kvinde smører solcreme på benene
Krop & velvære

4 ting, der er gode at vide, når du bruger solcreme

Hvad er forskellen på UVA og UVB-stråler eller på kemisk og fysisk solfilter? Der er mange ting at holde styr på, når du skal købe solcreme. Her får du en oversigt over nogle af de vigtigste ting, du skal vide.

1. Kend forskel på fysisk og kemisk solfilter

Der findes to typer solfilter på markedet: Det kemiske solfilter og det fysiske solfilter.

Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ned i det øverste hudlag og absorberer UV-strålingen, så den ikke når ned i de nedre hudlag og gør skade. Det kemiske filter kan ikke ses på huden, når du smører solcreme på. Desværre kan nogle kemiske solfiltre forårsage allergi, og nogle solfiltre mistænkes også for at være hormonforstyrrende og skidt for miljøet, så vil du tage dine forholdsregler, kan du gå efter produkter, der er astma/allergimærket samt svanemærket - så ved du, at du ikke udsætter din hud for de stoffer, som som er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi, samt bruger de produkter, der er mindst miljøbelastende.

Det fysiske solfilter (kaldes også mineralsk solfilter) lægger sig derimod som et tyndt filter ovenpå huden og beskytter ved at reflektere solens stråler. Fordi solfilteret er fysisk, vil du kunne se det på huden i form af et hvidligt skær. Det er dog muligt at købe solcremer med fysisk filter, der samtidig har en smule farve tilsat, så du kan bruge den som en farvet dagcreme og stadig opnå solbeskyttelse. Du kan se, din solcreme indeholder fysiske filtre, hvis der optræder titanium dioxid eller zink oxid i ingredienslisten. Solcremer med fysiske filtre er ikke allergifremkaldende.

 

2. Minimum faktor 15 herhjemme – og højere i udlandet

Generelt er det en god ide at holde øje med UV-indekset – og allerbedst er det at bruge solcreme (i ansigtet) året rundt.

I Danmark kan man på langt de fleste dage ”nøjes” med at bruge solfaktor 15 og opefter, det afhænger dog især af din hudtype.

I udlandet, især sydpå, på stranden, i bjergene eller på havet, skal du noget højere op i faktor. Her anbefales minimum solfaktor 30 og opefter.

LÆS OGSÅ: Så lang tid kan du være i solen med solcreme på

 

3. En teskefuld i ansigtet - og en stor håndfuld til kroppen

Du skal bruge meget mere solcreme, end du tror. For at opnå den SPF-faktor, som din solcreme angiver, bør du påføre ca. en teskefuld solcreme i ansigtet, og hvad der svarer til et shotglas eller en stor håndfuld på kroppen for at opnå fuld beskyttelse.

I højsæsonen, når du for alvor er ude i solen, er det vigtigt at påføre solcreme hver anden time og efter svømmeturen eller andet fysisk aktivitet – også selvom din solcreme er vandfast.

Husk også, at en solcreme ikke kan ”gemmes” til næste år. Derudover gælder det, at den mister faktor, hvis du lægger den i solen eller i en varm taske, hvor den kan ligge og koge. Så sørg så vidt muligt for at opbevare den i skyggen.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

 

4. Solcreme, der beskytter måde både UVA og UVB

UVA-stråler findes hele året rundt, selv på overskyede dage, og de udgør 95% af de ultraviolette stråler, der rammer jordens overflade. De passerer igennem skyer, glas og epidermis, hudens øverste lag. I modsætning til UVB-stråler kan de ikke mærkes og kan trænge dybt ind i huden. Eftersom de primært producerer frie radikaler, kan de forandre cellerne på lang sigt og kan bl.a. forårsage aldring, allergi og pigmentforandringer. Du kan huske på UVA som i A for “alder” eller “allergi”. 

UVB-stråler udgør 5 % af de ultraviolette stråler, der rammer jorden. De har et meget højt energiindhold og bremses af skyer og glas, men kan trænge igennem epidermis, hudens øverste lag. De giver hudens den brune farve, men kan også give forbrændinger, allergiske reaktioner og hudkræft. Du kan huske UVB som i  B for “brændt” eller “brun” hud. 

Det er derfor vigtigt at beskytte huden både mod UVA- og UVB-stråler, så husk at tjekke, at solcremen beskytter mod begge typer stråler.

 

Kilder: videnscenterforallergi.dk, mst.dk, ecolabel.dk

 

Læs mere om: