbarhed.  Man anbefaler undervægtige at øge mængden af mad og kalorieholdige drikke samtidigt med, at der tages hensyn til de officielle kostråd, så måltiderne stadig er varierede.  

Kan du stole på dit BMI?

Det er vigtigt at pointere, at dit BMI isoleret set ikke er en endegyldig indikation på, om din vægt er sund. Udregningen af BMI differentierer ikke mellem fedt og muskler. BMI tager udgangspunkt i, at kroppens fedtmasse varierer, når vægten ændrer sig, og at muskelmassen er konstant. Så har du f.eks. et lavt BMI, antager formlen, at din muskelmasse er normal, men at du derimod har en for lav fedtmasse. Det modsatte er gældende, hvis du har et højt BMI.

På den måde opstår der et problem med BMI, når ens muskelmasse er mere massiv end det normale. Du kan altså have et højt BMI som følge af højere muskelmasse fremfor fedt. Man klassificeres således som overvægtig, hvis ens BMI er over 25, uanset om det skyldes muskler eller fedt.

Med andre ord vil meget muskuløse personer, som f.eks. de yderst trænede af slagsen, have et højt BMI, selv om fedtmassen er normal.

BMI-tallet tager heller ikke hensyn til, hvor fedtmassen sidder placeret på kroppen. Det er i et sundhedsmæssigt perspektiv f.eks. ’bedre’ at være pæreformet end æbleformet, da fedt omkring hofterne ikke er nær så problematisk som på maven, da denne placering af fedt ofte er en indikation på, hvor meget fedtmasse, der snor sig om de indre organer, hvilket har væsentlig betydning for udvikling af diverse livsstilssygdomme.  

Børns BMI

BMI blev i sin tid udviklet til voksne mennesker, derfor giver skemaet ikke et retvisende billede for personer under 19 år. WHO har derfor udviklet fire forskellige grafer til udregning af børns BMI. De er opdelt efter køn og aldersgruppe, således at der er en for piger og en for drenge i aldersgrupperne 2-5 år og 5-19 år.

Læs mere om udregningen af BMI hos børn her.

Kilder: Sundhed.dk og WHO

Læs mere om: